Sydbank A/S

Sydbank indleder skift af administrerende direktør

Del

Karen Frøsig har meddelt Sydbanks bestyrelse, at hun ønsker at gå på pension i løbet af 2024.

Karen Frøsig har været i Sydbank siden 1994. Først som chefjurist og siden 2008 som medlem af direktionen. Siden 2010 har hun været administrerende direktør.

Bestyrelsen har derfor arbejdet med at finde en afløser, og denne er nu fundet. Den kommende administrerende direktør tiltræder i Sydbank den 1. april 2024 som bankdirektør med henblik på at overtage posten som administrerende direktør efter en overgangsperiode frem til 31. juli 2024, hvor Karen Frøsig fratræder.

”I Sydbank siger vi, at dygtighed og relationer skaber værdi. Det har været vores ledestjerne længe, og jeg er så glad og stolt over at se, hvor stærk en bank vi har bygget på det fundament. Jeg glæder mig over at overlevere så veldrevet en bank,” siger administrerende direktør Karen Frøsig.

Sydbanks bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen siger:

”Det er et langt, tæt og godt samarbejde med Karen Frøsig, der slutter næste år. Gennem mange forandringer og udfordringer har Karen Frøsig i alle 13 år sikkert ledet Sydbank til at blive den stærke bank, den er i dag. Sydbank er i dag i absolut topform, og blandt de allerbedst performende banker i Danmark. Det er vi stolte af, og på bestyrelsens vegne vil jeg takke Karen Frøsig for den store og professionelle indsats, hun i hele perioden har ydet for banken.”

Bankdirektør Bjarne Larsen og bankdirektør Jørn Adam Møller fortsætter uændret i direktionen.

Navnet på den kommende administrerende direktør vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Om Sydbank

  • Sydbank er bank for rygraden af dansk erhvervsliv og for de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning i Danmark og i Nordtyskland
  • Med 2.100 engagerede medarbejdere organiseret i 13 områder og 55 filialer er Sydbank stor nok til at være dygtig og lille nok til at være nærværende
  • Sydbank er en hurtig og effektiv bank, hvis kendetegn er at skabe værdi gennem dygtighed og lange tætte relationer.

Om Sydbank

Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Sydbank - Danmarks Erhvervsbank

Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye