Vestjysk Bank forlænger hovedsponsorat af FC Midtjylland
Når spillerne fra FC Midtjylland løber ind på banen i MCH Arena bliver det fortsat med Vestjysk Bank-logoet på fronten af de sort-røde trøjer. Vestjysk Bank har netop indgået en ny sponsoraftale frem til sommeren 2027.

I godt et år har Vestjysk Bank været hjemmebanesponsor for ulvene, og nu er aftalen blevet forlænget. Jan Ulsø Madsen, adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, fortæller:
- Vi er meget tilfredse med vores sponsorat af FCM, fordi det giver massiv eksponering både på MCH Arena og på TV, når ulvene løber på banen med bankens logo på trøjerne. Derudover har vi haft succes med at afholde kundeaktiviteter i samarbejde med FCM, så vi er glade for, at vi fortsætter samarbejdet de næste 3½ år.
Sponsoratet af FCM er ét af bankens største sponsorater. Vestjysk Bank støtter desuden op om cirka 1000 lokale foreninger og sportsklubber, der har stor betydning for de lokalsamfund, som banken er en del af.
Kontakter
Jan Ulsø MadsenAdm. bankdirektør
Tlf:96632104jum@vestjyskbank.dkOm Vestjysk Bank A/S
Vestjysk Bank er blandt de 10 største pengeinstitutter i Danmark. Banken har 25 filialer i Øst-, Midt- og Vestjylland, og hovedsædet ligger i Herning.
Vores ambition er at være Danmarks stærkeste lokalbank. Vi engagerer os aktivt i de lokalsamfund, vi er en del af og har fokus på at skabe en tæt relation til kunderne gennem nærværende og personlig rådgivning. Det er vores udgangspunkt for at skabe mest mulig værdi for både kunderne og banken.
Følg pressemeddelelser fra Vestjysk Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vestjysk Bank A/S
Vestjysk Bank præciserer forventninger til året efter positivt kvartalsregnskab25.11.2025 10:06:02 CET | Pressemeddelelse
Vestjysk Banks regnskab for årets første tre kvartaler viser et resultat efter skat på 555 mio. kroner, og banken forventer nu, at årets resultat vil ligge i den høje ende af de udmeldte forventninger. Trods et usikkert marked oplever Vestjysk Bank fortsat fremgang med flot vækst og tilgang af nye kunder. Resultatet bekræfter endnu engang Vestjysk Banks stærke lokale position forud for den planlagte fusion med Sydbank og Arbejdernes Landsbank.
Vestjysk Bank leverer godt første halvår26.8.2025 13:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Vestjysk Bank offentliggør regnskab for første halvdel af 2025 med et overskud efter skat på 359 mio. kroner. Halvårsresultatet er tilfredsstillende og udtryk for et højt aktivitetsniveau på tværs af forretningen på trods af et lavere renteniveau og et marked, der er præget af stor usikkerhed. Vestjysk Bank fastholder sine forventninger til årets resultat.
Vestjysk Bank fortsætter fremgang og leverer tilfredsstillende regnskab20.5.2025 15:01:12 CEST | Pressemeddelelse
Vestjysk Bank leverer et tilfredsstillende resultat i første kvartal af 2025 med et overskud efter skat på 175 mio. kroner. Regnskabet afspejler den faldende rente, der i et vist omfang opvejes af, at banken har fået flere nye kunder og oplever et højere aktivitetsniveau. Det ses i udlånet, som er vokset med mere end 600 mio. kroner i første kvartal 2025. Vestjysk Bank fastholder sine forventninger til året.
Vestjysk Bank udnævner ny vicedirektør27.3.2025 08:30:53 CET | Pressemeddelelse
Vestjysk Bank udnævner pr. 1. april Anne-Kathrine Primdahl til ny vicedirektør med ansvar for salg til private og erhverv.
Vestjysk Bank ansætter ny bankdirektør14.3.2025 08:31:05 CET | Pressemeddelelse
Nana Lottrup Nørgaard bliver ny bankdirektør i Vestjysk Bank. Hun kommer senest fra Spar Nord og har 15 års erfaring fra den finansielle sektor. Adm. direktør Peter Hupfeld glæder sig over, at direktionen nu er på plads, og Vestjysk Bank kan sætte fuldt fokus på bankens ambitiøse 2030-strategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum