1KOMMA5° Danmark

Danmark er tilbage på det bæredygtige verdenskort: 2150 investerer stort tocifret millionbeløb i 1KOMMA5º, der, med sin danske afdeling i Viasol A/S, nu cementerer sin position som Europas nyeste klimatech-unicorn.

Del
  • Den tyske klimatech-virksomhed, 1KOMMA5° med sin danske afdeling i Viasol A/S,  har lavet en aftale med danske 2150, der investerer et stort tocifret millionbeløb i virksomheden.

  • Det investerede beløb skal bl.a. bruges til produkt- og softwareudvikling i Heartbeat – et af 1KOMMA5°s’ egne produkter, der skal automatisere køb, salg og forbrug af strøm i de private husstande.

  • Viasol blev stiftet i 2011 og blev i forsommeren 2023 opkøbt af 1KOMMA5°. 1KOMMA5° blev stiftet i 2021 og har allerede fået en hovedrolle i CO2-neutrale energisystemer, hvor de pt. har over 1500 ansatte på 65 lokationer i 7 lande.

  • 1KOMMA5° og Viasol A/S går benhårdt efter at udvide til store dele af Europa, hvor målsætningen er et overskud på 3,7 mia. dkk i 2023 og 74,5 mia. danske kroner i 2030 med en kapacitet til at konvertere 1,5 mio. bygninger i denne periode.

1KOMMA5GRAD-teamet, der står og jubler sammen.

Hvis man har haft sine tvivl om, hvorvidt Danmark kan gøre en forskel, når det kommer til miljøet, så er der kommet et dansk modsvar på tvivlen.

1KOMMA5° har nemlig bekræftet, at man er blevet enige med den danske venturefond, 2150, om en investering - en af fondens største -  i virksomheden, der på kort tid er blevet førende indenfor levering og styring af bæredygtige decentrale energisystemer til private husstande i Europa.

“Vi er enormt stolte af at være en del af et projekt, der har denne her størrelse. Grøn omstilling er for mange en uoverskuelig opgave, og det har i mange år nærmest virket som om, at Danmark er for lille et land til at vi kan gøre en forskel. Det vidner det her samarbejde om, at vi godt kan.”, fortæller Mohammed Ayoub, der er Kommunikations- og Presseansvarlig i Viasol A/S, der er en del af 1KOMMA5° og snart kan kalde sig for 1KOMMA5° Danmark.

Ambitionen er, at investeringen bl.a. skal bruges til at videreudvikle den software, som 1KOMMA5° har introduceret solcellemarkedet for, herunder Heartbeat og 1KOMMA5°-panelet, som 1KOMMA5° selv har udviklet og produceret.

Efter opkøbet af den danske solcellevirksomhed, Viasol A/S, har 1KOMMA5° understreget ambitionerne om at sprede sig ud over det europæiske kontinent.

“Målsætningen er at skabe en grønnere verden ved at tilbyde solcellepaneler, batteribanke, ladestandere og varmepumper, der i samarbejde med intelligent energistyring kan være med til opskalere løsninger, der både er rentable og realistiske for den brede befolkning. Vi vil gøre det muligt for millioner af private at omfavne den grønne omstilling uden at det skal være på bekostning af moral, etik eller økonomi", fortsætter Mohammed Ayoub.

En løsning for fremtiden
Jacob Bro, der er Partner & Medstifter af 2150 har meget høje forventninger til 1KOMMA5° baseret på teamet og den utrolige fart, som virksomheden udvikler sig med.

“1KOMMA5° er hurtigt ved at blive den førende platform, når det kommer til elektrificering af private husstande og reduktionen af CO2 i hele Europa. Deres Heartbeat-løsning låser op for at kunne optimere energiforbruget og sikre store besparelser for millioner af potentielle kunder. Det betyder renere og billigere elektricitet til husstande, der i større og større grad investerer i solceller, batteribanke, elbiler og varmepumper – samtidigt med, at man beskytter forbrugeren mod volatiliteten i de svingende elpriser som vil præge markedet mere og mere i fremtiden”, udtaler han.

Philipp Schröder, der er Medstifter og CEO i 1KOMMA5°, glæder sig over de fremtidige muligheder, som en investering som denne giver.

For selvom Heartbeat-teknologien fra 1KOMMA5° allerede kan kontrollere ladestandere, batteribanke og varmepumper på et niveau, der garanterer store besparelser, så er der endnu flere – og endnu bedre – optimeringer at hente.

“Investeringen skal bruges til at udvikle og optimere vores Heartbeat-software, så den kommer tættere på vores mål om at gøre det muligt for kunderne at leve på vind- og solenergi gratis, for evigt. I øjeblikket kan Heartbeat-systemet allerede kontrollere ladestandere til elbiler, batteribanke og varmepumper i sådan en grad, at vi allerede kan garantere store besparelser. Ambitionen er dog, at vi vil reducere prisen på Heartbeat-tilsluttede systemer, så man, inden for en overskuelig fremtid,  ikke skal betale noget for sin strøm. Dette kræver dog  yderligere udvikling af produktet”, afslutter Philipp Schröder.

Kontakter

Viasol / 1K5 Danmark

Om Viasol / 1KOMMA5° Danmark
Viasol A/S har siden 2011 været leverandør af solcelleløsninger, her med to primære strategiske fokusområder. Det ene udgør salg af solcelle-løsninger til private. Det andet fokusområde er koncentreret omkring rådgivning, og salg af større offentlige- og kommercielle solcelleanlæg og entrepriser - her hvor Viasol agerer som totalentreprenør. 

Viasol A/S er lagerførende via et centrallager i Nordhavnen, og Kvistgaard i Helsingør hvor leverancer fra Tyskland, Kina, England og Danmark samles og pakkes til montering af solcelleløsninger. 

Med samarbejdspartnere såsom tyske Sonnen og amerikanske SunPower har Viasol slået sig fast som en af de førende virksomheder i solcellebranchen. I 2021 opnåede Viasol en markedsandel på over 25% af installerede private hybrid-solcelleanlæg.

Viasol er i forsommeren 2023 blevet opkøbt af den tyske Green Tech-gigant 1KOMMA5° og er i gang med en overgang til at blive 1KOMMA5° Danmark.

Om 2150

2150 er en venturekapital-virksomhed, der investerer i bæredygtig udvikling. 2150 støtter iværksættere, der arbejder i frontlinjen i klima-overgangen, hvor de hjælper med at skalere virksomheder og teknologier. Fokus er den langsigtede påvirkning på, hvordan byer bygges, designes, konstrueres og forsynes med energi. Men også måden, folk  bor, arbejder og tages hånd om. Du kan læse mere på: https://www.2150.vc/

2150 er en del af Urban Partners: https://urban.partners/ 

Følg pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 1KOMMA5° Danmark

Håndværkerfradraget er tilbage i 2025: Men er det en bjørnetjeneste for den grønne omstilling?22.11.2024 16:13:51 CET | Pressemeddelelse

Da håndværkerfradraget blev indført tilbage d. 1. juni 2011, var det VK-regeringens forsøg på at understøtte håndværkerbranchen og danskerne generelt med omkostninger til praktisk hjælp til hjemmene efter finanskrisen. Efter at være blevet afskaffet og genindført ad flere omgange gennem årene, genindføres den nu i 2025 som et “grønt håndværkerfradrag”.

1KOMMA5° gør Heartbeat AI til et datterselskab for at udvide udbredelsen af kunstig intelligens i private hjem.21.11.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Som et regulært datterselskab, vil 1KOMMA5° Heartbeat GmbH samle al software, som 1KOMMA5° tilbyder, i forberedelsen til at åbne yderligere op for producenter og energileverandører. Virksomheden forventer at investere 100 mio. euro (ca. 750 mio. kroner) i udviklingen af Heartbeat AI de kommende tre år. Allerede i 2025, forventer 1KOMMA5° at indtægten for AI-forretningsområdet rammer et trecifret millionbeløb, og de planlægger også at integrere løsningen for kunder, der allerede har et eksisterende solcelleanlæg fra andre leverandører end 1KOMMA5°s samarbejdspartnere.

1KOMMA5° forstærker sig med endnu en Tesla-ekspert: Fabian Hafner bliver chef for regulatoriske og offentlige anliggender31.10.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den dansk-tyske virksomhed, 1KOMMA5°, har endnu engang oprustet sig ved at gå på jagt hos en af de store amerikanske virksomheder. Denne gang er det Fabian Hafner fra Tesla, som skal hjælpe med at forme fremtidens solenergimarked fra november 2024. Målet for 1KOMMA5° er at redesigne måden, vi genererer, lagrer og distribuerer solenergi, så vi kan blive uafhængige af fossile brændstoffer og reducere CO2-udledning.

Store besparelser på danskernes elregninger: Intelligent energistyring spredes over hele Danmark.10.7.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Intelligent energistyring er, i løbet af de sidste par måneder, blevet spredt ud over det danske kongerige og resten af Europa, hvor der er installeret over 25.000 enheder. Det er nu blevet tydeligt, at den dansk-tyske virksomhed, 1KOMMA5°, har revolutioneret energimarkedet, og har nu også officielt, efter blot 3 år på markedet, formået at blive kåret som markedsleder i Europa.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye