Trafikanter og borgere fejrer Fynske Motorvej
29.9.2023 15:26:46 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I dag fejrede transportminister Thomas Danielsen, borgmestre fra Assens, Odense og Middelfart kommuner og lokale borgere, at udbygningen af Fynske Motorvej mellem Ejby og Odense V er færdig. Strækningen hen over Vestfyn er blevet mere sikker for både mennesker og dyr og er til glæde for 80.000 daglige trafikanter, som kommer hurtigere frem.

Udbygningen af de cirka 24 kilometer motorvej på Vestfyn gik i gang i 2019, og her fem år senere er strækningen nu fuldt udbygget med et ekstra spor i hver retning, nye broer, ramper og faunapassager. Dermed er der nu bedre fremkommelighed, og det er mere sikkert at køre på strækningen over Vestfyn.
Færdiggørelsen af det store projekt blev fejret af borgere på samkørselspladsen ved Aarup, hvor transportminister Thomas Danielsen, Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune, 1. viceborgmester Andreas Møller i Odense Kommune og Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune, foretog et symbolsk snoreklip på en 2,4 meter lang motorvejskage.
- Det tredje spor på den vestfynske motorvej vil gøre en kæmpe forskel for de 80.000 bilister, der hver dag kører på den 24 kilometer lange strækning mellem Middelfart og Odense V. Samtidig er udbygningen sket i respekt for omgivelserne, hvor der er etableret fem faunapassager, plantet en skoleskov med 4.000 træer, fritlagt en å og sået planter, der vil gavne natur og insekter. Alt i alt et rigtig vellykket stykke infrastruktur, der vil binde Danmark endnu bedre sammen i fremtiden, siger transportminister Thomas Danielsen.
Selvom Vejdirektoratet har haft fokus på at minimere generne for både trafikanter og borgere blandt andet ved at inddele projektet i etaper, så kan et projekt af denne kaliber ikke gennemføres uden at genere.
Vejdirektør Jens Holmboe takker tålmodige trafikanter og de mange naboer.
- Vi ved godt, at det de sidste par år ikke altid har været lige sjovt at krydse Fyn, fordi man på sin tur er blevet mødt af vejarbejde en eller flere gange på turen. Det har heller ikke altid været sjovt at være nabo til så stort et projekt, fordi vi måske har rodet på jeres grund eller har støjet eller støvet, men det er nu slut. Bortset fra opsætning af nogle støjskærme, så er vi færdige med at være i vejen for trafikanterne og med at støje og genere naboerne, så tusind tak for samarbejdet og tålmodigheden med os.
Vejdirektør Jens Holmboe takker også entreprenøren M. J. Eriksson for et godt samarbejde, som har gjort, at man er kommet i mål med projektet til tiden og indenfor det afsatte projekt.
Læs mere om projektet.
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Spærringen af til- og frakørsel i sydgående retning ved Horsens C <56b> forlænges2.2.2026 14:36:01 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter i sydgående retning, som skal til eller fra E45 Østjyske Motorvej ved Horsens C <56b>, skal benytte alternative ruter frem til den 13. marts 2026.
Risiko for tæt trafik ved vinterferiens start2.2.2026 11:02:01 CET | Pressemeddelelse
Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra trafik på vejene den 6. februar. Vejdirektoratet opfordrer trafikanterne til at holde øje med både trafikken og vejrudsigten og til at være opmærksomme på, at vejene kan være glatte.
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri under Marselis Boulevard i Aarhus2.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under en af de mest trafikerede indfaldsveje til Aarhus by - Marselis Boulevard.
Kom til nabomøde og mød Vejdirektoratet i forbindelse med motorvejen fra Klode Mølle til Løvel29.1.2026 09:14:38 CET | Pressemeddelelse
Efter Folketingets vedtagelse af anlægsloven for Midtjyske Motorvej fra Klode Mølle til Løvel ønsker Vejdirektoratet at indgå i tæt dialog med særligt de borgere, som bliver direkte berørte af den kommende motorvej. Derfor afholdes tre nabomøder i februar og marts.
Kom til informationsmøde om nye støjskærme langs Helsingørmotorvejen i Gentofte27.1.2026 08:32:03 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal etablere nye støjskærme langs Helsingørmotorvejen ved Kildegårds Plads i Gentofte Kommune. Nu inviteres naboer og borgere til et informationsmøde om projektet. Mødet bliver afholdt på Gentofte Rådhus torsdag den 5. februar kl. 17.00-18.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

