PsykiatrifondenPsykiatrifondenPsykiatrifondenPsykiatrifonden

Noget stort er på vej: Elefanter i Aarhus?

Del

Vi skal tale om elefanten i rummet. Elefanten er en samtalestarter, og én af de vigtige samtaler handler om vores psykiske helbred. Den samtale starter på Aarhus Rådhus på tirsdag. Mød rådmanden for Børn og Unge, Psykiatrifonden, Wild in Art, repræsentanter for Aarhus’ kunst- og kulturliv – og ikke mindst elefantastiske Meryl Stribe.

De smukt udsmykkede elefanter bliver dekoreret af lokale og nationale kunstnere og kan opleves i sommeren 2024. Her er det en elefant fra et lignende event til fordel for et børnehospice i Luton, England.
De smukt udsmykkede elefanter bliver dekoreret af lokale og nationale kunstnere og kan opleves i sommeren 2024. Her er det en elefant fra et lignende event til fordel for et børnehospice i Luton, England. Copyright Keech Hospice Care

I sommeren 2024 indtager en flok farverige elefanter Aarhus: Flotte elefantskulpturer bliver en smuk, sjov og stor oplevelse på en gratis og familievenlig kunstrute gennem Aarhus’ historiske gader og stræder. I ni uger kan alle gå på opdagelse i byen og finde de mange elefanter mellem de store seværdigheder og byens gemte perler.

Elefanterne er unikke og bliver dekoreret af kunstnere. Man kan finde de mange elefanter ved at bruge 'Find elefanten's app eller bykort. Efter de ni sommeruger samles elefanterne til en storstilet farvel-weekend og velgørenhedsauktion med mulighed for at byde på de smukke kunstværker.


Pressen er inviteret til

RÅDHUSET I AARHUS, TIRSDAG DEN 10.OKTOBER KL. 13

Mød rådmand i Aarhus Kommune for Børn og Unge Thomas Medom, Psykiatrifonden, Charlie Langhorne, direktør i Wild in Art, repræsentanter for Aarhus Events og ikke mindst elefanten Meryl Stribe

Samler hele byen på tværs
Rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Mahad Yussuf glæder sig over det store kunstevent:
"Vi glæder os meget til at byde elefanterne velkommen i Aarhus. Temaet for udstillingen kombineret med nogle unikke kunstværker af både aarhusianske og nationale kunstnere vil blive samtaleemner, der samler hele byen på tværs af generationer og lokalsamfund. Problemet med mental sundhed er en af vores største samfundsudfordringer, og vi ved, at kunst og kultur kan være med til at øge trivslen. Kulturen taler til vores følelser, får os til at reflektere og skaber samtidig debat og fællesskaber på tværs af samfundet," siger Mahad Yussuf.

Hvis man er interesseret i at blive partner i eventet, eller man er kunstner og har lyst til at vide mere om, hvordan man kommer til at stå bag udsmykningen af en af elefantskulpturerne, så læs meget mere på https://findelefanten.dk

Psykisk helbred er et fælles anliggende
Elefanternes indtog i Aarhus skal være med til at starte en samtale, som Aarhus Kommunes rådmand for Børn og Unge Thomas Medom finder meget vigtig:

"Mange børn og unge har svært ved at tale med familie eller venner om det, hvis de ikke har det godt. De synes, det er svært at række ud efter hjælp. Med en flok flotte elefanters indtog i Aarhus sætter vi fokus på elefanten i rummet; vores psykiske helbred. Så vi kan tale om det og blive bevidste om, at mistrivsel er et fælles anliggende. Et fælles ansvar. Noget vi aldrig må stoppe med at tale med hinanden om. Jeg ser frem til, at elefanterne finder vej til Aarhus og til de vigtige samtaler om sundhed og trivsel blandt børn, unge og voksne," siger han.

Elefanten i rummet
De fleste af os vil få en psykisk sygdom på et tidspunkt i livet, ligesom mange af os har en ven eller et familiemedlem med psykisk sygdom. Alligevel kan det være lettere for mange at tale om at have ondt i benet end i sindet. Vores viden og forståelse er ofte ikke den samme, og mulighederne for behandling er også forskellige.

”Psykisk sygdom er elefanten i rummet. Den fylder en del, men den er svær at tale om og forbundet med en masse fordomme. Sammen kan vi gøre det nemmere at tale om mental sundhed og psykisk sygdom – og gøre det lettere at få den hjælp, alle mennesker kan få brug for. Vi har ikke råd til at lade være,” siger psykiater og formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen.

Find elefanten – oplev Aarhus
Eventet er skabt af Psykiatrifonden og Wild in Art i partnerskab med Aarhus Kommune. Det er lavet sammen med en lang række lokale partnere og bygger på den stærke tradition for kultur og åbent byliv i Aarhus. 

Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation, som kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide. 

Wild in Art er en førende organisation inden for offentlige kunstbegivenheder og kreative projekter verden over. Gennem inkluderende og farverig kunst hjælper Wild in Art organisationer og andre partnere med at sætte fokus på specifikke emner.

Læs mere på https://findelefanten.dk

Nøgleord

Kontakter

Psykiatrifondens pressetelefon

Tlf:23712688

Billeder

De smukt udsmykkede elefanter bliver dekoreret af lokale og nationale kunstnere og kan opleves i sommeren 2024. Her er det en elefant fra et lignende event til fordel for et børnehospice i Luton, England.
De smukt udsmykkede elefanter bliver dekoreret af lokale og nationale kunstnere og kan opleves i sommeren 2024. Her er det en elefant fra et lignende event til fordel for et børnehospice i Luton, England.
Copyright Keech Hospice Care
Download
Download

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Gode råd til julen med psykisk sygdom i familien17.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Juletiden vækker på samme tid både glæde og uro, uanset om man lever tæt sammen med et menneske, der har en psykisk sygdom, eller man selv har det. Det kan gøre december til en måned, hvor man passer ekstra meget på, men måske glemmer sig selv undervejs. Psykiatrifondens rådgivning er åben hele julen, og leder Liza Johnson har en række gode råd til jul i familier, hvor psykisk sygdom spiller en rolle.

Donation skal øge beboeres indflydelse i socialpsykiatrien16.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Et nyt undervisningsprogram for medarbejdere i sociale tilbud med støtte skal ruste både medarbejderne til en bedre dialog med den enkelte beboer og med tiden også psykisk sårbare i eget hjem om, hvordan de reelt har det, og hvad de har brug for. Målet er at bruge den viden til at tilrettelægge en socialfaglig indsats, hvor beboeren selv er med at sætte retning for den socialfaglige indsats. Projektet bliver derfor kaldt KOMPAS.

85 procent venter for længe – nu skal børn have hjælp12.12.2025 12:55:34 CET | Pressemeddelelse

Kun 15 procent af de børn og unge, der har brug for udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, fik hjælp til tiden i seneste kvartal. Resten, 85 procent, ventede for længe. Den gennemsnitlige ventetid er nu steget til 166 dage på landsplan. “I værste fald går familiens liv i opløsning,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Hun kalder på handling og forklaringer nu.

En skammens dag for dansk ret – især for mennesker med psykisk sygdom11.12.2025 12:23:20 CET | Pressemeddelelse

I dag har Folketinget vedtaget lovforslag nr. L 27, som stopper udbetaling af pension og kontanthjælp til mennesker i retspsykiatrien, hvis de har en anbringelses- eller behandlingsdom. Det kan betyde, at mennesker mister deres bolig og deres sociale liv. Det kan betyde, at de bliver kastet tilbage i ny kriminalitet og at deres psykiske sygdom forværres. "Det ved politikerne godt. Alligevel har et flertal i dag vedtaget at gå den vej – med åbne øjne," siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye