TV 2 News giver dagens største historier en kærlig behandling med nyt aftenformat
25.9.2023 08:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Der er hentet inspiration fra populære podcast og internationale nyhedsformater, og værterne skal have noget på hjerte og være mere personlige, når TV 2s nye aftensatsning, 'Newsroom', får premiere onsdag 4. oktober.

TV 2 udvider sit nyhedstilbud om aftenen og styrker livepositionen på streaming med et nyt fast format 'Newsroom', der bliver sendt live fra klokken 22 til 23.
Ambitionen med 'Newsroom' er at behandle dagens vigtigste nyhedshistorier i berigende selskab og fortælle dem med et nyt og originalt perspektiv.
- Vi skal udvikle og forny nyhedstilbud, der passer ind i danskernes døgnrytme. Når du står op om morgenen med TV 2 News, bliver du hurtigt opdateret. Om aftenen vil du have tempoet ned og blive klogere på dagens største historier med nye indsigter fortalt på en original måde. Det er målet med 'Newsroom', hvor værterne får en ny rolle og træder tydeligere frem, siger Anne Mette Svane, chefredaktør på TV 2 News.
Fire skiftende værter i 'Newsroom'
Cecilie Beck, Miriam Zesler, Troels Mylenberg og Søren Lippert står skiftevis i spidsen som værter for 'Newsroom', som varer en time, og sendes fra mandag til torsdag fra klokken 22 til 23 på TV 2 News og TV 2 Play, mens TV 2s seere bydes indenfor klokken 22.20 efter nyhederne fra regionerne.
- Seerne kommer til at opleve værterne på en ny måde, fordi de har noget på hjerte og tager dagens største historier under kærlig behandling. De får mere tid til at komme i dybden med deres interview og få flere nuancer og perspektiver frem, siger Anne Mette Svane og understreger, at 'Newsroom' altid er klar til at gå i breaking, hvis der kommer en markant nyhedsudvikling om aftenen.

- Vi tager enkelte historier og fortæller dem med alt, hvad vi har i kroppen af nysgerrighed, journalistisk nerve og engagement. På den måde har jeg ret store forventninger til 'Newsroom'. Man kan sige, jeg har savnet dette program, fordi det er det, jeg selv vil se, siger Søren Lippert.
- Det bliver mere personligt, at vi kan få lov til at undre os sammen med seerne. At man ikke er en ren nyhedsmaskine, men at vi simpelthen også er personlige og på den måde kan vise seerne og brugerne, hvorfor et emne er interessant, og hvorfor du bør interessere dig for det, siger Miriam Zesler.
Selvom værterne engagerer sig mere og bruger mere af sig selv i 'Newsroom', er det ikke ensbetydende med, at de kommer til at farve indholdet med deres egne meninger. Tværtimod.
- Det er fuldstændig uinteressant for andre end mig, hvad jeg måtte mene om et givent emne. Men det, der ikke er uinteressant, er, hvordan jeg med min erfaring og viden ser på samfundet og tænker: 'Det dér er mærkeligt. Det vil jeg gerne blive klogere på'. Det deler jeg med hundredtusindvis af danskere, som også sidder og siger: 'Det er egentlig mærkeligt'. Jeg har så det privilegie, at jeg møder hovedpersonerne og magthaverne, og kan stille dem spørgsmål, forklarer Søren Lippert.
TV 2 News som stærkeste nyhedsbrand
TV 2 Nyhederne er i gang med store forandringer, fordi seerne i stigende grad streamer nyheder.
Derfor rykker alle nyhedsudsendelser ind under TV 2 News som stærkeste nyhedsbrand og som en samlet tv-afdeling. Forandringerne betyder også, at TV 2 News i starten af oktober flytter til Odense og sender om aftenen, mens morgen, dag og News-magasiner fortsat sendes fra København.
De store nyhedsudsendelser på TV 2 får også et nyt navn fra mandag 2. oktober.
18 nyhederne bliver til 18 News, 19 Nyhederne til 19 News og 21.30 Nyhederne til 21.30 News.
Sporten bliver en fast del af nyhedsudsendelserne i 17 News, 18 News og 21.30 News og kommer dermed ud til langt flere seere på TV 2 og TV 2 Play. Ændringerne betyder, at Sporten ikke længere vil have en selvstændig udsendelse klokken 22.10 på TV 2.
- Vi er hamrende stolte af, at vores sportsnyhedsformidling rykker stort ind i aftenfladen i Danmarks stærkeste nyhedsplatform på TV 2 News. Vi glæder os i den grad til at bringe alle de relevante historier, kritisk og med kærlighed, til danskerne. Især med Superligaen som seneste udvidelse af en flot portefølje af premium-rettigheder bliver det endnu vigtigere, at sporten er til stede i danskernes hverdag med de vigtigste billeder og interview, siger chefredaktør Kristian Josefsen, TV 2 Sporten.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder, sport og dokumentar
Billeder





TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Ny Stein Bagger-serie tegner portræt af en af landets mest kendte svindlere3.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når TV 2s nye dokudramaserie 'Stein Bagger og grådighedens ansigter' ruller over skærmen, medvirker både skuespillere og virkelige personer fra den historiske svindelsag i en eksperimenterende blanding af fakta og fiktion.
Ny TV 2-dramaserie om dronning Margrethe på vej til danskerne21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Se de første billeder fra serien, der forventes at få premiere i 2027
Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegnede det danske streamingmarked i 202513.1.2026 08:01:48 CET | Pressemeddelelse
I 2025 står public service-indhold stærkt på det danske streamingmarked med 55 procent af forbruget. Danskerne samles fortsat om fælles seeroplevelser, hvor over 120 programmer når millionpublikum. Samtidig aftager væksten i streamingmarkedet efter rekordåret 2024.
Fra Wilbek til Gidsel - vejen til verdens bedste håndboldhold12.1.2026 10:00:03 CET | Pressemeddelelse
For første gang mødes legender fra tre generationer og fortæller, hvordan de danske håndboldherrer blev verdens bedste. Det sker i sportsdokumentaren 'De gyldne generationer', som har premiere lige før EM i Danmark - tirsdag 13. januar på TV 2 Play og TV 2.
TV 2 tager sag om udlevering af journalisters SMS'er til Strasbourg13.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kilder skal også fremadrettet trygt kunne henvende sig til medier i fortrolighed. Det er en helt afgørende forudsætning for pressens frie og uafhængige rolle i demokratiet. Derfor forsøger TV 2 at få sagen prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum