Musikken Mærkes i hele Næstved Kommune
24.10.2023 08:55:39 CEST | Grønnegades Kaserne Kulturcenter | Pressemeddelelse
Uge 44 byder på en overflod af musik, når Mærk Musikken er temaet. Arrangørgruppen er spændt, og glæder sig over det store program, der rækker ud i hele Næstved Kommune.

En lille gruppe musikglade arrangører forsøger at sætte spot på hvor meget musik Næstved Kommune rummer. Gruppen består af repræsentanter fra Næstved Musikskole, Næstved Musikaftenskole, Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Næstved Bibliotek, Kulturladen i Fuglebjerg og en koordinator for Glumsø-området.
Sammen har de skabt egne arrangementer såsom koncerter og fællessang, og så har de identificeret andres allerede eksisterende arrangementer, men har også været ude og støve andre arrangører op, og opfordret dem til at arrangere og placere deres musikarrangementer i uge 44.
Det er der kommet et stort og imponerende program ud af, som spænder vidt og bredt over genrer, aldre og steder.
I Fensmark kan du fx komme til musikalsk legestue med De Dysted Spillefolk i Folkemusikhuset, i Depotet i Skelby er der glade Folketoner, Søren Korshøj underholder med sine finurlige viser i Korskilde, og bandet JazzTour spiller koncert med jazzet fællessang i Kulturladen i Fuglebjerg.
Derudover får Rønnebæksholm besøg af Ensemble Storstrøm og forfatter Knud Romer, Hanne Heunicke har stablet en rørende aften på benene sammen Ulla britt, som vil optræde i kanten af Herlufsholmskoven. Og selvsamme Ulla er i samme uge også at opleve med sin trio i Glumsø Bio.
I midtbyen huserer Musikskolen i Sydbank-arkaden og ”hjemme” i Søjlesalen på Skellet, Salon Ordlyd fejrer Rachmaninovs 150 fødselsdag med en musikalsk fortælling, og på Grønnegades Kaserne Kulturcenterkan du både opleve Chief1 i Ny Ridehus, Sct. Jørgens Jazzklub inviterer Blå Mandag Jazzband forbi, og Vershuset får besøg af både Flashback 80 og amerikanske Ghalia Volt.
Resten af programmet byder ud over alle disse oplevelser på Allehelgens-kirkekoncert, DJ’s, fællessang, lanterneoptog med musikskolens mindste, lækre koroplevelser med Cantemus, Herlufsholmkoret, First Choice, De Glade Lunger, Holmegaard Koret og BiblioteKoret
Musik kan få hårene til at rejse sig, skaber minder og er med til at danne stærke fællesskaber. Musikken kan mærkes, og er en dybt forankret del af vores kultur. Musik formidler historier og traditioner, på tværs af tid og generationer. Det er disse følelser for musik og dets fællesskaber Mærk Musikken vil hylde. Dette er blot andet år med konceptet ”Mærk Musikken”, og arrangørerne er glade for den store opbakning musikinteresserede giver projektet.
Hele programmet kan ses på www.maerkmusikken.dk
Kontakter
Christian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkJohn NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkHelle MøllerUnderviser i sang og kor Næstved Musikskole
Tlf:31 32 95 85hmnaestved@gmail.comBilleder
Links
Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gadeteaterfestivalen Street Cut strikker sig farverig5.2.2026 11:45:25 CET | Pressemeddelelse
I de kommende måneder får lokale strikke- og hækleglade rig mulighed for at varme op til sommerens internationale gadeteaterfestival i Næstved. Resultatet bliver en festivalplads hvor lokale frivillige kræfter er med til at pynte op med strik i lange baner.
SENIOR STAND-UP MED JAN HERTZ3.2.2026 15:32:45 CET | Pressemeddelelse
Efter 50 år i underholdningsbranchen indtager 76-årige Jan Hertz publikum på en helt ny måde. Den 24. marts optræder den scenevante skuespiller med sin medrivende og sjove Senior Stand-up - specielt designet til det grå guld.
Mærk julestemningen i hjertet af Næstved, når Grønnegades Kaserne forvandler sig til et sandt juleeventyr20.11.2025 12:12:47 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter holder igen i år en gratis juleweekend for hele familien. Kom med og oplev et hav af forskellige juleaktiviteter den 6. og 7. december. Fyld maverne med varme julegodter og nyd juletiden med hele familien.
Martin Nørgaard starter turné i byen hvor det hele startede10.11.2025 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Den 3. oktober 2026 har en af Danmarks skarpeste komikere, Martin Nørgaard, premiere for sit nye show i Næstved. Turnéen starter lige der, hvor hele comedy-rejsen begyndte – nemlig i Næstved.
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








