400 klubpædagoger til kamp for børn og unges fritid!
På fredag mødes pædagogiske praktikere, forskere og konsulenter fra hele landet til det årlige Folkemøde for Klubområdet. I en tid med stigende mistrivsel og kommunale besparelser på børn og unges fritid, er der nok at snakke om.
De fleste ved det godt. Klubberne gør et kæmpe arbejde i lokalområdet med at skabe fællesskaber, trivsel, udvikling og dannelse for børn og unge. Selv politikerne er også ved at få øjnene op for klubområdets potentialer. Børne- og uddannelsesministeren har flere gange været ude og pege på klubberne og fritidslivet som afgørende for børn og unges samlede gode liv.
Men virkeligheden ude i kommunerne er ofte en anden. Flere har oplevet, hvordan kommunerne hvæsser sparekniven i de netop afsluttede budgetforhandlinger med færre fritidsmuligheder for børn og unge til følge. Det betyder også færre muligheder for de unge der i forvejen er ensomme og ikke trivedes i deres ungdomsliv.
”Jeg oplever hver dag hvordan kommunale klubber gør en forskel for alle unge, altså både dem der trivedes og dem der ikke gør. Alligevel er der mange kommuner, der ikke forløser fritidsområdets fulde potentiale, derfor vil vi gerne sætte så meget fokus på området, som vi kan.” siger Rene Hedegaard Nielsen, Klubleder i Viborg Kommune og medarrangør
Derfor samles pædagoger fra hele landet på fredag til Folkemødet for klubområdet. Det er et klassisk folkemøde med aktuelle oplæg, debatter og workshops samt en lang række boder med inspiration og vidensudveksling.
På dagen vil der være mulighed for at høre blandt andet Svend Brinkmann (Aalborg Universitet), Lea Ringskou (VIA), Jonas Ravn (Center for Digital Pædagogik), Maria Sander (Red Barnet), samt en lang række spændende workshops med alt fra den nyeste forskning, til praksisfortællinger fra hverdagen.
Folkemødet for klubområdet er et samarbejde imellem Ungdomsringen, BUPL, Via University College i Viborg og klubberne i Viborg. Det blev afholdt første gang i 2022.
Arrangementet er udsolgt. Pressen er velkommen.
Fakta
Program kan downloades her
27. oktober 2023 kl. 9-20.
VIA, Campus Viborg
Prinsens Allé 2, 8800 Viborg
Kontakter
Repræsentant fra styregruppen
René Hedegaard Nielsen
M. renie@viborg.dk
Birthe NavntoftSekretariatschef
Tlf:+45 3092 2166bna@ungdomsringen.dkLinks
Om Ungdomsringen
En interesseorganisation for fritids-, ungdomsklubber og ungdomsskoler, der arbejder for, at alle unge har mulighed for at tage aktivt del i organiserede fritidsfællesskaber. Fordi fritid skaber fremtid!
Følg pressemeddelelser fra Ungdomsringen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ungdomsringen
Musikeren Ida Laurberg bliver ny ambassadør for Ungdomsringen9.10.2024 07:52:32 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet skal være med til at inspirere flere unge til at udforske deres musikalske evner og finde nye kreative veje. Ida Laurberg har markeret sig stærkt på den danske musikscene, senest i år, hvor hun bl.a. spillede på Roskilde Festivals legendariske Orange Scene.
Millioner til børn og unge: Nyt projekt skal styrke trivsel17.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge og voksne skal udvikle og afprøve løsningerne sammen. ”Det kommer til at gøre en forskel”, siger afdelingsleder Søren Birch
Millioner til alkoholfrie fællesskaber: Skal skabe alternativer til weekendens ungdomsfester20.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen støtter klubber og ungdomsskoler med millioner over de næste tre år. Pengene skal bruges til at udvikle og afprøve aktiviteter, der kan konkurrere med festkulturen. »Unge vil gerne have et alternativ, men har ofte svært ved at finde et«, siger klubleder
Ny ambassadør for Ungdomsringen: Vi tager fritids- og ungdomspædagogikken for givet!12.6.2024 11:07:48 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks stærkeste NGO-profiler, Stina Vrang Elias (Tænketanken, DEA) er ny ambassadør for Ungdomsringen. Sammen vil de øge den politiske opmærksomhed på det fritids- og ungdomspædagogikken område, arbejde for mere praksisnær forskning og udbrede kendskabet til områdets værdier
Unge i fokus: Ny politisk agenda for fritidsområdet sætter kurs mod inklusion og trivsel12.4.2024 06:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Unge skal inddrages i alle beslutninger der vedrører dem selv, alle unge i Danmark skal have adgang til fritids- og ungdomstilbud, og fritids- og ungdomsområdet skal have en selvstændig formålsparagraf. Sådan lyder de tre anbefalinger, som både folketingspolitikere, kommunalpolitikere, forskere og pædagogisk personale blev enige om på Ungdomsringens konference på Christiansborg den 11. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum