Kulturnatten 2023: Tag på rumrejse i DI
25.9.2023 12:23:30 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Vær med, når Dansk Industri tager dig med til det ydre rum til årets Kulturnat, hvor du kan prøve et væld af rumrelaterede aktiviteter for både store og små. Gå på opdagelse i vores rumudstilling, bliv klogere på dansk rumindustri, lav rumraketter med Emma fra Kreabix på Ramasjang, byg selvlysende marsmænd med Plus-Plus, spis Astronaut-is og gå på oplevelse i rummet med Experimentarium.

Oplev rumstationen, der er Andreas Mogensens hjem i et halvt år, og dyk ned i, hvad danske virksomheder har udviklet til rumrejsen, samtidig med at du bliver klogere på dansk rumteknologi i DI’s rumudstilling til Kulturnatten 2023.
Oplev DI indefra og se ud over Rådhuspladsen, når du bliver vist rundt i bygningen, skyd efter meteorer i vores arkadespilafdeling, eller tag med et erfarent hold astronauter på en virtuel rummission, hvor du rejser gennem rummet og ser jorden, som du aldrig har set den før med Khora, et prisvindende Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) produktionsstudie i København, der sammen med en række andre danske virksomheder glæder sig til at byde indenfor hos Dansk Industri til en Kulturnat om rummet.
Raketter med Ramasjang og rumforsøg med Experimentarium
Til Kulturnatten får DI også besøg af Emma – vært på Kreabix på DR Ramasjang. Sammen med Emma kan du lave sjove marsmænd, glimmerskinnende rumraketter eller superhurtige rumskibe - alt imens du får tips, tricks og gode råd fra Emma.
Experimentariums rumeksperter står klar med finurlige forsøg, der blandt andet viser, hvordan man bliver sendt ud i rummet, og hvad der egentlig vil ske, hvis man forlader rumstationen. Børn, unge og voksne kan også bygge løs med Plus-Plus, og opleve deres egne seje rum-kreationer lyse i mørke, når vi står klar med UV-lys. Med Coding Pirates kan du styre robotter i et månelandskab, og lave din egen rum-musik med Strøm til Børn, ligesom du med Astralis kan game løs.
Besøg rumstationen ISS, drik filtreret vand og prøv en rumcykel
Har du nogensinde funderet over, hvordan udsigten ser ud fra Den Internationale Rumstation ISS? Så besøg DI og Terma på Kulturnatten, hvor du kan få syn for sagen ved hjælp af VR briller. Og hvad med en cykeltur nu du er der? Danish Aerospace Company A/S medbringer nemlig deres nyeste rumcykel, FERGO, samt VR-udstyr til cyklen – det samme slags udstyr, som Andreas Mogensen skal teste på ISS.
Du kan også prøve at drikke filtreret vand fra Aquaporin, den samme teknologi som Andreas Mogensen har med i rummet, og som blandt andet kan gøre urin og sved til drikkevand.
Dét og meget mere kan opleves i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København til Kulturnatten fredag den 13. oktober kl. 18.00 – 23.00. Alle besøgende er velkommen med Kulturnatspas.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås chefkonsulent Charlotte Frost, tlf. 2986 3700, e-mail chfr@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI om Socialdemokratiets folkeskoleudspil: - Vi skylder eleverne at gøre det bedre4.2.2026 19:50:27 CET | Pressemeddelelse
En sænkelse af klasseloftet er ikke den rette vej at gå, mener Dansk Industri, der kalder Socialdemokratiets nye folkeskoleudspil sympatisk, men ”alt for rigidt”.
CCUS-Alliancen: Positivt med to bud på CO₂-fangst og -lagring i Danmark4.2.2026 16:19:53 CET | Pressemeddelelse
Det er positivt for udviklingen af CO₂-fangst og -lagring i Danmark, at to bydere har valgt at søge CCS-puljen. I de kommende måneder skal Energistyrelsen vurdere ansøgningerne og give endeligt svar i april.
DI: Stærke perspektiver for CO₂-fangst og -lagring i Danmark4.2.2026 15:37:28 CET | Pressemeddelelse
To bydere har afgivet bud i CCS-puljen. Det er vigtigt for udviklingen af CO₂-fangst og -lagring i Danmark. Nu skal Energistyrelsen vurdere ansøgningerne frem mod en endelig afgørelse i april.
Nyt brancheforum skal give de kriminelle i byggeriet kamp til stregen4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt brancheforum vil 3F’s Byggegruppe og DI Byggeri nu tage et livtag med de kriminelle kræfter i branchen.
DI: Små virksomheder sakker bagud digitalt – store virksomheder driver it-boomet i 20263.2.2026 15:50:49 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder forventer at skrue markant op for investeringerne i it og digital teknologi i 2026. Men udviklingen er skævt fordelt: De store virksomheder øger investeringerne, mens de små og mellemstore virksomheder tværtimod holder igen og risikerer at sakke yderligere bagud digitalt. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), som bygger på svar fra næsten 550 virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum