Danske Spil før næste udstemning i Vild med dans: Helt lige mellem to par med meget forskellige styrker
Vild med dans-deltagerne Sebastian og Katinka har deres styrker vidt forskellige steder – men de har det til fælles, at de er lige store favoritter til at være den næste, der ryger ud ad programmet.

“Vi har nu to par i programmet, der har overlevet at være i omdans i denne sæson: Katinka og Mads samt Sebastian og Asta. Nu skal man jo passe på med at lyde skråsikker, når det gælder Vild med dans, men det er meget, meget nærliggende at tro, at lige netop de to par havner i omdans igen i denne uge. Hvem der så overlever, og hvem der må sige farvel, det er straks lidt sværere at sige,” indrømmer Mathias Reimer Larsen, der er Vild med dans-ekspert og oddssætter hos Danske Spil.
Lidt firkantet kan man spørge, om det bliver dommer-parret eller seer-parret, der trækker det korte strå.
“Man kan groft sagt sige, at de to par styrer efter hver deres strategi: Sebastian og Asta har fået godt gang i tasterne hos seerne, som i stor stil sender stemmerne deres vej, mens parret stadig halter en smule efter favoritfeltet rent dansemæssigt. Katinka og Mads får ikke helt så mange seer-stemmer, men de har til gengæld godt styr på dansetrinnene, så de skal håbe på at få lidt ekstra hjælp fra dommerne,” siger Mathias Reimer Larsen.
“I den gode ende af feltet bliver Mette Sommer ved med at imponere os uge efter uge. Hun virker så sikker og stabil i sine præstationer, at hun lige nu er helt urørlig i toppen, som vores klart største favorit til den samlede sejr. Hun ligner en stensikker finaledeltager, mens Fredrik Trudslev og Soeren Le Schmidt ser ud til at være de eneste alvorlige konkurrenter.
Her skal det dog nævnes, at Danske Spils oddssætter var tæt på at få kaffen galt i halsen sidste fredag, da han så Frederik Trudslevs præstation og efterfølgende dommerkarakterer:
“Det var den store historie sidste fredag, at Fredrik Trudslev fik laveste dommerkarakterer for sin standarddans på aftenen. Han var ellers klart blevet vores næststørste favorit, men jeg skal da love for, at dommerne ikke var helt enige med os der. Trods de lave karakterer, så tror vi dog stadig på ham, og han er stadig en af vores favoritter til en finaleplads,” siger Mathias Reimer Larsen, før han slutter med sit sædvanlige omkvæd:
“Menmenmen, Özlem imponerede os også i fredags, da hun fik lige så mange point som Mette Sommer, så jeg bliver nødt til at gentage, at alting kan ske, og at intet er afgjort før det sidste trin er danset. Det er det, der gør det ekstremt svært at lave odds på det og samtidig enormt sjovt og uforudsigeligt,” siger Mathias Reimer Larsen.
Følg med på TV2 fredag aften fra klokken 20.00.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder million i Klasselotteriet: ”Nu skal vi altså begynde at bruge de penge!”26.1.2026 14:46:59 CET | Pressemeddelelse
Et ældre sønderjysk ægtepar fra Aabenraa Kommune fremskynder planerne for store oplevelser, efter million-gevinst fra Klasselotteriet har givet deres pensionsopsparing en ordentlig hestesko.
Heldig dansker løber med førstepræmien i Lotto25.1.2026 08:23:00 CET | Pressemeddelelse
Der var ekstra god grund til jubel i hele tre danske hjem efter lørdagens Lotto trækning. En løb med førstepræmien på otte millioner kroner, mens de resterende to hver især kan se frem til at modtage en million kroner.
Vandt million i Lotto på vej til dyrehospitalet24.1.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
God timing: En heldig kvinde fra Sydsjælland vandt 1.000.000 i Lotto, da hun skulle hente sin hund efter en akut operation på dyrehospitalet.
Danske Spil giver 20% chance for statuette til dansk Oscar-håb23.1.2026 12:29:54 CET | Pressemeddelelse
Den danske dokumentarfilm Mr. Nobody Against Putin er blevet nomineret til en Oscar, men er i hård modstand i kampen om hæderen - chancerne er dog rimelige, siger Danske Spils ekspert.
Danske Spil: ”Sissal gør det igen - større favorit end sidste år”23.1.2026 09:12:45 CET | Pressemeddelelse
Deltagerne i årets Dansk Melodi Grand Prix er netop blevet offentliggjort – og favoritten til sejren er den samme, som vandt for et år siden. (Og hun er større favorit i år!)
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum