Analyse: Coronavirus betyder markant færre uheld og usædvanligt skadesbillede
10.4.2020 07:30:00 CEST | Codan Forsikring | Pressemeddelelse

En ny analyse fra forsikringsselskabet Codan, som har gennemgået skadestatistik for marts, viser et markant fald i antallet af skader som følge af tiltagene for at mindske smittespredelsen af coronavirus i Danmark.
I analysen er stastitikken over anmeldelser sammenlignet med det gennemsnitlige niveau for perioden de seneste år, og resultat viser tydeligt, at skadesbilledet i marts 2020 ser udsædvanligt ud på en række områder:
Skader på indbo
Skader, hvor indboforsikringen er aktiveret, er faldet med 40%.
"Hovedårsagen er, at antallet af anmeldte indbrud til Codan er faldet med 65%, og at simpelt tyveri og cykeltyveri er faldet med 50%. Til gengæld ligger elektronikskader og de skader, der opstår uventet og øjeblikkeligt, på samme niveau som normalt," siger Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan.
"Med så mange danskere hjemme er det ikke overraskende, at der er færre indbrud, men man kunne forvente en stigning i andre skader, når vi bruger vores hjem, køkken og elektronik meget mere for tiden," siger han.
Bilskader
Antallet af bilskader for privatpersoner er faldet med 30%.
”Antallet af ulykker i trafikken er reduceret som følge af, at vi kører meget mindre. Det markante fald i antallet af skader dækker over færre reelle skader, men også at en del forsikringskunder venter med at tage på værksted til samfundet genåbnes," siger Henrik Bundgaard.
Ulykker og tandskader
Ulykkesforsikringsskader er faldet med 50%.
”Udviklingen dækker over, at anmeldte tandskader er faldet med 65%, som skyldes, at de fleste tandlæger er lukket. Reduktionen på ulykkesområdet dækker også over, at anmeldte skader med invaliditet er faldet med 50%, primært fordi vi dyrker meget mindre sport sammen. Det handler primært om skader på ryg, hoved, arme og ben," siger Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan.
”På ulykkesområdet kan vi endnu ikke se en stigning i antallet af ulykker som følge af gør-det-selv-projekter i hus og have, som mange kaster sig ud i på denne tid af året.
Vi ser ellers normalt en stigningen i antallet af denne type skader på dette tidspunkt af året. Der kan derfor kun lyde en venlig påmindelse til danskerne om at passe på sig selv og hinanden, når mange i påsken går i gang med at jonglere med det, der er hentet i byggemarkeder og på planteskoler,” siger han.
Nøgleord
Billeder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Danskerne ved, at de er svære at se i mørket - alligevel dropper hver tredje refleksen22.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten tre ud af fire danskere har svært ved at se cyklister og fodgængere uden refleks eller synligt tøj. Alligevel bruger mere end hver tredje dansker sjældent eller aldrig selv refleks, når mørket falder på. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden.
Livsfarligt: Mere end hver anden bilist har oplevet en farlig situation i mørket21.10.2026 13:43:30 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver cyklister og fodgængere sværere at få øje på. Mere end hver anden bilist har inden for de seneste tre år oplevet en situation, hvor en cyklist eller fodgænger kunne være kommet alvorligt til skade, fordi personen var svær at se. Det viser en ny undersøgelse fra Codan og Børneulykkesfonden.
Mere end hver anden bilist har oplevet en farlig situation i mørket19.10.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på, bliver cyklister og fodgængere sværere at få øje på. Mere end hver anden bilist har inden for de seneste tre år oplevet en situation, hvor en cyklist eller fodgænger kunne være kommet alvorligt til skade, fordi personen var svær at se. Det viser en ny undersøgelse fra Codan og Børneulykkesfonden.
Danskerne får stjålet færre cykler, men tyvene går efter de dyreste24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af anmeldte cykeltyverier er faldet med knap ni pct. fra 2023 til 2025. Og selvom færre danskere får stjålet deres cykler, er regningen vokset. Codans gennemsnitlige erstatning er steget med 11,4 pct. i samme periode.
Ny undersøgelse: 9 ud af 10 virksomheder oplever et mere komplekst trusselbillede end tidligere20.7.2026 12:36:08 CEST | Pressemeddelelse
De danske virksomheder navigerer i et stadig mere komplekst og uforudsigeligt trusselsbillede. Især cybertrusler giver dem hovedpine, og de er ikke optimistiske omkring fremtiden, viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

