Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Stort program for børn og familier: Oplev teatermagi i efterårsferien

Del

Fra 13. oktober - 22. oktober kan københavnske familier opleve 45+ forestillinger og workshops i byens kulturhuse og biblioteker. Billetprisen er max 40 kr. pr. person.

Forestillingen GRO af Teaterværkstedet Madam spillede for fulde huse ved Amager Børneteaterfestival sidste år.
Forestillingen GRO af Teaterværkstedet Madam spillede for fulde huse ved Amager Børneteaterfestival sidste år. Foto: Sonja Lovdal

Anarkistisk nycirkus, skørt dukketeater og gyserfortællinger til poetisk skyggespil og danseteater.

Efterårsferien bugner af muligheder for at opleve børneteater i København med flere end 45 forestillinger for hele familien til ’Teatermagi’. Det er et nyt koncept, der breder børneteater ud til københavnske familier i hele byen.

”Teateret vækker nysgerrigheden, giver live oplevelser og en interaktion med publikum. Så kom til teatermagi i efterårsferien. Der er fremragende oplevelser i hele byen, og det koster max. 40 kroner per billet. Det er langt billigere end at gå i biografen, og billetterne er med til at sørge for, vi også kan holde det næste år”, siger Mia Nyegaard, der er kultur- og fritidsborgmester i København (RV).

Forestillingerne og de forskellige workshops finder sted på biblioteker og kulturhuse i Vanløse, Sydhavnen, Brønshøj, Amager og på Østerbro.

Og der vil være noget for enhver smag, fastslår Marie Blædel Larsen, der er børnekulturkonsulent og med til at arrangere ’Teatermagi i Efterårsferien’.

”At gå i teater sammen med sit barn er en helt særlig oplevelse - teater finder sted lige nu og her, det kan ikke udsættes eller sættes på pause. Teatret er et levende rum, som man bliver inviteret ind i og selv bliver en del af. Det skaber et nærvær med barnet som er helt unikt. Samtidig er teater sanselige oplevelser om stort og småt i verden, som kan åbne op for gode snakke bagefter - teatret kan være sjovt, alvorligt, fjollet, eksistentielt - alt muligt. Rigtig godt teater forandrer verden en lille smule og er noget man husker længe efter”, siger Marie Blædel Larsen. 

Udvalgte programpunkter fra Teatermagi

De små børn mellem 0 og 6 år kan bl.a. se frem til cirkusløjer, der undersøger tyngdekraften (Stop op, hop på Sydhavnens Bibliotek), en sanselig forestilling om vores utrolige hjerte (B-bumm på Krudttønden, Østerbro) og et roligt dukketeater med bamser, der ikke vil sove, og en dukke, der elsker et godt te-selskab (Luk op på Rytterskolen, Brønshøj). Man har også mulighed for at kravle ind under et kæmpe bord og på magisk vis følge med i et festmåltid nedefra (Under Bordet i Kulturhuset Islands Brygge).

Større børn kan glæde sig til et gadeshow med crazy monstermedicin (Quacksalver på Ørestad Bibliotek), en workshop hvor man kan lave finurlige hatte af genbrugsmaterialer (Natashas Genbrugsværksted på Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus) og ikke mindst en vaskeægte teatergyser, der er forbudt for børn under ni år (Abehånden på Husum Bibliotek).

Fakta

Hvad: Teatermagi i efterårsferien: Teateroplevelser og workshops for hele familien

Hvornår: 13.-22. oktober 2023

Hvor: Biblioteker og kulturhuse i Vanløse, Sydhavnen og Brønshøj samt på Amager og Østerbro

Hvem: 0-12-årige og deres voksne

Pris: Max 40 kr. pr. billet

Se det fulde program på Brugbyen.nu

Kontakter

Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)

Tlf:33662345

Astrid Sarauw

For praktiske oplysninger og fotomateriale

Tlf:21224068

Billeder

Foto: Sonja Lovdal
Download
Download

Links

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Vil du skate med årets idrætsforening, spille fodbold eller opleve cirkusteater? Så tag til FerieCamp i efterårsferien7.10.2024 11:12:55 CEST | Pressemeddelelse

Efterårsferien banker på døren, og derfor er det igen tid til FerieCamp. Du kan prøve alt fra kunstworkshop og kæphesteløb til fodbold og fægtning. En af de foreninger, der er klar til at give børn og unge en god oplevelse, er skate-foreningen Mills Club, der sidste år blev kåret som Årets Idrætsforening i København. Det koster ikke noget at deltage.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye