Lilleholt: Børn er nøglen til Danmarks næste vindeventyr
25.5.2018 14:45:26 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse

Sammen med Fonden for Entreprenørskab har Lilleholts ministerium udviklet et undervisningsforløb for 10.000 elever fra 6. og 7. klasser over hele landet. Efter sommerferien bliver børnene eksperter i energi- og klimaproblemstillinger og kommer samtidig til at deltage i en opfinderkonkurrence. Her skal de dyste om Danmarks bedste klima- og energiopfindelse, som måske i fremtiden kan være med til at dæmme op for klimaforandringerne.
”Det er vigtigt, at vi får engageret børnene i en tidlig alder, så vi både kan lære dem om situationens alvor, men samtidig kan klæde dem på til at tackle fremtidens energi- og klimaudfordringer,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Ministeriet har givet 600.000 kr. til dette års Projekt Edison, og håbet er, at mange flere elever end de første 10.000 vil få glæde af undervisningsforløbet.
”Jeg følger projektet tæt og glæder mig meget til at se børnenes bud på fremtidens løsninger. Hvem ved, måske står vi om et halvt år med en idé, der er så god, at den bliver Danmarks næste vindeventyr. Og så håber jeg, at det her projekt vil brede sig som ringe i vandet, ikke bare til alle landets skoler, men også ud i de danske hjem, så også forældre og søskende bliver klogere på klimaudfordringerne og grøn og vedvarende energi,” siger Lilleholt.
Lanceringen foregik den 25. maj 2018 på Dyvekeskolen i København, hvor ministeren spiste morgenmad med en 5. klasse, der efter sommerferien skal deltage i Projekt Edison.
Fakta
- Projekt Edison er en bred opfinderkonkurrence for elever i 6. til 7. klasse. Formålet med konkurrencen er, at eleverne får mulighed for at prøve kræfter med innovative læringsprocesser, med fokus på koncept- og produktudvikling i teori og praksis.
- Traditionelt rækker skolesamarbejder langt ud i lokalsamfundet, og har en evne til også at engagere såvel familier som lokalt erhvervsliv. I 2018 regner Fonden for Entreprenørskab at 10.000 elever vil deltage.
- Evalueringer af tidligere forløb viser, at eleverne efterfølgende har højere ambitioner for deres fremtid, uddannelse og jobmuligheder, har større lyst til at starte egen virksomhed, og at væsentligt flere elever efterfølgende er ledere og startere af fritidsaktiviteter.
- Samarbejdet er en ny måde for EFKM at engagere sig i debatten, og håbet er at få styrket interessen for de naturvidenskabelige fag såvel som for innovation og entreprenørskab og klima og energi.
- Dette års Projekt Edison om Den Grønne Omstilling løber frem til 16. november 2018, hvor der er Danmarksfinale.
Kontakter
Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Briefing om COP3120.10.2026 14:19:27 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til pressebriefing om forhandlingerne og ministerens rolle på COP31.
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads2.10.2026 12:09:04 CEST | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

