Erhvervshus Hovedstaden

Gør digitalisering til en god forretning

Del

Kundedata, brug af kunstig intelligens og automatisering kan være løftestang for vækst, men hvordan kommer de små og mellemstore virksomheder i gang? Det forsøger Erhvervshus Hovedstaden at give svar på i en ny e-bog.

Erhvervshus Hovedstadens e-bog om digitalisering
Erhvervshus Hovedstadens e-bog om digitalisering

I Danmark er op mod 98 procent af alle virksomheder SMVer, og de har dermed stor betydning for Danmarks økonomi og fremtidige vækst. Det er derfor også afgørende, at netop SMVerne står stærkt, når det gælder digitalisering, for digitalisering skaber jobs, vækst, effektivitet og konkurrenceevne, som gavner Danmark, Europa og resten af verden.

Vi vejleder hvert år flere end 5.000 SMVer om bl.a. digitalisering, herunder brug af kundedata, kunstig intelligens, automatisering og cybersikkerhed. I vores nye e-bog giver vi bl.a. konkrete råd til SMVerne om, hvordan de kan bruge kundedata til at træffe bedre forretningskritiske beslutninger, og hvordan brugen af AI kan hjælpe med at forstå kundernes adfærd, identificere markedsbehov og optimere forretningsstrategier og dermed blive et afgørende konkurrenceparameter også for de mindre virksomheder.

E-bogen beskriver også det digitaliserings-tjek, Erhvervshus Hovedstaden tilbyder virksomhederne, som giver overblik over mulige, digitale indsatsområder med en handlingsplan, henvisning til privat rådgivning og en oversigt over økonomiske støttepuljer.

Jesper Ulsø, seniorforretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, uddyber:

”Digitaliserings-tjekket hjælper med at identificere områder i virksomheden, hvor digitalisering kan skabe øget værdi og effektiviseringer. Virksomheden vil typisk efter kun to møder og omkring tre timers indsats have et bredt overblik over, hvor de næste digitaliseringsprojekter kan igangsættes.”

Download e-bogen her: https://erhvervshushovedstaden.dk/digital/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Erhvervshus Hovedstaden

I Erhvervshus Hovedstaden hjælper vi hvert år mere end 5.000 små- og mellemstore virksomheder med at skabe vækst og styrke deres udviklingspotentiale gennem uvildig sparring, specialiseret vejledning, workshops og programforløb. Vi hjælper virksomhederne med omstilling inden for fx bæredygtighed, internationalisering, digitalisering og innovation, som er nødvendig for at styrke deres konkurrenceevne og forretningsmuligheder både lokalt og globalt. Læs mere på www.ehhs.dk 

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye