Danske Spil: Usædvanligt lav tiltro til FC København
Der er tilsyneladende ikke den store opbakning til en dansk mirakel-sejr på Old Trafford i aften: ”Vores kunder vinder, hvis FC København taber," lyder meldingen fra Danske Spil.
Selv om danske fodboldhold ofte er underdogs, når de stiller op til kamp på nogle af fodboldens største og mest ikoniske adresser, så plejer man altid at kunne regne med de optimistiske tilhængere, som stædigt tror på miraklet.
Men noget tyder på, at der er længere mellem de optimistiske FC København-fans før holdets opgør mod Manchester United på Old Trafford. I hvert fald blandt kunderne hos Danske Spil. Det beretter oddssætter Peter Emmike Rasmussen.
”Det er sjældent, at vores kunder er SÅ enige i, at et dansk hold i dén grad er oppe mod overmagten i et europæisk opgør. Kun 15 procent af alle indskud er sat på dansk sejr. Der plejer altid at være en tendens til, at mange kunder spiller lidt mere med hjertet i de her europæiske opgør, hvor et dansk hold skal ud at kæmpe for de rød-hvide farver, men denne gang er tendensen klar: Vores kunder er helt med på, at FC København virkeligt skal bestige et bjerg, hvis de skal have noget med hjem fra Old Trafford,” siger oddssætteren.
Danskerne tror på storsejr
Og det er endda ikke nok, at kunderne mest tror på en sejr til United. De tror sågar også, at den bliver på flere mål:
”Hvis vi kun kigger på handicap-spillet, så er hele 90 procent af alle indskud lagt på, at Manchester United vinder med minimum to overskydende mål. Det er godt nok sjældent, at vi har set så skævt et indskud til fordel for ’det andet hold’, så det er nok ikke for meget at sige, at vores kunder vinder, hvis FC København taber,” siger han.
Det er naturligvis også værd at nævne, at der er godt med rødt og hvidt hos ’De Røde Djævle’ fra Manchester.
”Selv om vores kunder tilsyneladende ikke tror på en rigtig dansk sejr, så har de fint med tiltro til de små danske sejre i kampen. Danske Rasmus Højlund er således storfavoritten, når vores kunder skal pege på den United-spiller, der får lov at agere bøddel overfor FCK. Således er 90 procent af målscorer-spillene sat på, at Højlund scorer i kampen,” siger han.
Kampen Manchester United - FC København fløjtes i gang tirsdag aften kl. 21.00.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Lotto gør fire danskere til millionærer17.11.2024 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdagens Lotto trækning blev en uforglemmelig aften for fire heldige danskere, der alle nu kan se frem til at tilføje titlen som millionær til CV'et. To deler hovedgevinsten på 8 millioner kroner, mens to andre hver især løber med 1 million kroner via Millionærchancen. Se her, hvor heldet har ramt.
Danske Spil forudser Vild med dans-drama lige inden målstregen16.11.2024 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Aftenens Vild med dans-semifinale lægger op til et episk slag om overlevelse mellem to par. Til gengæld er den samlede vinder af konkurrencen næsten givet på forhånd.
Så meget udbetaler Danske Spil, hvis Mike Tyson vinder15.11.2024 11:50:00 CET | Pressemeddelelse
En sejr til ”Iron” Mike Tyson i fredagens boksekamp kan sikre danskerne en halv million kroner fra Danske Spil. Legenden er oppe mod den meget yngre Jake Paul, som Danske Spil spår som vinder – danskerne tror dog på legenden Tyson.
Utrolige 750 millioner i puljen hos Danske Spil: Tidligere dansk vinder ville ud at rejse15.11.2024 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
”Mon ikke vi tager en tur ud i verden med børnene”, sagde vinderen af førstepræmien i Eurojackpot, da vedkommende vandt. Og netop det ønsker de allerfleste vindere sig, fortæller Danske Spil.
En rigtig juletradition: Fire ud af 10 får Danske Spils røde juleskrabekalender i adventsgave14.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spils røde juleskrabekalender fylder i år 30 år – og den er efterhånden blevet til en fasttømret del af de danske juletraditioner. Det julede skrabelod topper således gavehitlisten første søndag i advent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum