Danskerne frygtede naturkatastrofer i efterårsferien – men blev ramt et helt andet sted
Det var frygt for naturkatastrofer, mulighed for evakuering samt afbestilling, der fyldte i danskernes hoveder op til efterårsferien. Nu viser tal fra SOS International, hvor galt det gik for danskerne på årets efterårsferie.
Sommerens brande på Rhodos, gigantiske hagl i Italien og så lige en ekstra brand på Tenerife sad i baghovedet hos danskerne, da efterårsferien stod for døren. Spørgsmålene til kundecentret i Codan handlede i høj grad om evakuering, mulighed for afbestilling og hjemtransport, hvis naturen viste sig fra sin værste side.
Heldigvis er der godt nyt om efterårsferien. Det var ikke naturkatastrofer, der prægede alarmcentralen hos SOS international, der tager sig af at hjælpe danskere, der er kommet galt afsted på ferien i udlandet.
Meldingen er, at det var den klassiske dårlige feriemave, der var topscoreren på ferien, efterfulgt af feber. Derudover var der også meldinger om skader på ankler og fødder, bronkitis og blærebetændelse.
”Rejseforsikringen er god at have i baglommen, hvis der skulle opstå problemer på ferien. Og vi er glade for at se, at langt størstedelen af vores kunder har haft en problemfri ferie, mens vores samarbejdspartner SOS International har kunnet hjælpe dem, der havde behov for eksempelvis at tale med en læge. Heldigvis havde vi ikke behov for evakueringer,” siger direktør for skadeservice i Codan Jan Graversgaard.
Samtidig viser opgørelsen fra SOS International, at danskernes lyst til at rejse på ferie ikke har været bremset af bekymringerne på bagkant af sommerens uvejr. Hos SOS International er meldingen, at rejselysten er stor, og at det igen er sol og sommer, der trækker i danskerne.
"Danske børnefamilier er glade for at rejse til sol og varme i efterårsferien. Det kan mærkes på alarmcentralen, hvor vi i uge 42 fik mange henvendelser fra danske rejsende i Spanien, Tyrkiet og Grækenland. Det er vores indtryk, at danskerne igen rejser lige så meget som før corona, siger Karin Tranberg," divisionsdirektør for Travelcare i SOS International.
SOS International melder, at de i år har set en stigning i antal henvendelser på 33 pct. i forhold til efterårsferien i 2022, og at det er vurderingen, at vi nu igen er på niveauet fra før corona.
Kontakter
Mikael WinklerPresseansvarligAlm. Brand Group
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkMikkel NikolajsenPressechefAlm Brand Group
Tlf:+4522185711abmink@almbrand.dkBilleder
Om Codan Forsikring
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ulykkesstatistik skræmmer: Hver anden bilist har svært ved at se bløde trafikanter i mørke23.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tidligere undersøgelser og en Epinion-undersøgelse viser, at mange bilister oplever problemer med at se fodgængere og cyklister, når det er mørkt. Det kan reflekser være med til at afhjælpe. Derfor lyser Børneulykkesfonden og Codan sammen Danmark op til Årets Refleksdag torsdag den 24. oktober, inden vi går over til vintertid.
Pas på skolestart: Stor stigning i skader9.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange ulykker sker i forbindelse med skolestart, hvor cykelstierne og legepladserne igen er fyldte med børn. Nu advarer Codan om 10-årig tendens til stor stigning i skader i august – særligt blandt børn.
Undgå skader: Træn op til skiferien - nu!16.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis du vil undgå at blive en de mange danskere, der hvert år kommer til skade med knæ, skuldre, albuer og kraveben under skiferien, skal du i gang med træning i god tid. Med andre ord: Det er nu, du skal i gang. Sådan lyder opfordringen fra forsikringsselskabet Codan, hvis fageksperter her viderebringer en række gode træningsråd. Som en ekstra service for de rejselystne kunder, er rejseforsikringen udvidet med et pandemi-tillæg, ligesom det er muligt at tilgå online læge uanset, hvor i verden man rejser hen.
Pas på dyre frostskader5.1.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I kølvandet på den kraftige blæst og de solide mængder nedbør er kulden nu kommet til landet, og frosten fortsætter langt ind i næste uge. Husk at gå huset igennem og forebyg frost- og fygeskader, før det er for sent.
Juletyven vender tilbage22.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere er væk fra hjemmet i julen, og det en stor fristelse for de langfingrede. Efter en nedgang i antal anmeldelser i corona-årene, ser Codan nu en markant stigning i juleindbruddene i danske hjem. Codans skadedirektør opfordrer danskerne til at tage deres forholdsregler, så de kan holde juletyven for døren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum