Rigtige skridt i stormfuldt farvand

Regeringen har mandag præsenteret sin nye Klimatilpasningsplan 1, som skal give kommuner og grundejere bedre handlemuligheder, når klimaforandringerne rammer kyster, byer, boliger og infrastruktur.

Planen indeholder flere af de tiltag, som kommunerne længe har efterspurgt.

”Når stormen raser, regnen vælter ned, eller grundvandet stiger op, er det både borgernes tryghed og værdier for milliarder der er på spil. Derfor har vi længe efterlyst, at mulighederne for at lave klimatilpasning bliver bedre,” siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg og fortsætter:

”I dag får vi så den første klimatilpasningsplan fra regeringen. Og den rummer flere af de tiltag, kommunerne har efterspurgt i en årrække. Vi har mange års erfaring med, hvad der skal til for at gennemføre klimatilpasning i praksis, og vi er tæt på de borgere, som klimaforandringerne rammer. Nu bliver mulighederne for at lykkes med opgaven forhåbentlig endnu bedre. Derfor ser vi frem til at bidrage til at føre planen ud i livet.”

Vigtigt, at økonomien er gennemskuelig

KL glæder sig blandt andet over, at kommunerne nu får mulighed for at tage hånd om udfordringen med højtstående grundvand i byområderne. Det har indtil nu været et hul i lovgivningen, hvor borgerne har stået alene med udfordringen. Regeringen lægger op til, at kommunerne – ligesom ved skybrudsløsninger – fremover kan beslutte, hvor der skal gennemføres kollektive løsninger, der afhjælper problemet med højtstående grundvand. Det er så spildevandsselskaberne, der får opgaven med at udføre løsningerne i praksis.

Samtidig lægger regeringen op til at skabe et enklere regelsæt for, hvordan borgerne fordeler den økonomiske byrde i klimatilpasningsprojekter. Så der bliver en bedre sammenhæng mellem de investeringer, som borgerne selv skal stå for, og dét borgerne får ud af det.

”Klimatilpasning er rigtig dyrt. Og det er oftest den enkelte grundejer, som regningen hviler på. Derfor skal økonomien også være mere gennemskuelig, og reglerne skal give bedre mening i virkeligheden, end de gør i dag. Ellers kommer vi ingen vegne. Det er godt, at der nu tages nogle skridt i den retning,” siger Kenneth Muhs, næstformand i KL’s Klima- og Miljøudvalg.

Men planen skal følges op af mere.

”Vi mangler stadig at få taget politisk stilling til, hvordan de helt store klimatilpasningsprojekter skal finansieres. For dén regning bør ikke havne hos den enkelte dansker og grundejer. Vi bliver nødt til at drøfte en national prioritering af statslige midler til de områder, hvor risikoen er størst,” siger Kenneth Muhs.

Lovgivningerne må ikke modarbejde hinanden

De to KL-politikere peger også på, at det er vigtigt, at man ikke opdeler stormflod ved kysterne, grundvand i kældrene og oversvømmelser på grund af skybrud og langtidsregn i hver sin boks.

”Vandet kommer fra alle sider – oppe fra himlen, nede fra grundvandet, ude fra havet. Klimatilpasningen skal kunne rumme det hele. I dag er der lovgivning, der skal sikre klimatilpasning, og lovgivning, der skal beskytte naturen. Vi ser ofte eksempler på, at de to lovgivninger spænder ben for hinanden. Men vi har brug for, at vi i de samme områder kan lave klimatilpasning og værne om naturen. Umiddelbart rummer regeringens nye plan ikke tiltag, der sikrer, at vi tager hånd om det. Så det håber vi, at der vil være stort fokus på i det fremtidige arbejde,” siger Birgit S. Hansen.