De nominerede til Bogforums Debutantpris 2023 er nu offentliggjort
Forventninger og fortrængning. Identitet og isolation. Mennesker og medier. Sorg, sygdom og selverkendelse. Tematikkerne spænder bredt i den nye danske litteratur og blandt de fem forfattere, der er nomineret til dette års Debutantpris. Hæderen og de medfølgende 50.000 kr. uddeles på Bogforum 2023.

Traditionen tro kåres årets bedste skønlitterære debutant, når Bogforum løber af stablen i weekenden d. 3., 4. og 5. november 2023. En tradition, der går helt tilbage til 1993, og som i år markerer 30 års hyldest til forfattere, forlag og alle læselystne sjæle.
Med prisen ønsker Bogforum at skabe opmærksomhed om stærke, nye navne i den danske litteratur. Udover en økonomisk tilskyndelse på 50.000 kr. til at fortsætte forfattergerningen, giver prisen også ekstra opmærksomhed fra presse, boghandlere og læsere, hvilket forhåbentlig kan hjælpe et lovende forfatterskab videre.
Blandt de tidligere vindere af den prestigefyldte pris kan nævnes Kristin Vego, Kaspar Colling Nielsen, Tine Høeg, Morten Pape, Yahya Hassan, Christian Jungersen, Amalie Langballe, Anne-Cathrine Riebnitzsky, Thomas Rydahl, Knud Romer og Fine Gråbøl.
Blandt 39 indstillede værker fra 20 forlag er følgende udvalgt til shortlisten anno 2023:
- Mathilde Mostrup: Elektras breve (People’s)
- Nath Krause: Logan i Aokigahara (Møllegades Boghandel)
- Pernille Stensgaard: Hvad jeg ved om kvinder på heste (Gyldendal)
- Benedicte Huang: Døtreskole (Gads Forlag)
- Amina Elmi: Barbar [tavshedens objekt] (Gyldendal)
De fulde nomineringstekster, som danner grundlag for udvælgelsen af de fem værker, er vedhæftet under billedbanken længere nede i denne pressemeddelelse.
Juryen bag Bogforums Debutantpris består af fire dedikerede læsere med forskellig erhvervsmæssig baggrund: En boghandler, en biblioteksansat, en universitetsansat og en juryforperson.
Medlemmerne af dette års jury er:
- Litteraturkonsulent og leder af litteraturfestivalen nOrd Gro Frank Rasmussen (forperson)
- Boghandler i Politikens Boghal Mads Freund
- Leder af Læring og Medborgerskab, Roskilde Bibliotek Anette Øster
- Lektor ved Aarhus Universitet Mette-Marie Zacher Sørensen
”2023 er et stærkt bogår i Danmark. Det mærker vi også i juryen for Bogforums Debutantpris. Det er utroligt oplivende at kunne konstatere, at det vrimler med talenter, der både har lysten og virkekraften til at udtrykke sig i en litterær form. De fem titler som er shortlistet til Bogforums Debutantpris 2023 er nysgerrige og kritiske – både i form og indhold. Det er fem meget forskellige bøger, der bl.a. handler om tab, længsel, naturbevidsthed, markedskræfter. Bøger, der udforsker hvordan man bliver sig selv og udvikler sig, ligesom de også åbner for samtaler om, hvordan vi kan afvikle konventioner både i synet på hinanden og på det samfund, som litteraturen også er en del af,” udtaler Gro Frank Rasmussen, forperson for debutantprisjuryen.
Vinderen offentliggøres på Bogforum fredag d. 3. november i forbindelse med den officielle åbning kl. 11.00 på Store Scene. Her vil juryformanden motivere valget af de fem værker til shortlisten og efterfølgende udpege vinderen.
Læs mere om Bogforum 2023 inkl. program og billetsalg på www.bogforum.dk.
Nøgleord
Kontakter
Formand for juryen Gro Frank Rasmussen, gfr65@helsingor.dk / 25 31 36 58
Festivalleder Bogforum Andreas Nordkild Poulsen, anpo@bellagroup.dk / 32 47 21 23
Billeder







Vedhæftede filer
Om Bogforum
Bogforum er Danmarks største litterære event og afholdt hvert år siden 1992. Flyttede i 2012 fra Forum på Frederiksberg til Bella Center Copenhagen på Amager.
Sidste år besøgte 38.326 gæster Bogforum hvilket et det højeste besøgstal i Bogforums 28 års historie. I 2019 deltog mere end 220 udstillere. Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag.
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Bellagroup opnår international certificering for bæredygtighedsindsats9.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bellagroup, en af Nordens førende virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality, er det første store eventcenter i verden, der er blevet B Corp-certificeret.
Transforming the CIFF Entrance into an Immersive Cultural Universe2.12.2025 15:35:28 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen / Milan, 26 November 2025 – CIFF and 10 Corso Como are proud to announce their collaboration for Copenhagen Fashion Week, January 2026, presenting a fully reimagined entrance experience for CIFF 66. This marks the first time the Milanese concept store brings its iconic universe to Copenhagen.
Danmarksmesterskabet i Fortnite afgøres live til Copenhagen Gaming Week 202625.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 12. februar 2026 bliver det afgjort, hvem der er danmarksmester i Fortnite, der er det mest spillede spil i Danmark. Finalen løber af stablen under Copenhagen Gaming Week, der er den største spilfestival i Danmark.
CIFF and Delogue join forces to launch ‘TechCreate a CIFF collaboration’ – connecting fashion and technology across platforms21.11.2025 13:54:37 CET | Pressemeddelelse
CIFF, Northern Europe’s leading fashion trade event, announces a strategic partnership with Delogue to launch ‘TechCreate a CIFF collaboration’, a new initiative bridging the gap between fashion and technology. The collaboration marks a long-term commitment to spotlight innovation – not just during the CIFF fair in January, but through ongoing digital activations including a webinar on November 26th and a dedicated CIFF Media series rolling out through spring 2026.
Introducing CIFF SUPER Where the Everyday Becomes Extraordinary14.11.2025 15:44:12 CET | Pressemeddelelse
This January, CIFF 66 returns to Bella Center Copenhagen with a bold new edition: CIFF SUPER, a celebration of creativity found in the everyday.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum