3F: Vigtig håndsrækning til folkeskolens kloge hænder
Mange gode takter i regeringens udspil om folkeskolen
Forbundssekretær Søren Heisel er meget positiv over for en række elementer i regeringens udspil til mere praksisorientering i folkeskolen.
”Det er rigtig godt med obligatorisk erhvervspraktik og mere praksisfaglighed, så børn og unge også lærer med hænderne og oplever glæden ved at omsætte viden i konkret handling,” siger Søren Heisel.
”Og det er fint, at der også følger penge med til bedre muligheder og faglokaler i folkeskolen for, at eleverne i praksis kan bruge hænderne i værkstedsundervisning, madlavning mv.”
”Øget lokal indflydelse og medbestemmelse på folkeskolens dagligdag og mere frihed til at indrette undervisningen efter elevernes behov og forudsætninger er også positive skridt.”
”Det forudsætter et stærkt fælles ansvar på og omkring skolerne, så det for eksempel ikke bliver den enkelte elevs og dennes forældres eget ansvar at finde praktikplads. For så er der risiko for, at kun elever fra ressourcestærke hjem får udbytte af ordningen.”
”Vi håber også, at man i kommunerne og på skolerne nu også vil sørge for en kvalificeret, individuel uddannelses- og erhvervsvejledning til alle eleverne, så vores børn og unge får øjnene op for de spændende muligheder og ungdomsår, som en mere erhvervsrettet vej kan give dem.”
Søren Heisel understreger, at en stærk indsats i udskolingen for at give alle elever et perspektiv for årene efter folkeskolen er et fælles ansvar for alle. Lærerne, forældrene og kommunerne, som i tæt dialog med de lokale uddannelsesinstitutioner, virksomheder og fagforeninger skal sørge for praktik- og uddannelsestilbud, der byder de store børn og unge velkomne og viser, at der både er brug for og plads til dem.
”Også de store børn, der har udfordringer af den ene eller anden slags, skal have konkrete tilbud og kunne stole på, at man lokalt er klar til at hjælpe dem på vej. Også selv om de kan have brug for mindre undervisning og et mere praktisk orienteret fællesskab i en kortere eller længere periode,” siger Søren Heisel.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Gode takter fra Ekspertgruppen15.12.2025 14:15:22 CET | Pressemeddelelse
For 3F har et af de vigtigste temaer været, at der sikres praksisrettet undervisning på EPX, hvilket afspejles klart i anbefalingerne.
3F: Vigtigt fokus på bekæmpelse af arbejdskriminalitet4.12.2025 13:42:36 CET | Pressemeddelelse
Forligspartierne og ikke mindst justitsminister Peter Hummelgaard har lyttet til 3F i det nye politiforlig.
Principiel dom styrker retssikkerheden for digitalt udsatte borgere11.11.2025 13:56:18 CET | Pressemeddelelse
3F og Justitia er tilfredse med dommen, som er et vigtigt skridt for digitalt udsattes retssikkerhed og retsstilling.
3F: Fælles dansk indsats giver delvist pote11.11.2025 10:05:29 CET | Pressemeddelelse
EU-domstolen har delvist imødekommet Danmarks annullationssøgsmål i forhold til mindstelønsdirektivet.
3F: FL26 skuffer på pension og fødevarer23.10.2025 12:57:47 CEST | Pressemeddelelse
3F glæder sig imidlertid over bedre vilkår for børnefamilier, en styrkelse af velfærden og lavere elafgift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum