Globalt samarbejde skal realisere historisk aftale om ny klimastrategi for skibsfarten
Danmark har taget initiativ til en rundbordssamtale i New York om, hvordan verdens lande, når ambitionen om klimaneutral skibsfart og samtidig sikre en retfærdig omstilling af skibsfarten.
De 175 medlemslande i Den Internationale Søfartsorganisation, IMO, blev i juli enige om en ny klimastrategi med en ambition om at gøre international skibsfart klimaneutral tæt på 2050.
I strategien ligger en ambitiøs tidsplan for vedtagelse af bindende global regulering i 2025, som skal træde i kraft i 2027.
Frem mod 2025 vil Danmark arbejde for at understøtte en tilsvarende ambitiøs implementering af klimastrategien. Derfor har erhvervsminister Morten Bødskov på tværs af regioner inviteret til en rundbordssamtale i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York.
”Vi kan ikke forandre den internationale skibsfart alene. Det er en global sektor, og derfor skal vi samarbejde på tværs af lande og kontinenter. Vi skal have alle med ombord på kursen mod klimaneutral skibsfart tæt på 2050, og det gør vi bl.a. ved at styrke samarbejdet med udviklingslandene, for hvem den grønne omstilling kan være en stor udfordring. I fællesskab kan vi bidrage til en retfærdig og grøn omstilling af skibsfarten,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
For at sætte skub i processen vil Danmark yde et bidrag på 20 mio. kr. til en IMO-fond, målrettet udvikling og teknisk samarbejde. Håbet er, at bidraget vil inspirere andre lande til at indgå lignende forpligtelser.
Generalsekretær for IMO, Kitack Lim vil sidde med ved den uformelle snak om implementeringen af klimastrategien. De øvrige deltagerlande er Belgien, Ghana, Filippinerne, Sydkorea, Tuvalu, New Zealand, Singapore og Tyskland.
Formålet med rundbordet er at skabe et rum for at drøfte den videre vej fra vedtagelsen af IMO-klimastrategien, og hvordan man accelererer skibsfartens grønne omstilling i lyset af IMO's klimastrategi, samtidig med at der sikres en retfærdig omstilling af skibsfarten.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Små erhvervsdriveende og foreningsdanmark får lettere ved at oprette bankkonto19.12.2024 11:37:24 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag bliver mødet med banken lettere for mindre erhvervsdrivende og de danske foreninger. I dag har Folketinget vedtaget en lov, der styrker adgangen til en bankkonto.
Nye anbefalinger skal bane vej for mere offentligt-privat samarbejde19.12.2024 09:01:08 CET | Pressemeddelelse
Forum for Offentligt-Privat Samarbejde har nu leveret sine anbefalinger til regeringen, der skal gøre det nemmere for det offentlige at indgå i partnerskaber med private, når det offentlige bygger nyt.
Ny taskforce sikrer fælles front mod ulovlige produkter på onlineplatforme17.12.2024 09:15:06 CET | Pressemeddelelse
Taskforcens opgave bliver at styrke samarbejdet og indsatsen i forhold til udfordringer relateret til onlineplatforme på tværs af myndigheder og organisationer i Danmark.
I år ser kort fyrværkerisæson dagens lys16.12.2024 09:24:36 CET | Pressemeddelelse
Fra og med denne nytårsaften er det kun tilladt at affyre fyrværkeri fra den 31. december til den 1. januar. Ny lov er trådt i kraft til gavn for både mennesker og dyr.
Demokratiske virksomheder får guidelines for god ledelse13.12.2024 13:22:58 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov nedsætter et nyt udvalg, der skal lave anbefalinger til god ledelse for demokratiske virksomheder. Anbefalingerne skal bl.a. hjælpe demokratiske virksomheder med at håndtere en række forhold omkring medlemsdemokrati og ledelse, der er specifikke for demokratiske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum