Ny pris hylder de gode kammerater i idrætsforeningerne
”Fremtidens Idræt for Børn og Unge ’Årets Holdkammerat’” er navnet på en ny pris, der uddeles ved Sport 2023 i Herning i januar. Prisen gives til en ung, der er med til at skabe gode fællesskaber, og præmien går til et socialt arrangement i foreningen.

Det sociale liv i idrætsforeningerne er noget helt særligt. Med prisen Fremtidens Idræt for Børn og Unge ’Årets Holdkammerat’ ønsker Danmarks Idrætsforbund (DIF), som står bag projektet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, som er støttet af A.P. Møller Fonden, at hylde de unge, der gør noget særligt for de gode fællesskaber, ved årets Sportsgalla i Herning 6. januar 2024. Holdkammerater, trænere, forældre og andre kan indstille til prisen frem til søndag 29. oktober.
”De gode sociale miljøer i idrætsforeningerne er vigtigere end nogensinde. Det er med til at skabe sunde og glade børn, og det er her, mange børn og unge finder venskaber for livet. Vi vil gerne slå et slag for de mange børn og unge, som er med til at skabe en forventningens glæde til hver træning,” siger Frans Hammer, næstformand i DIF.
Prisen deles med holdet
Blandt alle indstillede findes tre nominerede, hvor vinderen vælges. Med titlen som ’Årets Holdkammerat’ følger et gavekort på 50.000 kroner, der i prisens ånd går til en god oplevelse for hele holdet eller idrætsforeningen. De to andre nominerede får 10.000 kroner hver til holdet.
”De sociale fællesskaber er en helt afgørende faktor for både at starte op og blive hængende i idrætsforeningerne. Det vil vi gerne være med til at understøtte med prisen, så vi kan vise værdien af de mange børn og unge, der er med til at skabe positive og inkluderende fællesskaber i hele landet,” siger Frans Hammer.
Læs mere og indstil ’Årets Holdkammerat’ her.
Tidslinje:
- 5. oktober-29. oktober: Åbent for indstillinger
- 6. november: En jury udpeger 3 finalister
- 6. januar 2024: Vinderen kåres ved Sportsgalla 2023 i Herning
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.
- Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
- Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Frans HammerNæstformand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf:20848552fhh@dif.dkJonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Skab merværdi i de nye skove11.12.2025 10:20:31 CET | Pressemeddelelse
Idræts- og friluftslivet glemmes ofte i de mange aktuelle skovrejsningsprojekter landet over. Det mener DIF, som i dag afholder konferencen ’Skovrejsning og friluftsliv’ sammen med Lokale og Anlægsfonden og Klimaskovfonden.
Gidsel kan blive Årets Sportsnavn 202510.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Verdens bedste håndboldspiller, Mathias Gidsel, har haft et formidabelt 2025. Derfor gør han nu cykelrytteren Mads Pedersen selskab i kampen om titlen som Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025. Den tredje og sidste finalist offentliggøres 17. december.
Herrelandsholdet i håndbold, 4 km. holdet i banecykling og ishockeylandsholdet nomineret til Årets Hold 20258.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er tre meget stærke nominerede, der kæmper om at vinde prisen som Årets Hold. Håndboldherrerne, banelandsholdet i 4 km. forfølgelsesløb og ishockeylandsholdet har hver især skrevet sportshistorie i 2025. Kåringen finder sted ved DR’s store gallashow SPORT 2025 den 3. januar i Jyske Bank Boxen i Herning.
Ny undersøgelse: Tidlig kropslig dannelse er afgørende for et aktivt liv3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den motoriske udvikling i de tidlige år har stor betydning for vores idrætsaktivitet, viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. Et godt lokalt samarbejde mellem idrætsforeninger og dagtilbud er nøglen til at få flere med, mener DIF.
Mads Pedersen er første finalist i kampen om at blive Årets Sportsnavn 20253.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en sæson præget af rekorder, trøjer og store triumfer er Mads Pedersen nu den første af tre finalister til at vinde prisen som Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum