Et ”saltvandsdrop” til velfærden er stærkt tiltrængt
5.10.2023 07:49:11 CEST | FOA | Pressemeddelelse
SF foreslår et varigt løft i regioner og kommuners økonomi fra næste år. FOA mener, forslaget kan være med til at rette op på velfærden.

Fra næste år og frem skal kommuner og regioner have et varigt løft af bloktilskuddet. Det foreslår SF’s formand Pia Olsen Dyhr i et interview med Avisen Danmark. Pengene skal gå direkte til den nære velfærd.
Forslaget kommer i en situation, hvor kommuner og regioner kæmper med at få en presset økonomi til at passe med behov og forventninger. Mange steder er resultatet besparelser og nedskæringer på velfærden. Derfor er fagforeningen FOA meget positiv overfor SFs udspil.
”Velfærden har ikke brug for lappeløsninger og midlertidige tilskud. De hjælper måske akut, men det retter ikke op på den løbende underfinansiering af velfærden, vi har set gennem mange år. Derfor er der brug for et permanent løft som SF foreslår,” siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
SFs såkaldte ”saltvandsdrop” indebærer en stigning i kommunernes og regionernes bloktilskud med hhv. 1,6 og 0,8 mia. kr. med virkning fra 2024. Kommuner og regioner har frihed til selv at disponere tilskuddet, med den betingelse at pengene skal bruges direkte på den borgernære velfærd.
”Det er vigtigt for os, at de ekstra penge direkte skal komme børnene, de handikappede og de ældre til gode. Det er dem, der direkte mærker den forringelse af velfærden, vi har oplevet, og den der desværre er lagt op til med de mange besparelser, kommunerne har varslet,” fastslår Thomas Enghausen.
FOAs næstformand understreger, at den skrantende velfærd i kommunerne skyldes en årelang løbende underfinansiering af velfærden.
”De fleste af de akutte penge vi har fået tilført gennem årene, er kommet samtidig med, at de generelle tilskud ikke er fulgt med befolkningsudviklingen. Det har ramt daginstitutionerne, det betyder, at ældre får gjort mindre rent, og at der kommer mindre hjælp til handikappede. Reelt har velfærden været underfinansieret med 23 milliarder siden 2015. Det kan det her forslag være med til at rette op på,” mener Thomas Enghausen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: Med statens forlig er der sat en ramme for overenskomstforhandlingerne11.2.2026 11:59:12 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig på statens område. Gennembruddet har stor betydning for forhandlingerne om nye overenskomster i kommuner og regioner. Nu er der sat en ramme, siger FOA’s Mona Striib.
FOA skaffer over 650 millioner til medlemmerne5.2.2026 10:58:06 CET | Pressemeddelelse
Udbetalingerne til arbejdsskaderamte medlemmer sætter trist rekord. I 2025 har FOA hjulpet medlemmerne med at skaffe 659 millioner efter arbejdsskader.
FOA indgår overenskomst med BPA Pro Team28.1.2026 11:51:32 CET | Pressemeddelelse
Efter FOA varslede strejke og blokade mod BPA Pro Team, har virksomheden nu valgt indgå overenskomst. Fornuften sejrede, lyder det fra FOA.
FOA: Tiltrængt aftale mod snyd og svigt på botilbud, men tag nu et opgør med profit9.1.2026 11:36:23 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale, som skal forhindre kriminelle i at udnytte botilbud, rummer mange gode tiltag, lyder det fra fagforbundet FOA. Men der mangler stadig et stop for at der kan trækkes profit ud, hvis vi for alvor skal problemet til livs.
Slut med klip og bøder efter uheld med udrykning lover minister - på høje tid siger FOA8.1.2026 12:30:12 CET | Pressemeddelelse
Nu skal det være slut med, at ambulancepersonale risikerer klip i kørekortet og bøder for at passe deres arbejde. Minister lover lovændring efter pres fra FOA
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum