HK Danmark

HK om trepartsaftale: En stor gevinst for HK’s medlemmer

Del

Med den nye trepartsaftale vil det blive nemmere og billigere for HK-medlemmer at tage mere uddannelse. Det man har lært gennem arbejdslivet tæller nu med som en formel kompetence, når man skal optages på en efteruddannelse, og det er en landvinding, mener HK-formand Kim Simonsen

Hvis du har arbejdet hele livet, så tæller det med, når du skal optages på en uddannelse. Og samtidig vil det blive billigere for alle, der vil tage kurser på videregående niveau.

Det er blandt de elementer i den netop indgåede trepartsaftale, der får HK-formand Kim Simonsen til at vende tommelfingeren op til aftalen.

- Det er en rigtig god aftale. Den gør mulighederne i efteruddannelsessystemet mere lige, og den giver HK-medlemmer nye muligheder for at videreuddanne sig livet igennem, siger han.

Kim Simonsen er især begejstret for, at aftalen vil godkende de kompetencer, man har tillært sig gennem arbejde, så de i langt højere grad end tidligere vil kunne konverteres til formel uddannelse.

-  Det har stor betydning for HK-medlemmer. De har ofte har en faglært uddannelse. Vil de tage uddannelser på et højere niveau, støder de ind i, at de ikke har en studentereksamen, og så får de ikke adgang. Men nu vil det blive nemmere for dem at blive accepteret på lige fod. Deres arbejde vil simpelthen tælle som en kompetence, siger Kim Simonsen.

Enklere at finde den rette uddannelse

Trepartsaftalen gør det også lettere at finde den rette uddannelse.

- Det kan lyde banalt, men jeg tror, de fleste, der har forsøgt at finde rundt i vores efteruddannelsessystem og i finansieringssystemet, ved, at det er det langt fra. Systemet har været helt umuligt at finde hoved og hale på, og det har afholdt mange fra at gå i gang med efteruddannelse. Derfor ser jeg frem til, at systemet bliver mere enkelt, siger han.

Helt konkret vil der blive oprettet én indgang, hvor man kan søge og tilmelde sig Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) samt akademi- og diplomuddannelser. Og der kommer én national vejledning, hvor man kan få oplysning og vejledning om kurser og uddannelse.

Samtidig bliver der afsat 400 millioner kroner over fire år til finansiering af kurser på videregående niveau.

- HK-medlemmer får nu bedre og billigere muligheder for efteruddannelse. Og det er vigtigt. HK’ernes arbejdsmarked udvikler sig hurtigere end nogensinde tidligere, og derfor er uddannelse så vigtig. Nu er rammerne der – så er det op til os at fylde dem ud, siger Kim Simonsen.

Nøgleord

Kontakter

Birgitte Hougaard, pressechef, HK: 23811114

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum