Justitsministeren tager første spadestik til landets største fængsel
28.9.2023 14:31:04 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Sdr. Omme Fængsel udvides med 200 ekstra pladser, så det samlet får 422 pladser og dermed bliver landets største fængsel for afsonere.

Mandag den 2. oktober tager justitsminister Peter Hummelgaard første spadestik, når udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel officielt går i gang.
Sdr. Omme Fængsel er i dag et åbent fængsel med 222 pladser, men som en del af kriminalforsorgens flerårsaftale 2022-25 blev aftalepartierne enige om at etablere 200 nye pladser i fængslet. Den samlede kapacitet bliver dermed 422 pladser, hvilket gør det til landets største fængsel for afsonere.
Justitsminister Peter Hummelgaard glæder sig over de kommende 200 ekstra fængselspladser – men understreger, at det ikke kan stå alene:
- Vi har hårdt brug for både flere fængselspladser og flere fængselsbetjente i Danmark. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan begynde arbejdet med at udvide Sdr. Omme Fængsel med 200 ekstra fængselspladser – det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det falder på et tørt sted. Men det kan ikke stå alene. Vi arbejder fortsat på højtryk for at lette presset på de danske fængsler landet over, både ved at sikre fængselspladser og flere kolleger til vores dygtige fængselsbetjente, der yder en kæmpe indsats i en presset tid, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
De 200 nye pladser er fleksible pladser. Det vil sige, at de som udgangspunkt er lukkede fængselspladser, men også kan ombygges til arrestpladser eller anvendes som åbne fængselspladser, hvis der opstår et særligt behov.
Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, glæder sig over udvidelsen, og understreger også behovet for at øge den samlede bemanding i kriminalforsorgen for at håndtere det stigende belæg.
- Vi arbejder sideløbende med at øge både kapaciteten og bemandingen for at få kriminalforsorgen tilbage i balance. Med udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel sikrer vi et markant løft af kapaciteten, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank (V), ser frem til, at de nye pladser er i drift:
- Jeg ser frem til, at vi i Sdr. Omme tager det første spadestik til Danmarks største fængsel. Samtidig glæder jeg mig til at takke fængslets medarbejdere for deres store indsats i det daglige. Jeg ved, at de er særligt optaget af relationen til de indsatte, og at hverdagen i fængslet skal ligne hverdagen uden for mest muligt. Det betyder blandt andet, at de indsatte er beskæftiget i løbet af dagen med enten arbejde, ud-dannelse eller behandling, og det tror jeg er en vigtig del i at blive klar til at kunne begå sig uden for fængslet, siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.
Pladserne forventes idriftsat ultimo 2025.
Sdr. Omme Fængsel består i dag af en bygningsmasse på cirka 28.000 kvadratmeter. Udvidelsen betyder yderligere 19.000 kvadratmeter og vil bestå af bygninger med celler samt dertilhørende beskæftigelsesbygning med værksted og skole samt en købmand. Der skal desuden opføres idrætshal samt et fælleshus til sociale formål. Udvidelsen sker i tilknytning til det eksisterende fængsel og dermed på egen matrikel.
Programmet for mandag den 2. oktober er som følger:
- Kl. 13.00: Pressen er velkommen.
- Kl. 13.15-13.20: Ankomst til telt ved administrationsbygningen i Sdr. Omme Fængsel.
- Kl. 13.20-13.45: Taler v. justitsminister Peter Hummelgaard, direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen og borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.
- Kl. 13.50: Første spadestik.
- Kl. 13.55: Mulighed for interviews.
Tilmelding til arrangementet skal ske på presse@krfo.dk.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
219 års fængselsstraf overført til afsoning i udlandet28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange års fængselsstraf blev i 2025 flyttet fra danske til udenlandske fængsler. 43 udenlandske afsonere er blevet overført til deres hjemlande, hvor de skal afsone resten af deres domme. De har tilsammen 219 års fængselsstraf tilbage af afsoningen, og det giver tiltrængt plads i danske fængsler.
Justitsministeren åbner Danmarks største fængsel7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udvidelsen af 200 nye pladser bliver Sdr. Omme Fængsel landets største fængsel for afsonere med i alt 422 pladser.
Rekordmange vil være fængselsbetjent5.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det største antal uniformerede elever på et enkelt optag i nyere tid sætter sig i dag på skolebænken i Danmarks Fængsler.
Fængselsbetjente fra Kosovo fejrer afslutning af uddannelse i Danmark15.12.2025 12:15:10 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 15. december 2025 overværede justitsminister Peter Hummelgaard overrækkelsen af diplomer til 15 fængselsbetjente fra Kosovo, der har gennemført uddannelse i dansk fængselspraksis.
35 millioner kroner på vej til uniformerede medarbejdere i Danmarks Fængsler2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet er enige om en ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejderne på 35 millioner kroner. Aftalen udmønter en del af den fastholdelsespakke på 100 millioner kroner, som blev aftalt i strafreformen af et bredt politisk flertal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum