Ny asfalt skal give bedre passage på Øresundsbron
9.10.2023 09:34:03 CEST | Øresundsbron | Pressemeddelelse
Vejbanerne gennem Øresundsbrons betalingsanlæg bliver endnu bedre. Fra uge 41-44 lægges ny asfalt i begge retninger gennem betalingsanlægget.

Arbejdet med asfalteringen vil påvirke trafikken så lidt som muligt og tager hensyn til pendlingstidspunkter.
- Den nye asfalt vil gøre det mere behageligt at passere betalingsanlægget. Vedligeholdelsesarbejdet udføres mellem kl. 09.00 og 15.00 for at undgå at påvirke kunderne på broen i myldretiden, siger Håkan Kiendl, chef for betalingsanlægget på Øresundsbron, og tilføjer, at arbejdet også udføres delvist i den danske efterårsferie for at påvirke pendlerne så lidt som muligt.
Betalingsanlægget åbent hele tiden
Som udgangspunkt vil fire ud af ni baner være åbne i retning mod Danmark fra kl. 09.00-18.00, og i retning mod Sverige vil antallet af åbne baner være reduceret fra kl. 06.00-15.00.
Pendler- og lastbilbaner forbliver altså åbne, men med færre tilgængelige baner. Den resterende tid er der normalt flow i betalingsanlægget, med undtagelse af nogle få døgn, hvor banerne for tung trafik hærdes.
Øresundsbron lægger altid stor vægt på sikkerhed og prioriterer derfor, at asfalteringen gennemføres inden vinteren. I alt vil der blive lagt 38.000 kvadratmeter asfalt, svarende til cirka syv fodboldbaner, i betalingsanlægget.
Asfaltarbejde fremskyndet
Vedligeholdelsesarbejdet var oprindeligt planlagt til 2026, men gennem en tæt dialog med kunderne er der konstateret et ønske om at forbedre vejen hurtigere. Det er blevet hørt og arbejdet er fremskyndet til efteråret 2023.
- Vi har for nylig inspiceret asfalten og konstaterer, at den er i dårligere stand end ønsket. Derfor fremskynder vi asfalteringen for at give vores kunder en fortsat sikker og problemfri passage, siger Håkan Kiendl.
Fakta: Asfaltering i betalingsanlægget
-
Ny asfalt lægges i hele Øresundsbrons område på Lernacken, der ligger på den svenske side. Dette omfatter betalingsanlægget, politi- og toldområdet, indkørselsveje, parkeringsområder og serviceveje.
-
Vedligeholdelsesprojektets arbejdstider er tilpasset for at påvirke trafikken så lidt som muligt, især i forhold til til vigtige pendlingstidspunkter. Arbejdet udføres uden for myldretiden, delvist i efterårsferien og inden vinteren.
-
Asfalteringsarbejdet finder sted i ugerne 41-44. Som udgangspunkt vil der være fire baner åbne i hver retning mens arbejder foregår.
-
Pendler- og lastbilbaner forbliver åbne, men med færre baner tilgængelige, mens vedligeholdelsesarbejdet udføres.
-
Godstrafikbanerne trafikeres af lastbiler og kræver en type asfalt, der hærder over længere tid. Derfor vil bane 6-9 i retning mod Danmark være lukkede den 18.-20. oktober. Bane 25-29 i retning mod Sverige vil være lukkede den 26.-28. oktober. I disse timer vil der være færre baner åbne i myldretiden.
Kontakter
Jan ThanePresseansvarlig
Tlf:+4520610170jth@oresundsbron.comLisa Sandager RamlowChef for Kommunikation & Public Affairs
Tlf:+4531266220lsr@oresundsbron.comOm Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Eldrevne lastbiler på fast langdistancerute mellem Skåne og Jylland27.1.2026 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Øresundsbron indgår i et pilotprojekt i samarbejde med Kim Johansen International Transport og DSV. Projektet indebærer at to el-lastbiler testkører en fast daglig langdistancerute over Øresundsbron fra Landskrona til Horsens.
Ny årsrekord på Øresundsbron – næsten 8 millioner passager29.12.2025 09:35:41 CET | Pressemeddelelse
Med næsten 8 millioner passager i 2025 sætter Øresundsbron ny årsrekord. Brotrafikken steg med 5,5 procent sammenlignet med den seneste årsrekord sidste år. Broens 25-års jubilæum har været præget af stærk fritidstrafik, øget pendling, rekordhøj lastbiltrafik og flere topnoteringer.
Øresundsbron indgår nye rammeaftaler for digital udvikling18.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at forenkle og forbedre den digitale kunderejse hos Øresundsbron fortsætter. Efter et udbud har Øresundsbron indgået flerårige rammeaftaler med seks leverandører, som styrker både produktudviklingen og den interne IT-infrastruktur.
Stigning for alle typer trafik på Øresundsbron28.10.2025 09:10:19 CET | Pressemeddelelse
Flere pendler over Øresundsbron, godstrafikken stiger, og fritidstrafikken slår rekord. Vejtrafikken steg med 6,4 procent i perioden januar–september sammenlignet med samme periode sidste år. Øresundsbro Konsortiets resultat før værdiregulering blev 1.363 mio. DKK i perioden januar–september – en stigning på 84 mio. DKK i forhold til året før.
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel17.10.2025 11:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 43. Fra kl. 19 til kl. 03 både den 22. og 23. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum