Regeringen skal følge op på EU-industriudspil
Green Power Denmark roser Europa-Kommissionen for at blæse til kamp for vindindustrien i Europa med nyt udspil og føre en mere aktiv industripolitik, der skal matche den grønne oprustning i Kina og USA. Den grønne erhvervsorganisation opfordrer den danske regering til hurtigt at følge op på udspillet og benytte de nye muligheder for statsstøtte, som EU midlertidig stiller til rådighed.
Europa-Kommissionen har lanceret Wind Power Action Plan, der skal holde hånden under den grønne industri i Europa, som er truet af manglende ordrer, ulige konkurrence fra Kina og USA og stigende produktionsudgifter.
- Den grønne industri er i strid modvind. Derfor er det godt, at Europa-Kommissionen nu blæser til kamp for vindindustrien og bliver mere fast i kødet på sin industripolitik, så Europa kan matche den grønne oprustning i Kina og USA. Nu handler det om få udspillet til at blive til konkret politik i en hulens fart. For ellers ender vi med at tale om en grøn europæisk industri i datid, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Med sit udspil vil Europa-Kommissionen blandt andet sætte mere tempo på tilladelser til vedvarende energi, overveje at forlænge den såkaldte nødretsforordning og lave nye betingelser for udbud af havmølleparker.
- Det er vigtigt, at beslutningerne om at opføre vindmøller hurtigt bliver ført ud i livet, så virksomhedernes ordrebøger bliver fyldt op. Samtidig skal de kommende udbud af havvindmøller i Europa designes på en måde, så de prioriterer teknologi fra den europæiske industri. Derfor er det meget positivt, at Kommissionen foreslår et sæt af prækvalifikationskriterier. For hvis pris bliver det eneste parameter, bliver det svært at konkurrere med de producenter, der får statsstøtte, siger Jan Hylleberg.
For at fremskynde investeringer i og finansiering af produktion af vindenergi i Europa vil Den Europæiske Investeringsbank (EIB) stille risikobegrænsende garantier til rådighed. Derudover lægger Europa-Kommissionens udspil op til at fordoble budgettet for EU’s Innovationsfond, der giver penge til udvikling af grøn teknologi. Det skal ses i forlængelse af, at EU allerede har lempet mulighederne for midlertidigt at give statsstøtte til grønne teknologier.
Green Power Denmark opfordrer den danske regering til hurtigt at følge op på udspillet og gøre brug af de redskaber, som allerede ligger i EU’s industripolitiske værktøjskasse. Med udvidelsen af EU’s Innovationsfond er det ifølge Green Power Denmark også vigtigt, at Danmark bliver bedre til at hjemtage midler fra fonden end hidtil.
- Vi ser lande i EU, der skruer op for den grønne statsstøtte, alt imens vi byder virksomhederne på kaffe. Det skal vi gøre bedre. For ellers går vi glip af investeringer. Regeringen skal lave finansieringsordninger, som kan måle sig med dét, virksomhederne møder i andre lande. Det kan være i form af investeringsfradrag eller en pulje penge til at støtte etablering af nye produktionsfaciliteter, siger Jan Hylleberg og fortsætter:
- Green Power Denmark er af princip imod statsstøtte. Men vi må erkende, at det er blevet et nyt konkurrenceparameter. Vi er nødt til at tage bestik af den udvikling og føre en industripolitik, der matcher nabolandenes, hvis vi fortsat ønsker at have grønne virksomheder, der investerer, skaber vækst, velstand og arbejdspladser i Danmark. Derfor opfordrer vi erhvervsministeren til hurtigt at følge op på EU-udspillet og sætte sig i spidsen for en national industristrategi, der understøtter og styrker grønne danske virksomheders aktiviteter i Danmark. Ellers flytter de - og det kommer til at gå stærkt.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
Tyskland vil støtte dansk brint med 10 mia. kroner17.11.2025 18:11:58 CET | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, at Tyskland vil bidrage med markant støtte til import af grøn brint i rør fra Danmark.
Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når en kornmark bliver omdannet til en mark med grøn energiproduktion, stiger de samlede skattebetalinger og lokale bidrag voldsomt. Men kommunernes andel af selskabsskatteindtægterne havner langt fra altid i den kommune, som lægger jord til grøn energiproduktion. Det skal laves om, mener Green Power Denmark, som foreslår, at skatteindtægterne bliver fordelt efter, hvor anlæggene er placeret. Den model bliver allerede brugt for ubemandede tankstationer.
Alle nye bygninger bliver gjort klar til fibernet10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år vil alt nybyggeri – villaer, rækkehuse og etagebyggeri – få etableret fibernet på lige fod med el og vand. De kommende beboere vil dermed kunne få en lynhurtig dataforbindelse, som er nødvendig i en verden, der bliver mere og mere digital. Fiberalliancen introducerer samtidig branchemærket ”Fiber Forberedt”, som viser, at bygningen er født med fibernet og forberedt på fremtiden.
Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn31.10.2025 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum