Regeringen tilbyder at evakuere danskere fra Israel og Palæstina
I lyset af den alvorlige situation i Israel og de vanskeliggjorte muligheder for at forlade landet, har regeringen besluttet at tilbyde evakuering af danske statsborgere.
Situationen på jorden i Israel er meget alvorlig. Over 4.500 raketter er blevet affyret mod Israel siden lørdag, og mange danskere befinder sig stadig i landet. Der er i øjeblikket registreret omkring 1.200 personer på danskerlisten for Israel og 90 for Palæstina. Mulighederne for at rejse ud på egen hånd er fortsat tilstede, men svinder ind. F.eks. har flyselskabet Norwegian i går meldt ud, at man vil indstille alle flyvninger til Israel frem til december.
Derfor vil regeringen tilbyde evakuering til danske statsborgere fra Israel og Palæstina. Udenrigsministeriet koordinerer evakueringen, som vil begynde i løbet af de kommende dage. Konkret arbejdes der lige nu på at organisere særfly, som vil flyve til regionen og samle danskere op.
Tilbuddet om evakuering vil gælde danske statsborgere og borgere med fast ophold i Danmark. Evakuering er mod egenbetaling, og det er frivilligt, om man ønsker at tage imod tilbuddet.
Personer, som ønsker at blive evakueret, skal kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice på telefon +45 33921112 eller e-mail bbb@um.dk.
For yderligere information til journalister, kontakt pressevagten på pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab11.12.2025 18:54:31 CET | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre har afholdt et succesfuldt uformelt ministermøde sammen med Ukraine i Lviv den 11. december. Hovedfokus for mødet var, hvordan Ukraine kommer tættere på EU.
Europaministeren rejser til Ukraine for at holde møde om Ukraines vej til EU-medlemskab10.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mødet finder sted i den ukrainske by Lviv fra den 10.-11. december.
Dansk eksport i oktober 20259.12.2025 13:11:15 CET | Pressemeddelelse
I oktober 2025 faldt Danmarks samlede eksport 2,6 pct. i forhold til september. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 5,1 pct.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn5.12.2025 12:07:13 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde mandag den 8. december 2025 kl. 15.15.
Udenrigsministeriet åbner nye ambassader5.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at kunne tage bedst muligt vare på Danmarks interesser i en omskiftelig og usikker tid, vil Udenrigsministeriet foretage en række organisationsmæssige justeringer. Det indebærer blandt andet åbning af nye ambassader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum