DGI kårer Ingolf og René fra Spentrup IF og Ommersyssel IF som Årets Trænerteam
Fodboldtrænerne Ingolf Dyrmose og René Jensen fra to småbyer i Randers Kommune blev onsdag kåret af DGI som Årets Trænerteam. Trænerteamet har samlet spillere fra to foreninger, skabt ét fælles sammenhold og fået flere spillere på banen. DGI’s pris er på 50.000 kroner.
Fodboldtræningen med U14-holdet tog en overraskende drejning for de to trænere Ingolf Dyrmose og René Jensen onsdag den 27. september. Trænerteamet blev nemlig lokket ind i Spentruphallen og overrasket af forældre, spillere og DGI, der med diplom, blomster og flag kunne fortælle, at de to trænere er kåret som Årets Trænerteam i DGI 2023.
”Det er fedt at blive anerkendt for noget, vi synes er sjovt, og som vi gør for børnenes skyld. Vi havde slet ikke forventet det her," siger Ingolf Dyrmose.
Ikke mindre end 459 trænere og trænerteams var i år indstillet til DGI’s pris, hvilket er rekord og vidner om det kæmpe frivillige engagement, der er i DGI’s 6.600 idrætsforeninger. DGI’s jury valgte Ingolf Dyrmose og René Jensen, der begge er 42 år for deres indsats med at samle to hold fra forskellige småbyer til et fælles hold.
Preben Buchholtz, der er med i DGI’s jury og formand for DGI Badminton fremhæver, at trænerteamet har samarbejdet på tværs af to foreninger og dermed skabt de bedst mulige rammer for deres spillere.
”Ingolf og René har formået at skabe ét fælles sammenhold og fået spillertruppen til at vokse. Samtidig giver trænerne både plads til sjov, men også til at jagte mål og ambitioner – alt dét vil vi gerne hylde dem for,” siger Preben Buchholtz.
Eventyret om de to hold, der blev til ét
Det var forældregruppen, der havde indstillet Ingolf Dyrmose og René Jensen. I indstillingen fortæller de eventyret om, hvordan to hold i henholdsvis Ommersyssel IF og Spentrup IF ikke havde spillere nok til at spille 11-mandsfodbold. Det gav trænerne idéen om at slå holdene sammen og på den måde få nok spillere.
Det nye fælles hold har været en succes, og spillertruppen er kun vokset siden sammenlægningen. I dag er der i alt 31 glade U14-drenge på holdet, som træner skiftevis i de to byer.
I indstillingen får de to trænere også stor ros for deres måde at træne drengene på:
”De ser alle deres spillere og kommer med både konstruktiv kritik, rosende og opmuntrende ord, kvikke bemærkninger og jubel-sejrsbrøl. De løfter spillerne, gør dem bedre, og de formår at gøre sporten til den leg, den er,” står der.
Stor hyldest i vente DtilGI’s årsmøde
Som vindere af prisen skal Ingolf Dyrmose og René Jensen hyldes til DGI’s årsmøde den 4. november i DGI Byen København. Her får de overrakt en gavecheck på 50.000 kroner, der kan bruges til gavn for foreningen.
I år er det 21. gang, at DGI uddeler prisen som Årets Træner/Trænerteam. Sidste år løb Katrine Storm Piper fra Værløse Basketball Klub med prisen.
Nøgleord
Kontakter
Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 21 29 41 15
Preben Buchholtz, medlem af DGI’s jury og formand for DGI Badminton, tlf. 72 37 62 37
Ingolf Dyrmose, vinder af DGI’s pris Årets Trænerteam 2023. Tlf. 27580646
René Jensen, vinder af DGI’s pris Årets Trænerteam 2023. Tlf. 22558006
Links
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
DGI: Største undersøgelse om grænseoverskridende oplevelser i idrætsforeningerne28.9.2024 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang er der udarbejdet en national undersøgelse af omfanget af grænseoverskridende oplevelser i landets idrætsforeninger. Langt de fleste oplever, at det er trygt at være i en idrætsforening. Men et mindre antal har haft grænseoverskridende oplevelser.
Dedikeret nordjyde er Årets Træner i DGI: Uden Heidi ingen svømmeklub24.9.2024 18:50:41 CEST | Pressemeddelelse
Heidi Gornitzka Olesen fra svømmeklubben SMUT i Rebild Kommune realiserer medlemmernes drømme, sætter gang i nye svømmetilbud og får flere i vandet. Tirsdag blev hun overrasket til træning og kåret som Årets Træner i DGI blandt 231 kandidater.
1715 gratis cykler ruller til Landsstævnet til sommer23.9.2024 15:19:30 CEST | Pressemeddelelse
Til DGI Landsstævne får deltagere, frivillige og borgere en ekstraordinær mulighed for helt gratis at hoppe på en cykel for at komme rundt i området. Efter Landsstævnet har foreninger og organisationer over hele landet mulighed for at overtage cyklerne.
Solsikken skal hjælpe idrætsforeninger og børn med usynlige handicaps11.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De 6.700 idrætsforeninger i DGI kan nu blive en del af Solsikkeprogrammet, så flere børn og unge med usynlige handicaps får gode oplevelser og mærker fællesskabet i foreningerne.
X Factor-vinder Helene Frank synger den nye Landsstævnesang29.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Landsstævnesang ’Se op’ synges af Helene Frank og får verdenspremiere live til Vejle Kulturnat 6. september. Allerede fra 29. august kan sangen høres på Spotify.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum