Det kommunale bureaukrati vokser og stjæler tid
3.10.2023 12:15:29 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
Bureaukratiet i kommunerne er vokset de seneste år på trods af politiske intentioner om det modsatte. Det er alarmerende i en tid, hvor velfærden er under hårdt pres, blandt andet fordi vi mangler arbejdskraft. Derfor skal vi også sikre, at vi bruger arbejdstiden og ressourcerne optimalt, siger administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris fra Lederne.

I dag trækker Folketinget officielt i arbejdstøjet igen og indleder et nyt folketingsår. I Lederne har vi med glæde noteret, at regeringen allerede har meldt ud, at øverst på deres prioriteringsliste står manglen på arbejdskraft, som statsministeren har kaldt ”den nye valuta”.
Der varsles et opgør med unødvendigt bureaukrati - og det er er vigtigt i denne forbindelse.
For godt halvdelen af de kommunale ledere oplever, at listen over dokumentationskrav, de bliver mødt med fra staten og kommunen, er vokset de seneste to år. Det lægger beslag på mere og mere af både ledernes og medarbejdernes tid. Det viser en spørgeundersøgelse blandt 438 kommunale ledere, der er medlemmer af Lederne.
Derfor ser administrerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris det som helt afgørende at få luget ud i antallet af dokumentationskrav.
- Det er alarmerende, at både ledere og deres medarbejdere bruger mere tid på dokumentation i dag end for to år siden. Selvom langt de fleste krav og regler er indført med de bedste intentioner, så skader det velfærden, når f.eks. sosu-assistenten skal bruge mere tid på papirarbejde og mindre tid på den ældre. Det tager tid fra kerneopgaven, vel at mærke i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft, og medarbejderne fortæller, at de må løbe stærkere, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Over halvdelen af lederne svarer, at de selv bruger mere tid på at leve op til dokumentationskrav end for to år siden, og seks ud af ti svarer, at det samme gør sig gældende for medarbejderne.
Det går ud over den tid, lederne har til andre opgaver. Hver tredje leder svarer, at de har mindre tid i dag end for to år siden til at lede og føre politiske beslutninger ud i livet.
- Vi skal væk fra detailplanlægningen og i stedet vise de offentlige ledere og medarbejdere den tillid de fortjener. Det betyder, at vi skal luge ud i dokumentationskrav og afkrydsningsskemaer, og i stedet i langt højere grad lade det være op til ledere og medarbejdere i mødet med borgeren at finde ud af, hvad der er brug for. Det vil både løfte velfærden og arbejdsglæden i den offentlige sektor, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kontakter
Dorthe KandiLederne, konst. pressechef
Tlf:23994962dka@lho.dkFølg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske topledere mister tilliden til USA som marked24.1.2026 08:59:15 CET | Pressemeddelelse
Kun 37 pct. af danske topledere tør satse på USA som marked på langt sigt, viser ny undersøgelse fra Lederne.
Lederne lancerer ny AI-webinarserie: Over 3.500 ledere tilmeldt på få dage14.1.2026 13:03:32 CET | Pressemeddelelse
Hvis AI skal skabe værdi, er det afgørende, at lederne ude i landets virksomheder er klædt på til at træffe de nødvendige valg og beslutninger.
Headhuntere går på jagt blandt danske ledere29.12.2025 09:25:11 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser massiv efterspørgsel efter lederes kompetencer – og behov for skarp dømmekraft, når headhunteren ringer.
Geopolitisk usikkerhed er for alvor rykket ind på direktionsgangene27.12.2025 11:22:22 CET | Pressemeddelelse
Usikkerheden vokser, men danske topledere ser muligheder på trods af globale risici.
Julefrokosten er under forandring: Mindre alkohol, mere ansvar4.12.2025 11:43:39 CET | Pressemeddelelse
Det er stadig en vigtig social begivenhed, når danske arbejdspladser holder julefrokost. Men formen er under forandring. Fællesskab og tryghed fylder mere, mens alkohol fylder mindre. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum