Knæk Cancer: Danskerne støtter kræftsagen med 113.058.190 kroner
Befolkningens opbakning til Knæk Cancer har igen været overvældende. Der blev samlet 113.058.190 kroner ind i en uge, der viste et kæmpe engagement fra hele landet.

Med budskabet 'Alle kender nogen' har TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i uge 43 sat fokus på kræftsagen med Knæk Cancer. 113.058.190 kroner blev samlet ind takket være et imponerende engagementet både i befolkningen og blandt de optrædende i ’Knæk Cancer – et show for sagen’.
Både hos Kræftens Bekæmpelse og TV 2 er der glæde over endnu en gang at mærke den store opbakning til kræftsagen og Knæk Cancer.
- Jeg er dybt taknemmelig og rørt over det fantastiske engagement. Det er imponerende, hvordan kreativiteten blomstrer, og hele landet står sammen. Det har været en uge fyldt med rørende beretninger, hvor mange har delt deres skæbner og været med til at give håb. Nogle har bidraget med deres talent i 'Knæk Cancer – et show for sagen'. Andre har fortalt om deres liv i tv eller andre medier til kæmpe inspiration for os alle, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Overvældende og livsbekræftende opbakning til sagen
For at støtte Knæk Cancer er der blevet tømt sparebøsser, solgt kobberrør, taget armstrækninger, klippet hår, cyklet, malet på sten og samlet pant. På alle tænkelige og utænkelige måder er der bidraget rørende og idérigt til Knæk Cancer. Derudover har 16 artister og artistgrupper i år bidraget med deres talenter til at underholde i den gode sags tjeneste i 'Knæk Cancer – et show for sagen'.
- Det er overvældende og livsbekræftende at opleve, at så mange bidrager med det, de kan, til den her sag. Det kæmpe engagement vi hvert år oplever med Knæk Cancer, har vi i år gjort til en endnu større del af indsamlingsshowet for at sætte fokus på sygdommen på en ny måde, og samtidig samle penge ind til forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Det er en kæmpe fornøjelse at opleve, at befolkningen har taget godt imod 'Knæk Cancer – et show for sagen', og de mange artister, der har lagt et stort arbejde i at optræde i den gode sags tjeneste, siger Peter Toldberg Gamborg
Indtil nu har i alt 466 projekter inden for forskning, patientstøtte og forebyggelse modtaget penge fra Knæk Cancer. Kræftens Bekæmpelse har på forhånd prioriteret, hvordan Knæk Cancer 2023-pengene bliver fordelt på temaer og projekter. En lang række forskere vil de kommende uger få at vide, at de får penge fra Knæk Cancer og kan sætte gang i arbejdet, og med pengene fra årets indsamling forventer man, at knap 40 nye projekter kan sættes i gang.
Læs mere om projekterne og hvad pengene fra Knæk Cancer går til: https://www.cancer.dk/detgaarpengenetil/
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
TV 2 Play og events
Billeder




TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 tager sag om udlevering af journalisters SMS'er til Strasbourg13.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kilder skal også fremadrettet trygt kunne henvende sig til medier i fortrolighed. Det er en helt afgørende forudsætning for pressens frie og uafhængige rolle i demokratiet. Derfor forsøger TV 2 at få sagen prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Ulf Lund bliver ny kommerciel direktør i TV 2 Danmark12.12.2025 12:00:15 CET | Pressemeddelelse
Ulf Lund bliver kommerciel direktør i TV 2 Danmark og tiltræder som en del af direktionen 1. januar 2026, hvor hans opgave bliver at videreudvikle TV 2s vigtige distributionsmarked, styrke reklameforretningen og TV 2s position i værdikæden.
TV 2 køber stjernespækket dansk dramaserie12.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske dramaserie 'Den gode stemning' med Iben Hjejle og Pilou Asbæk får dansk premiere på TV 2 Play og TV 2 mandag 15. december. Købet af serien sker i forlængelse af TV 2s strategilancering, hvor dansk kvalitetsindhold er et centralt fokus.
Stig Møller Christensen giver den kommercielle stafet videre på TV 2 Danmark1.12.2025 12:15:12 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 15 år har kommerciel direktør Stig Møller Christensen besluttet at give stafetten videre. Det sker i kølvandet på lanceringen af koncernens 2030-strategi ’Nummer 1 i danskernes hverdag’ og drøftelser om den fremtidige fordeling af roller og ansvar i direktionen.
Rasmus Tantholdt bliver vært på 'De største øjeblikke'26.11.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rasmus Tantholdt kaster sig ud i en helt ny rolle, når han står i spidsen for 'De største øjeblikke'. Sammen med toneangivende danskere ser han tilbage på et begivenhedsrigt 2025. Showet flytter til Dansehallerne i København, og musikken bliver i år leveret af blandt andre APHACA, Christopher og HUGORM feat. Peter Sommer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum