Femern-forbindelsen skaber international interesse for sjællandsk erhvervsjord
Efterspørgslen på erhvervsjord i de sjællandske kommuner er stigende. Stadig flere internationale virksomheder får øjnene op for området, der med Femern-forbindelsen bliver en særdeles attraktiv indgang til Skandinavien.
Der er allerede godt gang i udviklingen af Erhvervslivet i Region Sjælland. Særligt er der øget efterspørgsel på erhvervsjord, hvor både lokale virksomheder ønsker at udvide, men også virksomheder fra ind- og udland efterspørger muligheder for at placere sig på Sjælland.
Netop det internationale potentiale er baggrunden for at Erhvervshus Sjælland sammen med de 17 sjællandske kommuner for godt en måned siden lancerede en ny fælles portal, der markedsfører regionen over for resten af verden. Næste skridt er at gøre vores europæiske naboer opmærksomme på portalen og mulighederne i regionen.
International markedsføring giver øget opmærksomhed
Erhvervsfyrtårn Femern træder nye veje for at øge synligheden af de erhvervsmuligheder, som Femern forbindelsen giver. I samarbejde med de tyske partnere har projektet derfor lavet en målrettet indsats på Europas største handelsmesse for ejendom og investering, Expo Real, hvor de blandt andet har promoveret portalen https://gatewayscandinavia.eu/.
Portalen fungerer som en samlet informationskilde, som hjælper virksomheder med at få konkret indblik i, hvorfor Sjælland er et attraktivt sted at investere som virksomhed og viser vej til de specifikke muligheder ude i kommunerne
“Vi er inde i en spændende udvikling med stor efterspørgsel fra virksomheder, som er klar til at investere i vores region. Det er både danske virksomheder, men i særdeleshed vores sydeuropæiske naboer ser et stort potentiale i området”, siger Søren Mikkelsen, som er projektleder på Erhvervsfyrtårn Femerns nye portal.
Det er første gang, Erhvervsfyrtårn Femern i så målrettet omfang promoverer de mange nye muligheder, Femern Forbindelsen skaber, og kvaliteterne ved erhvervsgrunde i de sjællandske kommuner, og det tiltaler i stor stil de udenlandske virksomheder på Expo Real.
”Når man præsenterer en portal som Gateway Scandinavia i München, så er det helheden, der vækker international interesse. Vi har hele pakken i Region Sjælland - plads, quality of life og uddannet og dedikeret arbejdskraft – og det er disse ting udenlandske virksomheder tager med i deres strategiske overvejelser om fremtidig investering i internationale projekter” udtaler Søren Mikkelsen.
Herhjemme opleves et tæt sammenhold blandt partnerne bag portalen om at markedsføre potentialet ved Region Sjælland.
Det er ikke kun udlandet, der ser interesse for den nye portal. Også herhjemme er den blevet modtaget med stor begejstring. Ifølge borgmester i Vordingborg Kommune og formand for KKR Sjælland, Mikael Smed, kan portalen få afgørende betydning for det fremadrettede arbejde.
“Sjællands geografi gør, at vi ligger helt centralt på transportkorridorerne til og fra Skandinavien. Det skal vi udnytte, så når Femern-forbindelsen står færdig, så har så mange virksomheder som muligt allerede grebet chancen og investeret. At vi som region lykkes med erhvervsudviklingen omkring Femern-forbindelsen, er et afgørende parameter for udviklingen i vores geografi. Og den nye portal er et stærkt næste skridt i en udvikling, der allerede er accelereret, udtaler Mikael Smed.
Den nye portal er udarbejdet af Erhvervshus Sjælland, Copenhagen Capacity, Business Lolland-Falster og Femern Belt Development i samarbejde med en række kommunale partnere. Portalen er finansieret af Erhvervsfyrtårn Femern med midler fra EU’s regionalfond.
Nøgleord
Kontakter
Anja Nyvold ChristophersenErhvervshus Sjælland
Tlf:41886628ach@ehsj.dkSøren MikkelsenProjektleder
Tlf:61884643smi@ehsj.dkOm Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Dynelectro sætter Danmark på verdenskortet for lagring af grøn energi8.11.2024 06:00:00 CET | Nyhed
De seneste seks år har Dynelectro udviklet, testet og produkt-modnet verdens mest kost-effektive Power-to-X -løsning til at gemme grøn energi. Med deres elektrolyse-løsning konverteres op mod 90 procent af den tilførte elektricitet til brint, uden at man går på kompromis anlæggets levetid. Næste år går de i kommerciel skala og bliver dermed en afgørende spiller i Danmarks udvikling af grøn energi.
Materialepladsen i kraftig fremgang og klar på 2025: “Hos os går intet til spilde”7.11.2024 06:00:00 CET | Nyhed
Det startede som en idé om at udnytte materialer til fulde til gavn for både private og erhverv. I dag, ti år senere, er Materialepladsen at finde fem forskellige steder på Sjælland. Men med stort fokus på digitalisering og bæredygtighed er ambitionerne fortsat tårnhøje.
Sjællandske virksomheder med globalt udsyn: “Det gør os mere konkurrencedygtige”6.11.2024 07:02:43 CET | Nyhed
Verden er under konstant forandring, og som virksomhed kan det være svært at navigere i, hvis man gerne vil eksportere. Derfor samledes mere end 100 virksomheder til en dag i eksportens tegn hos Erhvervshus Sjælland for at blive klogere på både muligheder og udfordringer.
Scangrading sikrer sukker i høj kvalitet med AI – nu vil de markere sig på det tyske marked23.10.2024 06:00:00 CEST | Nyhed
Hvad der startede som viden om AI, fiskeri og sukkerproduktion, er i dag blevet til en førende udvikler af kvalitetssikring til sukkerindustrien. Nu satser Scangrading i Sakskøbing på det tyske marked.
Stort potentiale for øget dansk-tyskt samarbejde - Ny rapport fra Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation er udgivet10.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store potentiale for styrket samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Det viser en ny rapport udarbejdet af projektet Fehmarn Belt Innovation med Erhvervshus Sjælland i spidsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum