Forskere kobler årstider og spisevaner
Mængden af dagslys påvirker vores spisevaner og energiforbrænding, og den viden kan hjælpe os med at forstå sammenhængen mellem årstiderne og stofskiftet.

Mange tror måske, at deres helbred er bedre om sommeren, hvor solen skinner, vi får masser af D-vitamin, og dagene er lange.
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser imidlertid, at vores spisevaner om vinteren ser ud til at have en større positiv effekt på vores helbred end vores spisevaner om sommeren – i hvert fald hvis man er en mus. Forskerne har undersøgt mus’ stofskifte og vægt, når de er udsat for henholdsvis ”vinterlys” og ”sommerlys”.
”Vores forskning viser, at stofskiftet hos dyr, som ellers ikke påvirkes af årstiderne, varierer i forhold til mængden af dagslys. Det påvirkede deres kropsvægt, fedtprocent og mængden af fedt i leveren,” forklarer postdoc Lewin Small fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet. Han tilføjer:
“Det gjaldt især mus, der var udsat for den mængde dagslys, vi har om vinteren. Deres vægtøgning og adipositas var reduceret. Samtidig spiste de mere regelmæssigt i løbet af døgnet, og det havde en positiv effekt på deres helbed.”
Studiet er det første af sin slags, der undersøger, hvordan mængden af dagslys påvirker helbredet hos mus, der ligesom mennesker ikke betragtes som påvirket af årstiden, idet de yngler hele året. Dyr, som kun yngler en bestemt del af året, øger deres vægt lige før avlssæsonen for at opbygge ekstra energidepoter.
Mængden af dagslys påvirker stofskiftet
Den erkendelse, at forskellige dele af verden får meget forskellige mængder af dagslys, inspirerede forskerne til det nye studie.
”Vi har undersøgt, hvordan dagslys påvirker forskellige forhold med relation til stofskiftet, herunder motion, fedme og diabetes. De fleste andre studier, der har undersøgt sammenhængen mellem dagslys og stofskifte, er gået ud fra, at mængden af dagslys er konstant hele året rundt,” siger Lewin Small.
Forskerne bag det nye studie ønskede i stedet at undersøge, hvordan de varierende mængder af dagslys, vi oplever i løbet af året, påvirker stofskiftet. De fleste mennesker i verden vil nemlig opleve, at mængden af dagslys svinger med minimum to timer hen over året.
”Jeg kommer fra Australien, og da jeg flyttede til Danmark, var jeg ikke vant til den store forskel, der er mellem mængden af dagslys henholdsvis om sommeren og om vinteren, og jeg var interesseret i at undersøge, hvordan det påvirker vores døgnrytme og stofskifte,” siger Lewin Small og tilføjer:
“Vi har derfor udsat mus for forskellige mængder af lys svarende til forskellige årstider og målt, hvordan det påvirker deres døgnrytme og stofskifte.”
Eftersom studiet er udført på mus, kan forskerne ikke konkludere, at det samme gælder for mennesker.
”Der er tale om det, vi kalder proof of principle. Påvirker mængden af dagslys stofskiftet? Ja, det gør det. Fremtidige studier vil måske vise, at øget anvendelse af kunstig belysning om natten eller dagslys hele året rundt er godt for vores metaboliske helbred,” siger professor Juleen Zierath fra Novo Nordisk Center for Basic Metabolism Research, som er sidsteforfatter til studiet.
Lewin Small tilføjer, at den nye viden understøtter forskernes forståelse af, hvordan vores spisemønstre påvirkes af lyset og årstiden, hvilket måske kan forklare, hvorfor nogle mennesker tager mere på end andre, og om vores vægt generelt øges på bestemte årstider.
”Lysforskellen mellem sommer og vinter påvirker muligvis vores spisevaner, og hvornår på dagen vi føler os sultne,” forklarer han.
Læs hele studiet “Seasonal light hours modulate peripheral clocks and energy metabolism in mice” i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum