Laura og Johan fra Furesø skal til bal på slottet
21.9.2023 16:10:13 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
To unge Furesø-borgere er udvalgt til at deltage i prins Christians 18-års fødselsdag på grund af deres store engagement i ungekulturen i Furesø Kommune.

I anledningen af H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag afholder kongehuset et gallataffel på Christiansborg Slot, hvor to 18-årige fra hver kommune kan deltage. I Furesø valgte Furesø Ungepanel to unge.
Furesø Ungepanel valgte unge
”I Furesø Kommune er ungeinddragelse en af vores mærkesager. Derfor har vi valgt, at Furesø Ungepanel skulle beslutte, hvem der skulle afsted. De er involveret i mange politiske beslutningsprocesser, og deres gode inputs medvirker til, at vi løbende får indsigt i unges liv og ønsker. På den måde skaber vi et fundament for en attraktiv ungekommune nu og i fremtiden,” siger Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A).
Furesø Ungepanel ser det som en tillidserklæring, at de har fået til opgave at udvælge de to unge.
"I Furesø Ungepanel har vi i flere år arbejdet på at sikre unges demokratiske indflydelse og styrket fællesskaber mellem unge i kommunen. Vi ser det som en stor påskønnelse fra kommunen, at vi fik lov til at beslutte hvem, der skulle afsted”, siger Esther Ljørring Toldam fra Furesø Ungepanel.
Furesø Ungepanel har indstillet, stemt og udvalgt Johan Binderup Hilleberg og Laura Normann Christiansen, som begge er 18 år. De er blandt andet udvalgt på baggrund af deres kendskab til Furesø Kommune, deres store sociale og frivillige engagement og deres aktive deltagelse i kulturprojekter.
Laura bor i Værløse og lægger mange frivilligtimer i Ungekulturhuset. Hun er ansvarlig for lydstudiet og er involveret i forskellige aktiviteter bl.a. Suburban Grrls, der fokuserer på at få flere unge kvinder ind i musikbranchen. Hun synger selv og skriver egne tekster i Ungekulturhusets lydstudie. Hun er også med til at planlægge Rå Festival, som sidste år tiltrak 500 unge og er en kulturfestival af unge for unge fyldt med workshops, musik, kunst og kreativitet. Laura er også optaget af dyrevelfærd og bæredygtighed og deltager i klimaaktiviteter i Ungekulturhuset.
"Det er så surrealistisk, at det ikke føles virkeligt. Det er som om, man optræder i en roman eller film. Jeg kan stadig ikke forstå, at det ikke er en drøm," fortæller Laura Normann Christiansen.
Johan bor i Farum og går i 3. g. Han er netop hjemvendt fra en rejse til Grønland og ønsker at styrke interne relationer i Rigsfællesskabet. Gennem sit arbejde i Furesø Fælleselevråd og Furesø Ungepanel har han været involveret i flere politiske beslutningsprocesser på ungeområdet. Han har også været med i flere forskellige politiske projekter bl.a. arbejdet med at få flere unge til at stemme ved både kommunalvalg og Folketingsvalg og været med til at planlægge Rå Festivallen.
"Det er en stor ære, at vi skal repræsentere Furesø Kommune ved prinsens 18-års fødselsdag. Det vidner om, at ungeengagement virkelig er kommet på danmarkskortet. Fællesskabet i Furesø Ungepanel og i Ungekulturhuset er helt unikt. Det er et eksempel på, hvordan unge er stærkere sammen,” siger Johan Binderup Hilleberg.
Læs mere om Furesø Ungepanel her https://www.furesoe.dk/politik/raad-naevn-og-bestyrelser/furesoe-ungepanel/
Læs mere om Ungekulturhuset her: https://www.furesoe.dk/oplevelser/kunst-og-kultur/kulturhuse-og-biblioteker/ungekulturhuset-ukh/
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkOle Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Anne-Mette Munch OlsenUngekulturkoordinator i Furesø Kommune
ammo@furesoe.dkEsther Ljørring ToldamAktiv i Furesø Ungepanel
Tlf:2782 3287Laura Normann ChristiansenSkal til bal på slottet
Tlf:5361 1882Johan Binderup HillebergSkal til bal på slottet
Tlf:2911 2005Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Første spadestik på Jonstrup Skole – Nu begynder udvidelsen5.2.2026 13:05:40 CET | Pressemeddelelse
Efter mange års ønsker kan Furesø Kommune markere starten på udvidelsen af Jonstrup Skoles faciliteter.
Ekstra indsats for at få hentet affald i Furesø4.2.2026 16:16:03 CET | Pressemeddelelse
Kommunen og affaldsindsamler Verdis har aftalt, at Verdis gør en ekstra indsats for at få indsamlet affald.
Fast støtte til sundhedssang, cykelløb og andre oplevelser i Furesø19.1.2026 13:51:37 CET | Pressemeddelelse
Kultur, Fritid og Idræt besluttede den 12. januar at give fast tilskud til to nye aktiviteter i de kommende år. Det betyder, at Furesø-borgerne fortsat kan synge sammen i sundhedskoret Furesang og glæde sig til cykelløbet Copenhagen Sprint.
Niels Lunde hovedtaler ved Furesøs nytårskur for erhvervslivet8.1.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Den 26. januar 2026 afholdes der nytårskur for Furesøs erhvervsliv. Her kan man møde Furesøs nye borgmester, få råd fra erhvervskommentator Niels Lunde, møde gazeller, overvære CSR-prisen blive uddelt og netværke.
Overvældende interesse for Furesø Kulturskoles Kulturpakker28.11.2025 10:02:09 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole lancerede før sommeren det nye koncept Kulturpakker med tilbud til kommunens daginstitutioner og skoler. Interessen har været overvældende. Nu er de første workshops godt i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum