Stigende erhvervstrafik bringer Aarhus Airport tættere på årets vækstmål
2.10.2023 15:22:51 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse
Antallet af rejsende i Aarhus Airport holder den opadgående kurve i september måned, hvor lufthavnen overhalede det fulde års passagertal i 2022. Internationale rejsende og erhvervsgæster bærer væksten.

Passagererne strømmer fortsat til og fra Aarhus Airport. I september måned rejste 57.537 gæster gennem terminalen og løftede årets samlede passagertal op på 433.499. Derved oversteg antallet af rejsende i årets første ni måneder det totale antal passagerer i 2022, og lufthavnen er således godt på vej til at indfri årets vækstmål på 530.000 rejsende.
”Vi stræber efter at hæve passagertallet fra sidste år med 25 procent i 2023. September har budt på et fortsat stort rykind af internationale rejsende, ligesom årets indenrigstrafik topper i september måned. Erhvervstrafikken er tilbage på fuldt blus, og vi har sammen med SAS skruet op for afgangene til Oslo og Stockholm. På solsiden har Mallorca og Malaga trukket godt igennem, ligesom Jyllands eneste direkte rute til Faro i Algarve er blevet så populær, at Ryanair har besluttet at beflyve ruten hele året”, siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Det er fortsat de internationale rejsende, der bærer væksten. I sammenligning med 2019, der er lufthavnens rekordår i nyere tid, viser september måned en stigning på 40 procent af rejsende, der flyver til eller fra London, Milano samt andre storbyer og soldestinationer, der er på udenlandskortet fra den østjyske lufthavn. Mens charterflyvningerne og ruteflyvningerne sydpå traditionelt set vil stilne lidt af i efterårsmånederne, forventer lufthavnen at fastholde niveauet inden for erhvervsrejsende.
”Rejseaktiviteten overstiger langt niveauet før pandemien, og vi ser en opblussen af erhvervsrejsende. Det er et tydeligt signal om, at erhvervslivet i Østjylland i stigende grad benytter Aarhus Airport. Jeg glæder mig over, at lufthavnen bidrager til virksomhedernes og hele områdets vækst, og vi arbejder hårdt på at etablere de ruter, der matcher behovet. Lufthavnen er et aktiv for de mange udenlandske medarbejdere, der er tilknyttet de østjyske virksomheder, og den internationale arbejdsstyrke skaber et stort rejsebehov både blandt medarbejderne samt deres familier og venner”, fortsætter Lotta Sandsgaard.
Aarhusregionen er Danmarks største økonomiske vækstcentrum næst efter hovedstadsregionen og danner hjemsted for Vestas, Arla og Danish Crown med flere. En stor del af deres og andre internationale virksomheders personaleressourcer er bosat i Aarhus og har derved blot cirka 35 minutters kørsel til Aarhus Airport.
|
Antal rejsende i september måned |
2023 |
2022 |
2019 |
Året - januar til september |
2023 |
2022 |
2019 |
|
Indenrigsrejsende |
13.936 |
13.980 |
18.532 |
433.499 |
315.856 |
380.740 |
|
|
Udenrigsrejsende |
43.601 |
35.539 |
31.347 |
||||
|
Antal rejsende totalt |
57.537 |
49.519 |
49.879 |
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Aarhus Airport
Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.
I efteråret 2023 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.
Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.
TUI sætter yderligere fart på charterudbuddet fra Aarhus Airport22.1.2026 15:22:00 CET | Pressemeddelelse
Østjyderne får nu endnu mere at vælge imellem, når ferien skal starte tæt på hjemmet. TUI udvider sit program fra Aarhus Airport med Ryanair som flyoperatør på en lang række af de mest populære charterdestinationer. Det betyder flere afgange, bedre rejsetider og endnu mere fleksibilitet fra østjydernes egen lufthavn. Med TUIs udvidelse fortsætter væksten i charterudbuddet fra Aarhus Airport.
Aarhus Airport bringer østjyderne tættere på verden i 20262.1.2026 19:12:00 CET | Pressemeddelelse
2026 byder på en bedre rejseoplevelse og et stærkere rutenetværk, når østjyderne skal ud i verden fra Aarhus Airport. Flere direkte afgange, bredere samarbejde med flere forskellige rejsebureauer og opgraderede faciliteter gør det nemmere for østjyderne at rejse fra Aarhus Airport. Samtidig styrker lufthavnen sin strategiske rolle med et dual-use samarbejde.
Aarhus Airport indgår aftale med Forsvaret5.12.2025 13:40:09 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport sikret – fokus rettes nu mod lufthavnens videre udvikling og igangværende vækstrejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum