Jakob Hald genudnævnes som direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Erhvervsministeren har genudnævnt den nuværende direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 59-årige cand.polit. Jakob Hald, i stillingen efter høring af Konkurrencerådet.
Jakob Hald har været direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siden 2016 og fortsætter nu i et nyt 5-årigt åremål, når hans gældende åremål udløber ved udgangen af 2023.
Erhvervsminister, Morten Bødskov:
”Det glæder mig meget, at Jakob Hald har sagt ja til at tage en ny periode som direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en vigtig opgave ift. at understøtte velfungerende markeder, og Jakob Hald har den rette profil og erfaring til at lede dette arbejde. ”
Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz:
”Jakob Hald har gjort det glimrende i de første otte år som direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er en glæde for mig og Konkurrencerådet, at Jakob har sagt ja til endnu en tørn.”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for velfungerende markeder, som kan stimulere vækst og innovation til gavn for hele det danske samfund. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver blandt andet konkurrenceloven, fremmer konkurrencen om offentlige opgaver og bidrager til at udvikle forbrugerpolitikken. Sammen med Konkurrencerådet udgør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en uafhængig konkurrencemyndighed.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren ansætter Thomas Schjødt midlertidigt som særlig rådgiver19.12.2025 12:05:11 CET | Pressemeddelelse
Thomas Schjødt er ansat midlertidigt som særlig rådgiver for erhvervsministeren, mens nuværende særlig rådgiver, Søren Andersen, er på forældreorlov. Thomas Schjødt kommer fra en stilling som chefrådgiver hos Radius CPH. Thomas har været særlig rådgiver for bl.a. tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, samt særlig rådgiver for tidligere indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen. Thomas Schjødt er uddannet cand.scient.pol. og har første arbejdsdag i Erhvervsministeriet den 5. januar 2026.
Nu banes vejen for at styrke butikslivet og udviklingen i Danmarks lokalsamfund19.12.2025 09:10:49 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en modernisering af lukkeloven, som bl.a. giver butikker i mindre byer lov til at holde åbent på lukkedage som f.eks. årets helligdage.
Nu bliver det langt nemmere og hurtigere for forbrugerne at finde benzinpriser online18.12.2025 12:00:05 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar forpligtes brændstofselskaberne til at offentliggøre pumpepriserne online. Med Google Maps bliver det hurtigt og nemt for forbrugerne at finde den bedste pris på benzin og diesel.
Dansk EU-formandskab lander aftale, der gør investeringer nemmere og billigere for europæerne18.12.2025 07:54:57 CET | Pressemeddelelse
Mange vælger at lade deres opsparing arbejde i stedet for bare at lade pengene stå i banken. Nu har EU-Parlamentet og Rådet lavet en ny aftale, der skal gøre det nemmere for helt almindelige mennesker at investere i fonde og andre investeringsprodukter.
Dansk EU-formandskab har sikret solide rammer for sikkerhed og investeringer11.12.2025 14:07:11 CET | Pressemeddelelse
Det danske formandskab har netop indgået en aftale med Europa-Parlamentet, der skal styrke sikkerheden i Europa og beskytte virksomheder mod risikable investeringer. Med de nye fælles regler ruster EU sig til en mere usikker verden og skaber samtidig mere fair og ens konkurrence for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum