Lidl åbner ny flagskibsbutik ved Godsbanen i Aarhus, og det er med en erfaren butikschef i spidsen
Torsdag den 26. oktober slår Lidl dørene op til sin splinternye flagskibsbutik, der strækker sig over hele 1200 kvadratmeter i det populære område ved Godsbanen midt i Aarhus. Butikken skiller sig ud fra Lidls øvrige butikker på flere måder – og i spidsen står den erfarne butikschef Janni Lund Vilhelmsen.

I forbindelse med etableringen af Lidls nye hovedkontor ved Godsbanen i Aarhus K, åbner dagligvarekæden torsdag d. 26. oktober en ny butik i stueetagen. Butikken bliver Lidls butik nr. 145 i Danmark, men unikt for denne butik er, at den har en særlig status som Lidls nye flagskibsbutik. Flagskibsbutikken har et salgsareal på 1200 kvadratmeter og tilknyttet et parkeringshus.
”Det er dejligt, at vi nu står med en toptunet butik i stueetagen ved vores nye hovedkontor. Vi tog det første spadestik til dette projekt i september 2021, og nu, to år senere, er vi klar til at tage hul på et nyt og spændende kapitel. Jeg ser frem til at følge butikken og de spændende initiativer, der kommer til at ske,” siger Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl Danmark.
Butikschef Janni Lund Vilhelmsen, som har seks års erfaring i Lidl, vil være den ledende skikkelse i den nye flagskibsbutik. Hun og hendes team, som tæller 23 dedikerede medarbejdere, vil sammen drive butikken på Godsbanen:
”Jeg er nok en af dem, der glæder sig allermest til åbningen. Jeg har set frem til denne dag i halvandet år, hvor jeg har vidst, at jeg skulle være butikschef for butikken, og nu sker det endelig. Det bliver fantastisk at kunne vise vores kunder butikken og få en hverdag op at køre med resten af teamet. At jeg er blevet tilbudt at lede den nye flagskibsbutik, betyder enormt meget for mig. Det er både med en vis ærefrygt og stor ydmyghed.”
Kunderne vil opleve nye tiltag
Med flagskibsbutikken er det blandt andet meningen, at man i Lidl vil teste og afprøve nye koncepter og initiativer af, før de eventuelt implementeres i de øvrige butikker. Det er en mulighed, som Janni Lund Vilhelmsen glæder sig over, da det også vil komme kunderne til gode.
”Kunderne vil opleve nye tiltag i butikken, som i høj grad har en mere lokal tilgang. Det omfatter både flere lokale begivenheder og et større lokalt produktsortiment, såsom vores aktuelle samarbejde med Aarhus Bryghus og Humleland,” fortæller Janni Lund Vilhelmsen.
Foruden de lokale initiativer vil butikken blandt andet også tilbyde måltidsbokse, muligheden for at male frisk kaffe i butikken ved hjælp af en kaffekværn samt et udvidet område med veganske produkter.
Inviterer aarhusianerne til et eksklusivt kig i butikken
Aftenen før butikkens officielle åbning er de nærmeste naboer til butikken inviteret til en særlig naboaften i butikken. Her får de besøgende mulighed for at være blandt de første til at udforske butikken, få indblik i de lokale tiltag, der er i vente, og naturligvis hilse på butikkens personale. Udover en forsmag på butikken vil der også være gratis smagsprøver af udvalgte produkter og en stor musikalsk overraskelse. Hvis du som nabo gerne vil deltage, så kig i din postkasse, hvor du meget gerne skulle have modtaget en invitation.
”Jeg håber, at mange af vores nye naboer har lyst til at kigge forbi. Det er en god anledning til at få hilst på hinanden og få mere viden om butikken – og så er vi jo meget spændte på at høre, hvad de siger til den nye butik og ikke mindst de tiltag, vi har planlagt for butikken,” siger en smilende Janni Lund Vilhelmsen.
Dagligvarekæden inviterer desuden alle nye kunder til nyåbningsfest torsdag d. 26. oktober kl. 8. Her vil der være gratis morgenmad og kaffe, goodiebags, foodtruck, smagsprøver og særlige åbningstilbud.
Lidl inviterer byens kunder til naboaften onsdag den 25. oktober fra kl. 17-19, inden butikken officielt åbner dørene for alle kunder torsdag den 26. oktober kl. 8.
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Kokkedal strømmede til: Ny Lidl åbning trak fuldt hus4.12.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var højt humør og lang kø foran indgangen, da Lidl torsdag morgen åbnede sin nye butik på Højengen i Kokkedal. Borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen, stod for snoreklippet sammen med butikschef Benjamin Bohn, og de mange fremmødte kunder blev budt velkommen med morgenkaffe, en bolle med ost og mange skarpe juletilbud.
Fødevareminister Jacob Jensen besøgte Lidl i Holbæk: Madværket udvider sortimentet markant med dansk frugt og grønt i 202626.11.2025 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Efter succes med introduktionen af Madværket i foråret udvider Lidl nu sortimentet markant fra 2026. Dette blev fejret mandag, da fødevare-, landbrug- og fiskeriminister, Jacob Jensen (V), besøgte Lidl i Holbæk for at markere, at discountkædens danske eget-mærke fra marts næste år også inkluderer en stor mængde frugt og grønt fra danske avlere.
Erfaren butikschef er klar til at åbne ny Lidl i Kokkedal: ”Vi vil vinde julehandlen med de laveste priser”25.11.2025 15:07:31 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag d. 4. december åbner dørene til sin nye butik i Kokkedal, bliver det med en butikschef, der både kender området og brænder for at skabe en butik med lokal forankring, lave priser og god stemning. Benjamin Bohn, der bor i Espergærde og har svigerfamilie i Nivå-Kokkedal, ser frem til at byde kunderne velkommen til en moderne butik med et dedikeret team og fokus på kvalitet og service.
Lidl i ny offensiv: Vil vinde julehandlen og sænker priserne på endnu flere produkter19.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl sætter turbo på julehandlen med nye prisnedsættelser på en lang række varer. Med det runder dagligvarekæden søndag 150 produkter, der har fået sænket prisen, over den seneste måned - lige fra nødder og marcipan til brød og rengøringsartikler.
Lang kø og store smil: Ringsted tager imod ny Lidl-butik med åbne arme6.11.2025 12:25:19 CET | Pressemeddelelse
Mange kunder stod klar fra morgenstunden, da butikschef, Tobias Viktor Torp Lubrin, og Ringsteds borgmester, Klaus Hansen, torsdag klippede den røde snor til Ringsteds nye Lidl på Klosterparks Allé. De mange fremmødte blev budt velkommen med morgenmad, kaffe og masser af billige priser på friske produkter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum