Helene Probst ny lægefaglig direktør i Danske Regioner
28.9.2023 15:55:12 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
En enig bestyrelse for Danske Regioner har i dag besluttet, at Helene Probst pr. 1. november ansættes som ny lægefaglig direktør i Danske Regioner.
Helene Probst har et særdeles bredt kendskab til sundhedsområdet, blandt andet i kraft af flere stillinger i Sundhedsstyrelsen - senest fra 2020 til 2023 som vicedirektør. Efter Sundhedsstyrelsen var Helene ansat som lægefaglig direktør i Region Midtjylland og derefter som konsulent på Rigshospitalet.
- Det er en stor gevinst for Danske Regioner, at Helene bliver vores nye lægefaglige direktør. Jeg er sikker på, at vi – og dermed regionerne og i sidste ende patienterne – får enorm gavn af Helenes meget store erfaring med at arbejde i rummet mellem politik, administration og faglighed. Og så har Helene et imponerende netværk, som også vil komme os til gavn, siger administrerende direktør i Danske Regioner, Adam Wolf.
Under COVID-19 epidemien var Helene Probst repræsentant i Sundhedsstyrelsens Epidemi-kommission, og hun var ansvarlig for de faglige retningslinjer og den borgerrettede kommunikation. Endelig var Helene fra 2021-22 formand for følgegruppen, der udarbejdede det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien.
- Det er åbenlyst, at der er mange udfordringer for sundhedsvæsenet de kommende år, og regionerne spiller en helt afgørende rolle. Jeg glæder mig til at være med til at udvikle sundhedsvæsnet og til at bidrage til, at borgerne kan have tillid til, at de får den bedst mulige behandling, siger Helene Probst.
Stillingen er blevet ledig i lyset af, at Danske Regioners tidligere sundhedsfaglige direktør, Erik Jylling, har fået nyt job som lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regioner og praktiserende læger har aftalt overenskomst for 202630.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Parterne er enige om en overenskomst uden øvre økonomiramme for 2026. Dermed er der sikret plads til alle nye praktiserende læger i det kommende år.
Ny aftale for psykologbehandling: Fokus på bedre adgang for borgere, høj kvalitet i psykologpraksis og bedre forløb29.1.2026 19:58:38 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop indgået en ny aftale, der skal bidrage til kortere ventetider og sikre, at flere får adgang til psykologbehandling. Samtidig styrkes kvalitetsarbejdet i psykologpraksis.
Grønne Hospitaler er kommet godt fra start28.1.2026 06:14:38 CET | Pressemeddelelse
To år efter lanceringen af den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler er der skabt en lang række konkrete tiltag, som skal sænke CO2-udledningerne fra de danske hospitaler. Samtidig har det vist, hvor vigtigt det er, at regionerne arbejder tæt sammen om den store opgave.
Nye nøgletal: Flere læger, sygeplejersker og socialrådgivere i hårdt presset psykiatri19.12.2025 10:15:04 CET | Pressemeddelelse
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er fortsat stigende, og regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Regionerne er dog lykkedes med at ansætte mere personale, og det er forudsætningen for bedring.
Regioner og praktiserende læger genoptager forhandlingerne16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner og PLO vil i januar genoptage forhandlingerne om en etårig overenskomst for 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
