GF Forsikring ruster sig til ny strategi fra 2024
29.9.2023 08:15:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
ORGANISATIONSÆNDRING: Med en ambitiøs femårig strategi vil det medlemsejede GF Forsikring styrke sin position både på privat- og erhvervsmarkedet. For at ruste sig til strategien gennemfører selskabet fra næste uge en organisationsændring

GF Forsikring har netop rundet 350.000 medlemmer og vil have flere endnu. Konkret har selskabet sat et ambitiøst mål om at nå en portefølje på 4,5 mia. kroner i 2028. Det er et mål, der stiller krav til organisationen.
- Hele forsikringsmarkedet er i bevægelse, og vores nye forretningsstrategi skal styrke os og fastholde GF Forsikrings position som det foretrukne medlemsejede alternativ på markedet. Det kræver investeringer på både privat- og erhvervsområdet og et øget fokus på digitalisering, data og forretningsudvikling. Det er den opgave, vi står overfor, og som vores organisation skal løfte fra 1. januar 2024 og de kommende fem år, siger adm. direktør i GF Forsikring, Mark Palmberg.
Med den nye organisation bliver ledelsen styrket med fem vicedirektører, der sammen med den kommercielle direktør, Martin Høj, og Mark Palmberg vil stå i spidsen for GF Forsikring.
De fem vicedirektørområder er:
GF Privat, som har ansvaret fra alt lige fra nye produkter til salgsaktivering og kampagner. Det bliver Maiken Luvin, der får ansvaret for at cementere GF’s position på privatmarkedet.
GF Erhverv, som har ansvaret for hele GF Forsikrings erhvervsforretning. Det bliver GF’s nytiltrådte erhvervsdirektør, der skal fortsætte opbygningen af GF Forsikrings erhvervsforretning.
Digitalisering, Data & Forretningsudvikling, som har ansvaret for det videre arbejde med GF Forsikrings agile udvikling. Det bliver den nuværende it-direktør Steen Salling, der får ansvaret for dette område.
Forretningsdrift, som samler områderne økonomi, investering, bæredygtighed, skadehjælp og strategikontor. Vicedirektørstillingen for dette område er endnu ikke besat.
Stab, som samler stabsfunktionerne: jura, risikostyring, compliance, cybersikkerhed og bestyrelses- & direktionssekretariatet. På posten træder Bjarne Toftlund midlertidigt ind som vicedirektør.
Organisationsændringen medfører samtidig, at flere af de underliggende afdelinger får nye navne og ansvarsområder.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus GadeKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikations- og presseansvarlig
Billeder



Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Danskerne planlægger sommerferien allerede nu – men mange begår forsikringsfejl27.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er rift om flysæderne til danskernes foretrukne sommerdestinationer, men når danskerne checker ind i lufthavnen, er det ofte med for mange eller forkerte rejseforsikringer. Det kan koste dyrt, lyder det fra GF Forsikring.
Tøvejr i sigte: Smeltevandet kan give problemer, advarer GF Forsikring12.1.2026 11:39:25 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring giver gode råd til hus- og bilejere, når sne afløses af vand.
Fra piccoline til erhvervspioner: Lene Panch markerer 40 år i GF Forsikring2.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
MUNKEBO: Lene Panch ser tilbage på 40 års tro tjeneste i GF Forsikring, hvor kolleger, arbejdskulturen og fællesskabet har været drivkraften gennem hele karrieren. Og, nå ja, så var hun blandt de første medarbejdere i GF’s erhvervssatsning.
Gør hjemmet klar til julen: Flere danskere oplever indbrud i årets sidste måneder18.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Juletiden er højsæson for ubudne gæster i hjemmet, og i Danmark er antallet af anmeldte indbrud i årets sidste måneder steget med 1,6 procent fra 2023 til 2024. Ifølge GF Forsikring skal der dog ganske lidt til for at gøre dit hjem utiltalende for tyve, mens du er bortrejst i juledagene.
GF Nordvest i Holstebro har vokseværk15.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
HOLSTEBRO: GF Forsikrings lokale kontor i Holstebro er vokset ud af de nuværende rammer på Viborgvej 41A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum