Dyrenes Beskyttelse: Der skal være plads til 180 ulve om ti år
Der kan være op mod 180 ulve i Danmark om ti år, viser en fremskrivning af bestanden. Det er glædeligt, men understreger også behovet for sikring af husdyrene, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse
Hvis de danske ulve formerer sig som i Tyskland, kan der være op til 50 voksne ulve herhjemme om tre år; og 180 i 2033. Det fremgår af et notat, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – har lavet for Miljøstyrelsen. Det glæder Dyrenes Beskyttelse.
”Det er virkelig glædeligt med flere af de naturligt forekommende toprovdyr. Ulvebestanden i Danmark er nu selvopretholdende. Det øger biodiversiteten og bidrager forhåbentlig på sigt til opretholdelse af ulvebestanden på det centraleuropæiske lavland,” siger biolog hos Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen
I dag er der 30 unge eller voksne ulve, samt mellem 14 og 20 hvalpe. Det er dog langt fra sikkert, at bestanden af ulve vokser så kraftigt. Hvis bestanden kun vokser lige så hurtigt som i Skandinavien vil der først være voksne 50 ulve herhjemme mellem 2027 og 2029, afhængigt af hvor velegnede områderne i Jylland viser sig at være for ulve. ”Biologisk set har Danmark levegrundlag til mellem to og seks gange så mange ulve som nu,” konkluderer forskerne ved DCE.
Godt med støtte til ulvehegn
Den største barriere for en større bestand af ulve i Danmark har ind til nu været krybskytteri. I perioden mellem 2012 og 2019 har den årlige dødelighed blandt ulvene i Danmark været på 46 procent. Kun én ulv er registreret omkommet i trafikken i Danmark, og den høje dødelighed tilskrives fortrinsvis ”ulovlig efterstræbelse”, som det hedder i rapporten.
”Der hersker dog stor usikkerhed omkring den fremtidige udvikling pga. den fremtidige dødelighed, som før 2020 var højere end niveauet for, at ulvebestanden kan være selvopretholdende,” skriver forskerne.
Antallet af individer og ynglepar i Danmark har været stigende siden 2020. Derfor er Dyrenes Beskyttelse også optimistiske og fremhæver, at SVM-regeringen har afsat 20,2 mio. kr. ekstra i perioden 2024-2027 til at forbedre ulveindsatsen. Regeringen lægger op til at udvide den nuværende tilskudsordning for ulvehegn, så hele Jylland bliver omfattet.
”Der er plads til alle, så lad nu ulvene være. De udfordringer, en ulvebestand kan give i forhold til husdyr, kan håndteres med ulvesikre hegn,” siger Michael Carlsen.
Der har ikke været registreret et angreb på husdyr bag ulvesikrerede hegn i Danmark.
De første ulve blev registreret herhjemme i 2012. De mest egnede levesteder for ulve er hovedsageligt placeret i det vestlige og centrale Jylland, Østhimmerland, Djursland, Thy og Vendsyssel. Der er ikke udsigt til permanente ulveflokke uden for Jylland.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Organisationer i opråb: Stenbideren skal fredes nu27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i streg anbefaler DTU Aqua, at fiskeriet efter stenbidere stoppes. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og WWF står samlet om at kræve, at fødevareministeren i år følger anbefalingen, så de truede danske bestande får en chance for at genetablere sig.
Regeringen dropper besparelser på dyrepolitiet efter massivt pres22.11.2024 10:34:23 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at regeringen har valgt at trække de planlagte besparelser på dyrepolitiet tilbage. Det står klart efter, at regeringen sammen med SF og Radikale Venstre har præsenteret finansloven for 2025.
Hunde overdraget til dyreinternat for sidste gang21.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fem hunde er overdraget til Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. Hundene kommer fra et hjem, hvor organisationen tidligere har overtaget hunde fra, men da den tidligere ejer nu er på plejehjem, kommer der ikke flere hunde fra dette hjem.
Pas på hundepoterne, når vejene saltes20.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunde. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen.
Politikere har svigtet dyrene i landbruget med “historiske” aftaler18.11.2024 10:22:28 CET | Pressemeddelelse
2024 kunne have været året, hvor danske politikere tog et opgør med industrilandbruget og satte en ny retning for dyrene i landbruget. I stedet har de med Grøn Trepart-aftalen endnu engang bøjet sig for landbrugets tunge interesser. Det er et svigt af dyrene, mener Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum