Ny anlægsdirektør skal ruste N1’s elnet til et mere elektrificeret samfund
Elnettet skal udbygges markant de kommende år, og Netselskabet N1 har netop udpeget en ny direktør for Anlæg, som skal løfte den vigtige samfundsopgave.
Per Holst er ny direktør for Anlæg i Netselskabet N1. Han bliver dermed ansvarlig for at ruste det jyske elnet til et mere elektrificeret samfund, hvilket er helt afgørende for, at Danmark kan lykkes med den grønne omstilling. Derfor investerer N1 også allerede nu og i de kommende år massivt i at udbygge elnettets infrastruktur.
- Vi har i N1 en vigtig samfundsopgave i at fremtidssikre elnettet, så elektrificeringen af samfundet forløber så gnidningsfrit som muligt. Derfor har det været vigtigt for os at finde en person med indgående kendskab til den seneste el- og energiteknologi, og som samtidig har en stærk erfaring med at lede og sætte en retning for store anlægsopgaver, siger Carsten Bryder, administrerende direktør i N1.
Per Holst er et kendt ansigt i N1, hvor han de sidste 4 år har haft ansvaret for N1’s anlægsaktiviteter på 60 kV med etablering af 60 kV-stationer og højspændingskabler. Før det har han været flere år i det statslige Energinet og hos svenske Vattenfall.
- Udbygningen af elnettet er en opgave, der kræver store investeringer, og hvis vi skal have mest mulig værdi ud af de penge, er vi nødt til både at optimere, standardisere og tænke i helt nye baner for at komme i mål. At være med til at løfte den opgave, er det, der motiverer mig i min hverdag, siger Per Holst, der nu er VP for Anlæg i N1.
Per Holst blå bog
- Er oprindeligt uddannet stærkstrømsingeniør fra Ålborg Universitet og har en håndværksmæssig baggrund.
- 2019 – nu: N1, først som leder af Anlæg 60 kV.
- 2015-2019: Energinet, leder af Projektmodning og Data & Simuleringsmodeller.
- 2015: Vattenfall, Senior stærkstrømsingeniør.
- Er født i Odense og bor i dag i Kolding med sin kone og tre børn.
Kontakter
Frederik Gelstoft SchmidtPresseansvarligNetselskabet N1
Tlf:30684279fresch@norlys.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
Nye el-vaner sparer forbrugerne for milliarder16.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De mere end 800.000 hjem og virksomheder, Elnetselskabet N1 forsyner med strøm, har flyttet en pæn del af deres elforbrug væk fra spidsbelastningen. Det giver forbrugerne lavere elregninger og sikrer samtidig, at N1 kan lave de nødvendige investeringer i elnettet, som muliggør den grønne omstilling.
Elnetselskabet N1 ansætter ny administrerende direktør23.4.2024 09:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lise Søgård Bering bliver ny administrerende direktør i Elnetselskabet N1, hvor fokus de kommende år er at sikre, at elnettet også i fremtiden kan understøtte den grønne omstilling og samtidig levere en endnu bedre kundeoplevelse.
Nu bliver elregningen billigere for danske familier31.3.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. april overgår elnetselskaber som N1 til sommertariffer, hvilket betyder, at prisen for at få transporteret strøm falder med omkring 50 procent i tidsrummet fra 6 om morgenen og frem til midnat.
N1's rabat til 800.000 elforbrugere i 2023 blev større end ventet20.3.2024 09:07:02 CET | Pressemeddelelse
Et højere elforbrug har betydet, at den ekstraordinære rabat, som N1 gav elforbrugerne i 2023, blev knap 50 millioner kroner større end forventet.
Netselskabet N1 skifter navn6.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er måske få bogstaver, men når Netselskabet N1 nu skifter navn til Elnetselskabet N1 og samtidigt får nyt logo og ny visuel identitet, er det både for at markere, at virksomheden er midt i en større transformation og for at understrege elnettets betydning for elektrificeringen af samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum