Konference om hofkultur på Odense Slot
I anledning af 300 året for Odense Slot og på årsdagen for Frederik 4.s død 12. oktober 1730 afholdes symposium for fagfolk og eksperter i det danske kongehus og hofhistorie på Odense Slot. Det er første gang den årlige konference Curia Danica afholdes på Fyn.

I dagene efter Frederik 4.s uventede død på Odense Slot natten til 12. oktober 1730 begyndte balsameringen af kongens afsjælede legeme. Det kongelige lig skulle nemlig gøres parat til castrum doloris, den højtidelige ceremoni, hvor kisten blev sat til offentligt skue. Ceremonien blev grundet kongens død på Fyn ikke som traditionen ellers bød henlagt til København men derimod til Sankt Hans Kirke ved siden af slottet. Netop den uventede død og placeringen af højtideligheden på Fyn må have kaldt på et ønske om at fastholde erindringen om Frederik 4.s fynske bortgang. For undervejs i balsameringen blev to kolber væske nemlig tappet af den opsvulmede kongelige krop for at blive gemt bag kirkens alter. Kolbernes skæbne er i dag ikke kendt mens Frederik 4.s pludselige død på Odense Slot endnu er genstand for udforskning bl.a. i baggrunden for kolbernes opbevaring. Særligt i 2023, hvor Odense Slot kan fejre 300 året for den sidste større ombygning af slottet på initiativ af den selv samme Frederik 4., der således blev uløseligt knyttet til netop Fyn.
På årsdagen for Frederik 4.s død rykker det hofhistoriske netværk Curia Danica ind på slottet i den fynske hovedstad med et symposium med fokus på kongelige rejser og deres historiske betydning – derunder bl.a. hvad de skelsættende begivenheder en oktobernat for 293 år kan fortælle os om slottets brug, kongehusets rejseaktivitet og hoffets håndtering af uventede situationer.
Tema: Det rejsende hof
Ved det årlige symposium samles fagfolk og eksperter i det danske kongehus’ og hofhistorie til en dag med faglige oplæg, kollegial sparring og præsentation af ny viden. I anledning af 300 året for Odense Slot og på årsdagen for Frederik 4.s død er symposiet i år henlagt til Fyn under temaet Det rejsende Hof. Med oplæg fra middelalderens rejsekongedømme til Christian 10.s provinsbesøg vil temaet blive vendt og diskuteret undervejs på dagen, der også vil byde på rundvisning på slottet og naturligvis oplæg om Frederik 4.s død.
Om netværket Curia Danica
Netværket Curia Danica blev stiftet i 2019 for at skabe et tværfagligt forum til fremme af ny viden om hofhistorie med et årligt tilbagevendende symposium som samlingspunkt. Hof- og elitekultur har i mange år levet en skyggetilværelse i den akademiske verden. Det er således netværkets mål at øge interessen herfor og gennem faglig vidensdeling at skabe grundlag for ny viden inden for emnet. Netværket er forankret i Kongernes Samling, der som museum for kongehusets historie fungerer som sekretariat.
Første symposium i regi af Curia Danica blev afholdt på Koldinghus i november 2019. I 2021 lagde Nationalmuseet rammer til symposiet, mens Kongernes Samling i 2022 indbød til et symposium med fokus på Dronningegerninger – og kvindeligt handlerum ved hoffet i anledning af H.M. Dronning Margrethe 2.s 50-års Regeringsjubilæum, der fandt sted på Amalienborgmuseet. I 2023 er turen nu kommet til Fyn og Odense Slot, som Odense Kommune har åbnet op for netværket.
Illustration 2:
Kontakter
Jesper Munk AndersenArrangør. Museumsinspektør for Kongernes Samling.
Tlf:28664997jma@kosa.dkNanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder



Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Historien vækkes til live ved Koldinghus og Staldgården med lys og lyd2.12.2025 14:21:02 CET | Pressemeddelelse
Den kommende weekend bliver Slotsbanken ved Koldinghus og Staldgården en del af Kolding Light Festival med en visuel fortælling om en begivenhed i Danmarkshistorien. Torsdag 4., fredag 5. og lørdag 6. december kl. 17.00-21.00 præsenterer Museum Kolding og Koldinghus en lys- og lydinstallation, der tager udgangspunkt i året 1545, hvor Christian 3. og Dronning Dorothea fejrede dåben af Prins Hans med gæstebud, ridderturneringer og aktivitet i Staldgården.
Nyt eventformat indtager Koldinghus 6. november30.10.2025 07:58:10 CET | Pressemeddelelse
Koldinghus åbner dørene torsdag 6. november for et nyt aftenevent, hvor musik og samtidskultur kaster nyt lys over overtro og magi. Til ”Koldinghus by Night: Tro & Tankespind” kan gæster blandt andet opleve podcastduoen Astropod, DJ Jonas Visti og jazzduoen Cort Lunde, som alle bidrager til at udforske troens og magiens rolle i vores fælles historie.
Koldinghus lyser op i kampen mod kræft23.10.2025 10:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 25. oktober fra kl. 17.00 til 21.30 inviterer Koldinghus til Tænd et Lys-ceremoni i Ruinsalen til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi har mistet. Ceremonien afholdes i samarbejde med Stafet for Livet i Kolding og Kræftens Bekæmpelse Kolding som en del af Knæk Cancer-ugen.
500 års danmarkshistorie fortalt gennem 11 genstande på Koldinghus17.9.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan fortæller man 500 års danmarkshistorie gennem blot 11 genstande? Den Kongelige Samling inviterer på en rejse gennem tidens strømme og magtens rum i den nye særudstilling "Kronede Øjeblikke – Højdepunkter i danmarkshistorien på Koldinghus". Her foldes fortællingen om Danmark ud gennem 11 udvalgte genstande, der hver især har været vidner til – og symboler på – skelsættende øjeblikke i rigets historie. Udstillingen kan opleves fra 9. oktober på Koldinghus.
Foredrag om Koldingkjolen på Koldinghus: Tekstiler, historie og bæredygtighed16.9.2025 14:24:16 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 25. september og mandag 18. november inviterer Koldinghus til et foredrag om Koldingkjolen – et kreativt fællesprojekt, der forener historisk håndarbejde, bæredygtige visioner og royale forbindelser. Her får publikum indblik i, hvordan gamle duge, broderede kraver og gardiner er blevet forvandlet til en kongelig kjole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum