PreMed A/S

Tre nye ambulancebehandlerelever

Del

Uge 42 var i år en helt særlig uge for Amanda, Cecilie og Karen Louise. De påbegyndte deres elevuddannelse som ambulancebehandler hos PreMed på baserne i henholdsvis Aars, Thisted og Hobro.

3 nye elever startede i uge 42 på ambulancebehandleruddannelsen hos PreMed. Foto må frit bruges ved omtale af nyheden.
3 nye elever startede i uge 42 på ambulancebehandleruddannelsen hos PreMed. Foto må frit bruges ved omtale af nyheden.

Fælles for de tre unge kvinder er, at det er en drømmeuddannelse, som de nu tager hul på – først med en uges praktik i uge 42, og derefter begynder det første skoleforløb hos Rybner i Esbjerg i uge 43. Herunder finder du en præsentation af et par af de nye elever:

Amanda bliver elev på PreMeds base i Aars

Amanda på 24 bliver tilknyttet PreMeds base i Aars, og med hendes egne ord er det den største drøm, som nu går i opfyldelse. En drøm om at arbejde i redningstjenesten, som blev vakt efter det første 112-opkald på et lokalt plejehjem, hvor hun var tilkaldevikar.

Ud over arbejdet på plejehjemmet har Amanda også en HTX, en rejse til New Zealand, et job på et børnehjem for funktions- og udviklingshæmmede børn samt en delvis sygeplejerskeuddannelse på sit CV.

Amanda bor sammen med sin kæreste i Aars og bruger fritiden med venner og familie og holder desuden af at cykle, løbe og svømme.

Karen Louise bliver elev på PreMeds base i Hobro

22-årige Karen Louise har vidst, at hun ville være ambulancebehandler, siden hun var ni år gammel. Derfor har hun også allerede gennemført grundforløbet til ambulancebehandleruddannelsen, inden hun fik læreplads hos PreMed.

Karen Louise er desuden almen student, og hun har arbejdet på et bosted, før hun tog grundforløbet. Efterfølgende har hun kørt patienttransport hos DPV i Aalborg. I fritiden slapper Karen Louise af med at spille fodbold, hygge med sine venner eller med strikketøjet og en god film i fjernsynet. 

Fra nystartet elev til en af landets bedste

Som udgangspunkt vil de tre nye elever være tre år og syv måneder om at blive flyvefærdige ambulancebehandlere med svendebrev. 

Elevuddannelsen veksler mellem skoleophold, praktikperioder i ambulancedriften og kortere ophold på forskellige hospitalsafdelinger.

Gennem deres uddannelse hos PreMed får Karen Louise, Cecilie og Amanda vejledning fra PreMeds team af dygtige mentorer og faglige instruktører, som også følger dem gennem hele uddannelsen. 

Når eleverne er i praktik på deres baser, indgår de i dagligdagens drift sammen med engagerede kollegaer. PreMed samarbejder med Rybners i Esbjerg, DPV og hospitalerne i Nordjylland om elevernes uddannelse og har som mål at uddanne landets bedste ambulancebehandlere.

Nøgleord

Kontakter

Adm. Direktør Anders Vikke, PreMed, på +45 2874 4112 eller anders.vikke@premed.dk

Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø, Grønbech PR og kommunikation, på +45 4033 0555 eller sl@groenbech.com

Om PreMed

PreMed varetager ambulancetjeneste og liggende patienttransport i Region Nordjylland, løft og forflytning i de fleste nordjyske kommuner samt hjælpemiddeldepoter i Kolding og Nyborg.

Vi beskæftiger i alt ca. 200 ansatte fordelt på 15 adresser i Region Nordjylland og Syddanmark.

Vores ambulancetjeneste er som den eneste i landet ISO-certificeret med hensyn til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Følg pressemeddelelser fra PreMed A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PreMed A/S

Tre nye ambulancebehandlerelever har første uge i drift21.3.2023 09:26:36 CET | Pressemeddelelse

Nicki og Laura er ambulancebehandlerelever hos PreMed A/S og er netop begyndt på deres første uge i driften på basen i Thisted. Samtidig er Marie begyndt på sin første uge i driften på basen i Hobro. PreMed varetager ambulanceservice for Region Nordjylland i Thy-Mors og Himmerland, og virksomheden har som en af sine målsætninger at tiltrække, uddanne og fastholde flere gode medarbejdere til faget.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye