Glæde i Barnets Blå Hus Frederikshavn: Bevilling sikrer hjælp til udsatte børn
18.10.2023 14:38:26 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Børn og familier med alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet kan fortsat få hjælp i Barnets Blå Hus Frederikshavn. Bevilling fra Social- og Boligstyrelsen sikrer arbejdet.

I Danmark vokser 109.000 børn op med en mor eller far, der drikker for meget.
Nogle af de børn får hvert år hjælp i Barnets Blå Hus i Frederikshavn, og det kan de også i fremtiden. Social- og Boligstyrelsen har nu forlænget bevillingen til Barnets Blå Hus frem til sommeren 2025, som betyder, at børnene og deres forældre fortsat kan få specialiseret terapi og sparring.
Barnets Blå Hus drives af Blå Kors Danmark og findes syv forskellige steder i landet.
Et af disse steder er i Frederikshavn, og her er leder Lise Nepper Larsen glad for, at medarbejdere og frivillige kan fortsætte arbejdet med at hjælpe familierne.
“Med den her grundfinansiering på plads kombineret med den uundværlige finansiering fra Frederikshavns Kommune og donationer fra private fonde, som vi stadig har behov for, betyder det, at vi kan køre videre med samme aktivitetsniveau som i dag, og det er vi utroligt glade for. Vi kan fortsætte med at hjælpe de 46 børn, som er hos os nu, ligesom vi får mulighed for at hjælpe endnu flere,” siger Lise Nepper Larsen, der er leder af Barnets Blå Hus Frederikshavn.
Bevillingen fra Socialstyrelsen kommer fra "Puljen for behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug" og er helt afgørende for Barnets Blå Hus' drift, da pengene dækker grundlæggende udgifter som husleje og dele af lønnen.
Behandling gør en forskel for børnene
At der er behandlingstilbud som Barnets Blå Hus, er afgørende for børnenes trivsel, viser en evaluering fra 2023, som psykolog og PhD Helle Lindgaard har foretaget blandt børn og forældre i en række Barnets Blå Hus - blandt andet i Frederikshavn.
Evalueringen, som bygger på omfattende data fra 413 børn i alderen 3-15 år og deres forældre, viser, at et forløb i Barnets Blå Hus med målrettet terapi, forældresparring og sociale aktiviteter har en positiv effekt.
Færre børn oplever psykosomatiske symptomer som hovedpine og mavesmerter og mindre rastløshed og fysisk uro efter endt terapiforløb. Samtidig viser evalueringen, at risikoen for depression og stressbelastning hos børnene bliver halveret.
“Børn, der vokser op i familier med rusmiddelsproblemer, kan ofte føle sig utrygge og alene med deres oplevelser. Men her møder de andre børn og voksne, som kender de følelser, som de har, og hvor de kan tale frit om det," lyder det fra Lise Nepper Larsen. Hun fortsætter:
"De får et rum, hvor de kan tale om alt det, der er svært, men også om de gode ting, som de oplever. Det er nemlig også vigtigt at have fokus på de gode ting, der sker i ens liv.”
Lise Nepper Larsen fortæller desuden, at det gør noget godt for både børn og voksne, at de kommer i Barnets Blå Hus som familie, hvor de skaber nye relationer og gode oplevelser sammen.
Udover gruppeterapi kan børnene og deres forældre også deltage i blandt andet fællesspisning, udflugter og andre sociale aktiviteter.
Barnets Blå Hus i Aars, Aalborg, Svendborg, Slagelse og på Bornholm har også fået forlænget deres bevillinger.
Kontakter
Lise Nepper LarsenLeder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn
Tlf:30 28 85 36Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark og TUBA
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
Blå Kors Genbrug i Skagen flytter22.1.2026 14:28:34 CET | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.
Kim sælger sine tegninger til fordel for Den Blå Viol19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år har Kim Berndorff genfundet glæden ved at tegne. Nu vil han sælge ud af sine mange værker og støtte Blå Kors’ værested i Skive, der har gjort en stor forskel for ham.
Vejle får nyt tilbud til børn, der har det svært12.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark åbner et nyt tilbud i Vejle til børn i alderen 7-12 år, som har brug for et pusterum i en svær hverdag. De mødes første gang den 17. januar, og det er gratis at deltage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
