Sense-kost

Biotekdirektør udvikler simpel spiseformel til vægttab

Del

Kostiværksætter udvikler nyt vægttabskoncept og åbner 44 afdelinger i Danmark.

I takt med, at landsdækkende vægttabskoncepter som Vægtkonsulenterne og Vægtvogterne lukker de fysiske afdelinger i Danmark, har Sense set muligheden for at bevæge sig ind på markedet med det nytænkende koncept. ”Det virker rent faktisk, og det følger med udviklingen og den nyeste forskning,” fortæller Suzy Wengel.  ”Vi har netop åbnet 44 afdelinger i Danmark, og flere følger de kommende måneder. Vi er helt åbne i vores markedsføring. På hjemmesiden http://www.sensekost.dk kan man finde gratis opskrifts- og guidevideoer, og på Facebook og Instagram får man også opskrifter og tips til vægttab.” 

Suzy Wengel er kvinden bag Sense-konceptet, hvor man spiser efter sult og fornuft. ”Vi er begejstrede for grøntsager og velsmagende proteiner; vi er glade for smør, olie og fed ost i fornuftige mængder,” fortæller hun. ”Men vi er varsomme med forarbejdede fødevarer og specielt blandingen af sødt og fedt.”

Sense er ikke endnu en fanatisk slankekur, understreger Suzy Wengel. Man tæller ikke kalorier eller point, og man behøver ikke engang at få udleveret en kostplan. Gennem Sense lærer man at fordele energiindtaget ud fra et simpelt spisekassesystem og en ny form for tallerkenmodel, der tager udgangspunkt i håndfulde. På den måde kan man nemt regulere sin egen kost, så den bliver sundere og vægttabsvenlig. Det vigtigste er at få en adfærdsændring ind under huden og holde fast i gode kostvaner.

Suzy Wengel og hendes mand, professor Jesper Wengel, har været meget aktive iværksættere gennem de sidste 10 år og står bl.a. bag biotekvirksomheden RiboTask ApS og Center for Vægttab. Suzy Wengel er endvidere forfatter til bestsellerbogen ”Sense – Slank med fornuft”.

Fedmeforsker Thomas Meinert Larsen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, udtaler:

”Retningslinjerne for Sense-kostprogrammet ligger fint i tråd med de seneste forskningsresultater om kostens betydning for vægtregulering og sundhed. Sense-systemets enkle tilgang til at sikre de rigtige portionsstørrelser er et nyttigt redskab til at fremme varigt vægttab og et sundere liv.”

Læs om Thomas Meinert Larsen her.

Suzy Wengel
Frydenlundsvej 4
5550 Langeskov
40 97 36 82
swl@ribotask.com

Find pressebilleder her.

Information om Sense-kost

Sense-kost
Sense-kost