Brintbranchen

Brintbranchen byder velkommen til EV Metalværk A/S

Del

Den danske producent af komponenter til bl.a. brint- og Power-to-X-industrien, EV Metalværk A/S, øger nu deres satsning på netop dette område, og melder sig ind i Brintbranchen.

Med en bred palet af løsninger inden for ventiler og andre komponenter til brug i energiproduktion, repræsenterer EV Metalværk A/S et af de nye led i den grønne brint- og PtX-værdikæde. De nye bæredygtige teknologier, der skal sikre overgangen til et vedvarende energisystem, kræver kompetente og stabile underleverandører af komponentløsninger. Her har EV Metalværk A/S en vigtig rolle at spille med deres mangeårig erfaring indenfor energiløsninger, der nu overføres til bl.a. brint- og PtX-teknologier.


Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, glæder sig over, at EV Metalværk A/S nu indtræder i medlemskredsen:


”Vi er meget glade for, at EV Metalværk A/S har valgt at melde sig ind i Brintbranchen. De er et vigtigt eksempel på, at virksomheder, der leverer komponenter til den grønne omstilling, indtager en nøglerolle i opskaleringen af brintindustrien. Hele brint- og PtX-værdikæden kan levere både lokale arbejdspladser og grøn vækst, herunder ikke mindst dygtige virksomheder som EV Metalværk A/S. Vi glæder os meget til samarbejdet.”

Thomas B. Thomsen, bestyrelsesformand for EV Metalværk A/S siger om medlemskabet hos Brintbranchen:

”EV Metalværk fra Ringkøbing har siden 2008 satset på den grønne omstilling ved at beskæftige sig med fremstilling af komponenter og ventiler til brintfyldestationer og senere gået skridtet videre ved egen udvikling af oplagringssystemer til brintindustrien. Derfor synes vi, at det var tid til at melde os ind i Brintbranchen for at skabe grobund for et større netværk i en niche, hvor det er vigtigt at skabe relationer og holde sammen om det fælles mål at gøre brug af brintteknologi rentabelt i et internationalt regi. Det samme har vi valgt at gøre i Tyskland ved at melde os ind i den tyske brintsammenslutning DWV,” fortæller bestyrelsesformand Thomas B. Thomsen, ”vi tror på at brint er en af løsningerne i den grønne omstilling, og med det internationalt nyregistrerede navn EV HYDROGEN® er EV Metalværk godt i gang med at promovere dansk brintteknologi i udlandet.”

Kontakter

Brintbranchen

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Regeringens minimumsimplementering af VE-direktiv hæmmer PtX-udviklingen21.5.2025 13:36:31 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har valgt at sidde branchens indsigelser overhørig, og fastholder en minimumsimplementering EU’s tredje VE-direktiv (VEIII). Dermed er det, der kunne have tjent som løftestang for brint- og PtX-udviklingen i Danmark, i stedet endt med en absolut minimumsløsning, der vil svække Danmark i den internationale konkurrence. Det er meget problematisk, og ikke en grøn stormagt værdigt, mener Brintbranchen, som ærgrer sig over, at regeringen misser en så oplagt mulighed for at kombinere klimahandling og erhvervsudvikling.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye