Dansk og international hæder til Maritimt Center i Esbjerg
Ikke bare en, men fornemme to arkitekturpriser høstede Maritimt Center i Esbjerg i løbet af denne uge. Esbjergs nyeste vartegn blev tirsdag kåret som vinder af IOC IPC IAKS Architecture Prize, og onsdag aften løb Maritimt Center med Danish Wood Award 2023.

Bag Maritimt Centers markante udtryk står WERK Arkitekter i samarbejde med norske Snøhetta, og byggeriets karakter har nu sat gang i en veritabel prisregn.
Tirsdag aften hædredes Maritimt Center i Køln med den internationale IOC IPC IAKS Architecture Prize. Prisen uddeleles i et samarbejde mellem Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) og International Association for Sports and Leisure Facilities (IAKS). Maritimt Center blev kåret som vinder i kategorien "Specialiserede faciliteter til sport, fritid og rekreation”. I alt var 88 nye projekter fra 22 lande i spil til at vinde.
Anerkendelsen vidner om, at det med Maritimt Center er lykkes at skabe et nyt ankerpunkt for det maritime foreningsliv i byen – til inspiration for resten af verden.
Blandt seks forskellige nytænkende træbyggerier pegede priskomiteen bag Danish Wood Award 2023 på Maritimt Center som vinder ved en prisoverrækkelse onsdag aften. Den prestigefyldte pris uddeles kun hvert andet år i et samarbejde mellem Træinformation, Danske Byggecentre og Træsektionen i DI Byggeri, og prisen gives for banebrydende arkitektur og brugen af træ i konstruktionen.
To priser i streg begejstrer borgmester Jesper Frost Rasmussen.
”Alle der har bidraget i tilblivelsen af Maritimt Center kan med rette være stolte over, at vi i fællesskab er lykkedes med at skabe et exceptionelt sted. En særlig ros fortjener WERK Arkitekter i samarbejde med Snøhetta, som formåede at omsætte ønsker og drømme til en bemærkelsesværdig bygning, der styrker det maritime fællesskab, binder mennesker sammen og er en fornøjelse at se og opholde sig i. Det glæder mig, at udefrakommende også oplever bygningens kvaliteter, der er i international klasse.
”Maritimt Center er designet til at skabe rum til aktivitet og fællesskab samt læ på det mest blæsende sted i Danmark. Og det virker – alle generationer kommer her dagligt, året rundt! Og derfor er vi superstolte over at modtage begge priser. Tusind tak for samarbejdet til Snøhetta og ikke mindst Esbjerg Kommune”, lyder det fra Kreativ Direktør i WERK, Thomas Kock.
Om Maritimt Center
Bag Maritimt Center står Claus Sørensens Fond, Alice og Tage Sørensens Fond og Lokale og Anlægsfonden, der i 2019 i samarbejde med Esbjerg Kommune inviterede fire totalrådgiverteams til at komme med deres bud på, hvordan et Maritimt Center kunne tage sig ud.
Vinderteamet af arkitektkonkurrencen i 2019 bestod af WERK Arkitekter i samarbejde med Snøhetta og det rådgivende ingeniørfirma, Oluf Jørgensen. Sammen leverede teamet ifølge dommerkomiteen et identitetsskabende bygningsværk, som blev rost for at kombinere en fascinerende og nyskabende arkitektur med høj funktionalitet og intentionen om at skabe en ramme, som understøtter fællesskabet og skaber en ny samhørighed mellem aktørerne.
Forud for arkitektkonkurrencen blev nuværende og kommende brugergrupper involveret i udbudsprogrammet for at sikre, at Maritimt Center kan rumme en mangfoldighed af discipliner. Involveringen af husets fremtidige brugere har gennem hele processen været et vigtigt omdrejningspunkt for at skabe de helt rette faciliteter.
Læs mere om Maritimt Center: https://oplev.esbjerg.dk/sport/maritimt-center
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, mail: jesra@esbjerg.dk, mobil: 27 24 18 00
Anne Mette Scharling, WERK Arkitekter, kan kontaktes på anne.mette@werkarkitekter.dk eller 30281774.
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Rejsen starter her: Fantasyfestival 2026 træder ind i heltenes verden15.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tre internationale forfattere har allerede indløst billet til Fantasyfestival 2026, hvor heltens rejse bliver omdrejningspunktet. Temaet kan udforskes med billetter til både festivalen og Fantasy Quest Esbjerg, som bringer historien til live.
Julegaver på vej til beboere på plejehjem11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år glæde sig til en dejlig julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Esbjerg Kommune styrker naturfagene i folkeskolen med nyt partnerskab8.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan naturfagene gøres mere levende for skoleeleverne? Det bliver Esbjerg Kommunes folkeskoler snart klogere på i kraft af et nyt partnerskab med LIFE Fonden, der byder ind med nye måder at arbejde praktisk med naturfag tæt på virkeligheden.
26 foreninger i Esbjerg Kommune kan se frem til tilskud på i alt godt 1,3 mio. kroner i 20264.12.2025 14:07:07 CET | Pressemeddelelse
1.362.100 kr. bliver i 2026 uddelt fra Esbjerg Kommunes fritidskulturelle pulje til gavn for 26 foreninger i hele kommunen. Kultur & Fritidsudvalget har fordelt næste års tilskud efter nye principper, som især prioriterer børn- og ungeforeninger og rammer omkring aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

