Nyborg har sigtekornet på VM i bueskydning 2027
Står det til Bueskydning Danmark skal verdens bedste bueskytter kåres i Nyborg i 2027. Et bud på verdensmesterskabet i bueskydning 2027 er netop blevet skudt afsted til det internationale bueskydningsforbund.
Bueskydning er en sport, som om nogen har specialiseret sig i ikoniske venues rundt omkring i verden, og Danmark har bidraget til spektakulær iscenesættelse af sporten ved flere lejligheder. Senest med en anden eventyrlig fynsk baggrund for bueskytternes world cup finale i 2016 ved Odense Slot. Nu kan det ske igen i 2027 i Nyborg.
Et fynsk bud på VM i bueskydning i Nyborg er netop blevet sendt afsted til det internationale bueskydningsforbund, World Archery med det ikoniske Nyborg Slot som kulisse til finalerne. Bag det danske bud står Bueskydning Danmark, Nyborg Kommune, Sport Event Denmark og Destination Fyn.
”Danmark står stærkt i den internationale bueskydningsverden både sportsligt og som vært. I 2009 var Nyhavn med til at sætte helt nye standarder for afviklingen af en world cup-finale. I 2015 skabte vi et ikonisk set-up Christiansborg Slotsplads, og året efter fulgte vi op med en world cup-finale i Kongens Have i Odense. Sammen med Nyborg, Sport Event Denmark og Destination Fyn trækker vi nu på disse erfaringer og byder på et VM i 2027 kombineret med endnu en ikonisk ramme på Nyborg Slot,” siger Morten Holm Nielsen, formand i Bueskydning Danmark.
Borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs, håber ligeledes på, at det danske bud rammer plet:
”Med buddet på VM i bueskydning 2027 har vi sammen med Bueskydning Danmark, Sport Event Denmark og Destination Fyn beskrevet et VM til det internationale bueskydningsforbund i imponerende rammer med mulighed for byaktivering, erhvervsfremstød og ikke mindst verdens bedste hjemmebane til vores danske skytter. Vi rammer indenfor skiven på mange områder, og vi håber, at vi til VM i bueskydning 2027 endnu en gang kan vise værtskab i verdensklasse her i Nyborg.
Sport Event Denmark har med sin mangeårige erfaring fra budprocesser på store, internationale sportevents også store forhåbninger til det danske bud:
”Med et VM i bueskydning i Danmark kan vi bygge videre på den stærke fortælling om Danmark som sportseventnation, herunder om vigtige danske værdier, som f.eks. ligestilling, demokrati og bæredygtighed. Hertil kommer, at et VM i Nyborg vil kunne samle mennesker til spektakulære VM-konkurrencer afviklet i skønne omgivelser. Nu er det op til World Archery at afgøre om VM 2027 skal til Nyborg” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.”
I Destination Fyn er der også krydsede fingre for det danske bud på VM’et i 2027 og erfaringen fra World Cup-finalen i Odense bevidner, at Fyn og bueskydning i flere sammenhænge er et godt match:
”På Fyn er der kort til alt, og med en stor event i en lille by, har vi i Nyborg muligheden for at tilbyde et ekstremt kompakt events set-up med hotellerne helt tæt på arenaen. Det giver både mulighed for at sprede eventstemningen til hele byen og mindske eventens transportmæssige klimabelastning. Derudover ved vi, at sportevents er en unik måde at knytte bånd på - både på banen og udenfor. Ved World Cup-finalen i 2016 blev der fx knyttet erhvervsmæssige bånd mellem eventens hovedsponsor og lokale robotvirksomheder," siger Jakob Staun, eventchef i Destination Fyn.
Erhvervsaktiveringen er bl.a. noget af det, som Bueskydning Danmark, Nyborg Kommune, Sport Event Denmark og Destination Fyn sammen vil arbejde videre med, hvis de ender med at blive valgt som værter for verdensmesterskabet i 2027.
- FAKTA OM BUD PÅ VM I BUESKYDNING 2027
Buddet på VM i Bueskydning 2027 blev afleveret d. 15. september 2023 - D. 30. september er der frist for budrunden, og herefter vil World Archery offentliggøre de relevante bud
- Endelig tildeling af VM’et finder sted i december
Kontaktoplysninger
Morten Holm -Nielsen, formand Bueskydning Danmark, tlf. 29 29 72 32
Kenneth Muhs, borgmester Nyborg Kommune, tlf. 21 59 99 66
Jakob Staun, eventchef Destination Fyn, tlf. 61 68 73 70
Lars Lundov, direktør Sport Event Denmark, tlf. 40 31 48 55
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comLars LundovDirektør
Tlf:+45 40 31 48 55ll@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
VM banecykling på den store klinge20.10.2024 18:33:31 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Verdensmesterskaberne i banecykling 2024 er nu veloverstået, og set med både de sportslige briller og eventmæssigt har det været en kæmpe succes. Ballerup Super Arena dannede rammen om en enestående sportslig fest.
VM banecykling 2024: Rørende afsked og hyldest til Mørkøv og Leth20.10.2024 18:23:47 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union I en rørende æresrunde trillede nogle af de største danske cykelnavne en sidste gang rundt i Ballerup Super Arena. Til stående klapsalver fra en fyldt arena og spinnende cykelespalier dannet af fremtidens cykelnavne fik Michael Mørkøv og Julie Norman Leth den hyldest, de fortjener.
VM banecykling 2024: Guldregn fortsætter med Tobias i Aagaard i udskilningsløb!20.10.2024 15:54:07 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Lige nu regner det med guldmedaljer over de danske ryttere i Ballerup Super Arena. Seneste medalje har Tobias Aagaard netop hevet i hus i udskilningsløb efter en afslutning, hvor han var helt suveræn imod Elia Viviani fra Italien.
VM banecykling 2024: Julie Leth simply the best!20.10.2024 15:17:59 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Julie Leth gjorde det igen! Vinder VM-guld på hjemmebane i Ballerup Super Arena i kvindernes pointløb. Julie Leth fik debut til VM i Ballerup Super Arena i 2010, og nu slutter hun sin karriere af i samme arena med hele to medaljer af fineste karat: VM-guld i pointløb i dag og guld i parløb i går.
VM banecykling 2024: Mere dansk guld på hjemmebane!19.10.2024 20:32:14 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Til tonerne af ’Your are simply the best’ klappede en fyldt Ballerup Super Arena af det danske par, Julie Leth og Amalie Dideriksen, som i parrets sidste VM-løb sammen nogensinde, vandt VM-guld på hjemmebane.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum