Kan Danmarks dybeste sø opvarme vores hjem?
Det kan betale sig at udnytte varmen i Furesøen, viser en rapport fra Rambøll. Nu vil Forsyningsselskaberne Vestforbrænding og Norfors sammen med Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk undersøge, om der kan etableres et anlæg, som også lever op til miljøkravene.

Den aktuelle situation med krig og stigende energipriser har medført et øget behov for at se nærmere på muligheden af at tilføre det voksende fjernvarmenet mere bæredygtig energi.
Derfor besluttede de tre kommuner rundt om Furesøen, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø i august 2022 sammen med Forsyningsselskaberne Vestforbrænding og Norfors med et forprojekt at undersøge muligheden for at etablere et varmegenvindingsanlæg i Furesøen. Tanken om genvinding af varme fra Furesøen er ikke ny, men af forskellige årsager, blandt andet skrappe natur- og miljøkrav, er ideen tidligere opgivet, inden man er nået ret langt.
Rapporten konkluderer, at der er en fornuftig business-case, og at det bør være muligt at finde en plads tæt ved søen til etablering af en vekslerbygning. Nu skal det undersøges, om der kan etableres et anlæg, som også lever op til de skrappe miljøkrav.
Court Møller, Formand for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune, siger:
"De 3 kommuner er enige om, at det er en god ide at udnytte energien i Furesøen til fjernvarme. I dag hænger fjernvarmesystemet sammen, så uanset hvor vandet trækkes i land vil alle fjernvarmeforbrugere få gavn af denne mulighed for stabil bæredygtig energi."
Furesøen giver nogle unikke betingelser for udnyttelse af søvarme. Først og fremmest gør søens dybde, at vandet i de dybereliggende dele af søen har en konstant temperatur på mellem 40 – 100. Samtidig er et søvarmeanlæg et anlæg der, i modsætning til store varmepumper, solcelleparker og vindmølle, ikke fylder ret meget i landskabet.
Richard Sandbæk, Formand for Teknikudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune,, siger:
"I forhold til de landbaserede alternativer som vindmøller, solcelleparker og store luft/vand varmepumper sætter et varmegenvindingsanlæg i Furesøen et meget lille fysisk aftryk. En landbaseret vekslerbygning skal støjdæmpes effektivt og udformes på en måde, så det passer til omgivelserne. Det er vigtigt, at der sker en grundig involvering af borgere og særligt berørte naboer i forbindelse med et eventuelt projekt."
Forprojektet giver ikke noget svar på, om natur- og miljømyndighederne kan godkende et varmegenvindingsprojekt. Her skal der gås et spadestik dybere. De 3 kommuner og Vestforbrænding ønsker derfor at forsætte arbejdet fra forprojektet i en fase 2, hvor de natur- og miljømæssige påvirkninger skal afdækkes. Målet skal være at få belyst de konsekvenser driften af anlægget kan få på søen, og samtidig forsøge at tilpasse anlægget, så disse konsekvenser undgås. Til det formål ønsker Styregruppen at tage en tidlig dialog med relevante myndigheder og samtidig inddrage vidensinstitutioner i udviklingen af teknologier, så der måske kan afdækkes synergier, der kan nedbringe den samlede påvirkning af søen.
Lene Munch-Petersen, Formand for Natur- og Klimaudvalget i Furesø Kommune, siger:
"Vi er med projektet meget opmærksomme på, at tilstanden i søen ikke må forringes. Med prioritering af dette miljøaspekt er vores intention, at vi med projektet kan finde løsninger, der ikke bare fastholder status quo, men faktisk forbedrer søens natur- og miljøtilstand. Jeg vil gerne takke den lokale Furesøborger, Henrik Lynghus for i sin tid at være kommet med ideen. Det er den, vi er gået videre med."
Per Wulff, Områdechef Grøn Varmeforsyning, Vestforbrænding, siger:
"Vi er glade for det samarbejde, der er omkring dette projekt, hvor det er klart, at den politiske opbakning betyder rigtig meget. Vi ved, at det vil kræve en ekstra indsats fra vores side at opnå de nødvendige natur- og miljøtilladelser, men den indsats er vi også indstillet på at yde for at komme tættere på at sikre at den grønne omstilling kan komme i mål."
Kontakter
Court MøllerFormand for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune
Tlf:7268 1090Richard SandbækFormand for Teknikudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:3014 3963Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Gordon Kofod IsbergMiljøkonsulent Vestforbrændingen
Tlf:2480 5164GKOI@vestfor.dkCarsten SølystMiljømedarbejder Furesø Kommune
Tlf:7216 4258csl3@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Overvældende interesse for Furesø Kulturskoles Kulturpakker28.11.2025 10:02:09 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole lancerede før sommeren det nye koncept Kulturpakker med tilbud til kommunens daginstitutioner og skoler. Interessen har været overvældende. Nu er de første workshops godt i gang.
Furesø Kommune har sendt sms til alle, der kan stemme til kommunalvalget17.11.2025 13:47:53 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der kommunal- og regionsrådsvalg. For at oplyse alle om valget, har alle stemmeberettigede Furesø-borgere fået tilsendt en sms mellem torsdag og søndag.
Valgbussen besøger Kirke Værløse, Gedevasevang og flere almene boligområder6.11.2025 09:53:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 13. november stopper valgbussen ved Netto i Kirke Værløse, Gedevasevang, Ungekulturhuset og almene boligområder.
Skattejagt i Hareskoven med Nordsjællands politi blev en stor succes29.10.2025 13:33:07 CET | Pressemeddelelse
I efterårsferien havde Furesø Kommune i samarbejde med Nordsjællands Politi tilrettelagt en skattejagt i Hareskoven for børn og deres familier. Cirka 200 deltog.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:35:47 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 31. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



