Indgået aftale mellem Assens Kommune og City Camp Assens Strand lover godt for byens campinggæster
Assens Kommune og City Camp Assens Strand A/S har indgået en aftale vedrørende campingpladsen i Assens by.
Borgmester Søren Steen Andersen glæder sig over, at det er lykkes at indgå en aftale, som årligt styrker antallet af overnattende gæster i Assens by med helt op til 80.000.
- Jeg vil gerne anerkende det intensive arbejde og den store vilje, der er udvist fra begge parter, til at finde de gode løsninger inden for de rammer, der nu en gang er mulige. Sagen og aftaleudkastet overgår nu til politisk behandling i Byrådet. Her ser jeg frem til sammen med mine kolleger i Byrådet at få mulighed for at behandle aftaleudkastet på vores byrådsmøde på onsdag, siger Søren Steen Andersen og fortsætter:
- Vi ser ind i en meget spændende fremtid med videreudviklingen af campingpladsen til en topmoderne plads til gavn både for byens borgere, handelsliv, restaurationsliv, gæster og turister – men også til gavn for hele Fyn i forhold til at fremme turismen på øen. Et campingmæssigt fyrtårn harmonerer til fulde med den meget positive udvikling hele havneområdet gennemgår i disse år. Kulturkajen er netop åbnet. Vi har et fuldt finansieret Kyst- og Lystfiskercenter med forventning om + 30.000 besøgende årligt under opførelse, ligesom interessen for camping og udeliv er i massiv vækst på Fyn. De potentialer skal vi som kommune udnytte bedst muligt.
Også Gitte Blaabjerg, der sammen med Per Blaabjerg ejer campingpladsen, glæder sig over den indgåede aftale:
- Vi kan slet ikke få armene ned. Tænk at det er lykkes, at vores drøm gennem de sidste 10 år nu bliver til virkelighed. Vi skal bygge en helt ny campingplads lige midt i Assens by, lyder det fra Gitte Blaabjerg, der fortsætter:
- Vores største mission som campingejere er at styrke vores allerede gode samarbejde med Assens by yderligere. Nemlig ved at sørge for at vores skønne lille kystby med restauranter, caféer og seværdigheder får endnu flere gæster og butikkerne endnu flere kunder. En ting er helt sikkert, det bliver så spændende at kunne være med til for alvor at sætte Assens på landkortet, siger Gitte Blaabjerg.
Hun opfordrer derfor alle interesserede til at læse mere om udvidelsesplanerne for campingpladsen og processen for det på campingpladsens hjemmeside og facebookside.
Ny tunnel skal sikre adgang til sommerhusområdet
Som en del af den samlede aftale, opføres der en tunnel over en del af Næsvej på en ca. 65 m. lang strækning. Næsvej og tunnelen forbliver offentlig og skal sikre adgangsforholdene for biler, cyklister og gående samt renovation og beredskab til sommerhusområdet via Rylevej, ligesom tunnelen binder campingpladsens områder sammen.
Miljø-, Teknik- og Planudvalget samt Økonomiudvalget behandler sagerne om forslag til aftalen på ekstraordinære møder onsdag den 1. november med henblik på, at Byrådet på deres møde senere samme dag behandler sagerne.
Godkender Byrådet aftaleforslaget mellem Assens Kommune og City Camp Assens Strand A/S, betyder det, at campingpladsen forpligter sig til at sikre afværgeforanstaltninger af den forurenede jord på campingpladsen samt opføre tunnelen.
- Vi glæder os bare helt vildt til at komme i gang med vores fantastiske projekt og så at sige få skovlen i jorden. Derfor ser vi frem til Byrådets behandling af sagen på onsdag, hvorefter vi ser ind i en meget intensiv fase, hvor hele den store detaljeplanlægning af udviklingen af vores campingplads går i gang, siger Gitte Blaabjerg.
Økonomien
Den samlede økonomi til at sikre vej- og trafikforhold inkl. opførelse af tunnel samt afværgeforanstaltninger beløber sig til godt 21,2 mio. kr.
- Ved erhvervshandler som denne, påhviler der altid kommunen en række udgifter. Det kan fx være udgifter til anlæg af vej, kloakering, rundkørsler osv. Derfor har vi løbende ved de årlige budgetlægninger budgetteret med en række udgifter i forbindelse med etableringen af campingpladsen, siger Søren Steen Andersen.
Yderligere oplysninger - Assens Kommune
Borgmester Søren Steen Andersen, tlf. 2937 9065
Kommunaldirektør Finn G. Johansen, tlf. 2360 6550
Yderligere oplysninger – City Camp Assens Strand A/S
Gitte Blaabjerg, ejer af City Camp Assens Strand A/S, tlf. 2999 1251
Fakta
Aftalen mellem Assens Kommune og City Camp Assens Strand A/S betyder:
- Afværgeprojektet
City Camp Assens Strand A/S sikrer afværgeforanstaltning. Afværgeprojektet består overordnet set af, at der udlægges membraner, der kan styre og reducere, at gas og kulbrinter siver op gennem arealerne. Oven på membranen lægges 1-1½ m. ren jord og øverst 0,25 m ren muld. Sundhedsstyrelsen har været hørt i forbindelse med tilladelsen. - Opførelse af tunnel på Næsvej
Vejføringen til sommerhusområdet på Assens Næs var oprindeligt planlagt henover jordbassinerne og vil kræve tilladelse fra Kystdirektoratet. Dette har vist sig svært at realisere. Assens Kommune har derfor været i dialog med City Camp Assens Strand A/S om en alternativ vejføring.
På den baggrund, etableres der en tunnel, der sikrer adgang til sommerhusområdet, ligesom campingpladsens arealer bindes sammen via en intern vej over tunnelen.
Den rekreative sti rundt om campingpladsen ved stranden fastholdes som hidtil.
- Campingpladsen
Arealer: – Det samlede campingareal udgør nu 116.000 m2 (se kort).
Besøgstal: City Camp Assens Strand A/S forventer at kunne udvide pladsen med 500 standpladser. Der forventes 80.000 overnatninger på årsbasis.
Kontakter
Rikke StormKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 30 59 43 24risto@assens.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Stomi-brugere får bedre hjælp i et nyt samarbejde mellem regioner og kommuner14.11.2024 06:50:56 CET | Pressemeddelelse
Stomi-brugerens vej fra en livsændrende stomioperation til en hverdag med god livskvalitet bliver langt hurtigere, når sygehuset og kommunen samarbejder. En ny indkøbs- og samarbejdsaftale sikrer nu, at stomibrugere kan få den samme stomipose ved hjemkomsten til kommunen, som de har fået tilpasset på sygehuset.
Nu er der grønnere gadebelysning i hele Assens Kommune12.11.2024 11:50:36 CET | Pressemeddelelse
Gadebelysningen i Assens Kommune udleder markant mindre CO2, bruger væsentligt mindre el og koster mindre end tidligere, efter alle gadelygterne nu er blevet udskiftet til LED.
Kæmpe naturprojekt får nu endnu mere plads at boltre sig på5.11.2024 13:13:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver etableret skov og natur på et areal svarende til knap 440 fodboldbaner, som en del af det kæmpestore Holmehave Naturprojekt nær Tommerup på Fyn. Et areal, som kommer til at udgøre lidt over halvdelen af det samlede naturprojekt, som skal bidrage til løsningen af flere vigtige samfundsopgaver.
Assens Kommune er på forkant med ny ældrelov: Faste teams styrker samarbejdet og kvaliteten i hjemmeplejen4.11.2024 09:10:40 CET | Pressemeddelelse
I omkring tre år har alle hjemmeplejeenheder i Assens Kommune været opdelt i mindre, faste teams. Og resultaterne er tydelige. Borgere og pårørende møder flere kendte ansigter og medarbejderne kender den enkelte borger bedre. Det skaber tryghed – og i sidste ende en både bedre og mere effektiv pleje.
Nu bliver den offentlige ladeinfrastruktur i Assens Kommune udvidet markant med 140 nye ladepladser til elbiler25.10.2024 08:34:44 CEST | Pressemeddelelse
Clever og Norlys er ved at opføre 140 nye ladepladser til elbiler, der vil være offentligt tilgængelige i hele kommunen, som skal gøre det lettere og mere attraktivt for borgere og besøgende at køre i elbil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum