Furesø Kommune

Furesøbørn udvalgt til national teknologi-satsning

Del

Elever fra 4. til 6. klasse får nu kodning på skoleskemaet, efter at Furesø og tre andre kommuner er blevet udvalgt til et nationalt projekt om teknologi og innovation.

Elever fra 4. til 6. klasse får nu kodning på skoleskemaet, efter at Furesø og tre andre kommuner er blevet udvalgt til et nationalt projekt om teknologi og innovation.

Skoleelever i Furesø kan godt glæde sig til efter sommerferien. Her bliver de blandt de første elever i Danmark, der får lov at afprøve Teknologipagtens nye undervisningsforløb Teksperimentet. Furesø Kommune og tre andre kommuner er blevet udvalgt, og Furesø har netop modtaget 640.000 kr., der kommer kommunens 4.-6. klasser til gode.

Teksperimentet inddrager eleverne på kommunens 7 folkeskoler fra efter sommerferien og over det kommende år. Tanken er, at Furesø derefter kan fortsætte projektet via kommunens Fremtidsværksted.

”Vi er optaget af, at arbejdet med teknologi er en naturlig del af undervisningen og bliver brugt virkelighedsnært. Teknologi er ikke interessant i sig selv – den bliver interessant, når den kan bruges konkret for eksempel til at bygge en app, der løser et problem for en virksomhed. Det er sådan, vi arbejder på Fremtidsværkstedet. Der har vi fine erfaringer med at koble elever, virksomheder, iderig innovation, håndværksfaglighed og teknologi sammen. Teksperimentet bliver dermed en alletiders mulighed for at udbrede arbejdsgangen til flere børn i Furesø og hjælpe lærere og pædagoger til at bruge teknologien, siger Henrik Poulsen (A), formand for Furesøs Udvalg for skole og ungdomsuddannelser.

Elever arbejder med Microbits

Udvalget for digitalisering og Innovation har i december vedtaget en digital-pædagogisk strategi, som det nye initiativ er helt i tråd med. I det seneste skoleår har alle 4. klasser fået små Microbits, som er små mikro-computere, der kan bruges til at programmere og løse problemer kreativt. Microbits bliver også en del af Teksperimentet, og alle børn i 4.-6. klasse vil få udleveret en Microbit i det kommende skoleår gennem blandt andet Teksperimentet.

”Jeg synes, det er så fedt, man allerede fra 4.klasse kan arbejde med at kode. Jeg har allerede arbejdet med kodning i håndværk/design, dansk og matematik. Mange tror, kodning handler om et nørdet sprog, men det handler meget mere om at være kreativ og hele tiden løse små problemer. Så giver det mening, fordi flere og flere ting i fremtiden bliver kodet”, siger David Smidt Proschowsky fra 4.z på Syvstjerneskolen i Værløse.

Alle forløb i Fremtidsværkstedet er 4-dags forløb med en klasse, en virksomhed og med inddragelse af teknologi. Eleverne vil fx kunne bygge apps og lave reelle produkter, som kan løse udfordringer fra virksomhederne. Eleverne bliver delt op i 3 niveauer, så de arbejder med teknologien på en passende sværhedsgrad, og så alle hele tiden bliver bedre til at bruge teknologien.
Furesø har samarbejde med en del lokale virksomheder, men søger endnu flere samarbejdspartnere nu.

Udover Furesø Kommune har Høje Tåstrup Kommune, Middelfart Kommune og Herning Kommune modtaget midler til at afvikle og udvikle Teksperimentet i det kommende skoleår.

Fakta om Teksperimentet

Teksperimentet er del af Teknologipagten, der blev præsenteret i januar 2018. Teknologipagten er et håndslag mellem blandt andet regeringen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og organisationer om at styrke danskernes tekniske og digitale kompetencer til gavn for erhvervslivet og den enkelte, så alle kan deltage i og være med til at udvikle samfundet i en teknisk og digital retning.

Kontakter

Henrik Poulsen (A), formand for Furesøs udvalg for skole og ungdomsuddannelse, tlf. 7216 5008
David Smidt Proschowsky, 4.z. på Syvstjerneskolen i Værløse, tlf. 2973 1606.
Tobias Smith, projektleder og pædagogisk it-konsulent på skoleområdet i Furesø, tlf. 5059 5426
Kommunikationskonsulent i Furesø Kommune, Rasmus Gorm Hansen, tlf. 7216 5382

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Udsatte børn i Nordsjælland mangler pleje- og aflastningsfamilier12.9.2019 15:55:46 CESTPressemeddelelse

I Nordsjælland er der børn og unge, som i kortere eller længere tid har brug for at bo et andet sted end hjemme hos deres forældre. En hurtig indsats er afgørende for barnets trivsel og udvikling, men lige nu er der mangel på plejefamilier. 10 nordsjællandske kommuner har derfor slået sig sammen om et stort informationsmøde om dét at være pleje- eller aflastningsfamilie. Radiovært, sanger og plejefar Alex Nyborg Madsen er konferencier på dagen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum